Hvad kan vi vinde samfundsmæssigt ved at satse på genskabelsen af vores gamle skovlandskaber? Det vil sige landskaber fyldt med skov, skovbryn, overdrev, græsenge, heder, moser, søer, rindende bække og åer; og hvor vi sætter store dyr ud?

Det viser sig nu, at skovlandskaber – i modsætning til skove – er en gevinst på alle fronter: økonomisk, klimamæssigt og biodiversitetsmæssigt. Skovdrift bidrager naturligvis til den nationale økonomi. Opgjort som bruttotilvækst pr. hektar er der imidlertid kun tale om en brøkdel i forhold til såvel landbrug som turisme. Sidstnævnte branche genererer over tolv gange mere pr. “naturhektar”, end skovbranchen genererer på en hektar “skovareal”. Hertil kommer, at skovlandskaber beviseligt suger mere CO2 op per hektar end driftede skove af hvad art de end måtte være. Ligeså taber den driftede og urørte skov også til skovlandskabet på den biodiversitetsmæssige front.

Det virkelig alvorlige spørgsmål her er da om vi de næste fem til ti år skal investere 25 milliarder i en skovrejsning, der tydeligvis på alle parametre ikke giver den samfundsgevinst en satsning på gammeldanske skovlandskaber ville give. Som springer i skov, hvis vi giver dem lov. Læs notatet her