Indtil 30. juni kan man komme tæt på renæssancemenneskets naturforståelse på Louvre i Paris, der sætter fokus på Rudolf II

Vi kender kejser Rudolf II som Tycho Brahes mæcen, efter han forlod Danmark i 1597 for at slå sig ned i Prag. Men Rudolf var ikke kun optaget af astronomi. Ved sit hof samlede han den nye tids naturvidenskabsmænd – botanikere, kemikere, matematikere – men også kunstnere og okkultister. Samtidig samlede han på videnskabelige instrumenter og eksotiske rariteter fra den nye, store verden, der havde åbnet sig i 1500-årene. En fælles bestræbelse for alle disse mennesker, han omgav sig med, var den nøje iagttagelse af den fysiske omverden – fra stjerner til sjældne blomster. På det tidspunkt havde alle fyrster travlt med at bygge kunstkamre, således som vi kender det fra vores Rosenborg. Men Rudolf II’s i Prag var så absolut et af de mest bemærkelsesværdige. Her fandtes således udstoppede kamæleoner, krokodiller, fisk og paradisfugle, men også horn fra enhjørninger, drager m.m.

På hans tid blev Prag til Europas pulserende kulturcentrum, præget af nysgerrighed og religiøs tolerance. Her mødtes datidens intelligentsia og glædede sig over alle de nye, spændende opdagelser, som hver dag bød på. Man har kaldt tiden for opdagelsernes århundrede. Men det var ikke kun de nye, spændende folk i fjerne egne af verden, men også detaljerne i den mere ydmyge planteverden, der begejstrede.

Sommerens udstilling i Louvre åbner op for denne verden ved at udstille tegninger, malerier og kunstobjekter fra Prag, der udgør et vidnesbyrd om netop denne empiriske længsel efter at dokumentere og beskrive virkeligheden. Men udstillingen peger også i retning af den kunstneriske udvikling, som den nye empiriske tilgang til den omgivende natur bød på.

Et af de nye kunstneriske greb var således at tegne og male direkte i naturen, ligesom billedkunstnerne begyndte at male gevækster og dyr som andet og mere end ”ideer” om deres ”essens”. Man malede således ikke længere “bare” æbler, men æbler i deres præcise udgave – fra umodne til rådnende. Et godt eksempel herpå er Joris Hoefnagel, der malede forbillederne til sine kobbertryk uden at skele til fortidens standardfremstillinger.
En anden kunstner, udstillet i Paris, var Hans Savery II, der malede såvel fiktive landskaber fyldt med pelikaner og de berømte dodoer. Endelig bør også nævnes Pieter Stevens II, der er kendt for sine mageløse naturbilleder fra Karpaterne.

Karen Schousboe

FOTO:

Guiseppe Arcimboldo. Portræt af Rudolf II som Vertumus. Portrættet befinder sig i dag i Skokloster nærs Stockholm. I 1648 plyndrede svenske tropper nemlig Prag og bortførte 470 malerier, 179 elvenbensskæringer, 50 objekter virket i koral og rav, 600 fajence arbejder, 185 ædelstene og endelig 300 matematiske instrumenter – heraf mange af Tycho Brahes.  Skokloster/Google Art Project

 

BESØG:

The Experience of Nature. Art in Prague at the Court of Rudolf II
19.03.2025 – 30.06.2025
Louvre, Paris
Richelieu Wing, Galerie Richelieu