Det turkisblå hav og de kridhvide vægge danner rammen om noget af den smukkeste og mest ikoniske natur, som Danmark kan vise frem. Nu er Møns Klint da også nomineret af UNESCO som Verdensarv

Med rette er Klinten nu optaget på UNESCOs liste over verdensarv. Her kan den besøgende nemlig få forrygende naturoplevelser – fra de genkomne vandrefalke, der jager i susende fart fra de høje tinder, til fredelige ture blandt Danmarks ældste bøgetræer i Klinteskoven. Eller turen kan gå til Høvblege, Jydelejet og Mandemærke hvor udstrakte bakkede overdrevsarealer er hjemsted for den sortplettede blåfugl, hvis sidste danske levested findes her på det østlige Møen.

Næsten 300 af de lokale arter på Høje Møn er regionalt sjældne. Heraf figurerer 88 arter af flora og fauna på den nationale rød-liste, ligesom det gælder de 180 svampe. Ikke kun i Danmark, men faktisk i en skandinavisk sammenhæng, er Møn et af de mest rige og mangfoldige naturområder. De tre markante naturtyper er de kalkrige overdrev, bøgeskovene og klinten langs kysten, der i sig selv tilbyder små biotoper, hvor sandet giver næring til sjældne orkideer. Et fælles karaktertræk bag klinten er den kalkrige og magre jordbund, hvor græssende dyr sikrer at førne ikke kvæler den fine vegetation af blomsterplanter. Udover de atten forskellige orkideer er Klinten og skoven kendt for sine hvide, gule og blå anemoner samt primulaer og potentil.

Selve det nominerede område dækker godt 365 ha. Hertil føjer sig en buffer zone på 962,6 ha.

I de kommende år vil en række af store naturprojekter på Møen sættes i værk:

1. EU life Orchid – et 600 ha stort biodiversitetsprojekt på Høje Møen med fokus på orkideer og sommerfugle. Projektet sker i et samarbejde mellem Naturstyrelsen, Klintholm Gods, Vordingborg Kommune og GeoCenter Møens Klint
2. Naturnationalpark Ulvshale. Ved Ulvshale planlægges en Naturnationalpark på 380 ha. Området består af klitter med bagvedliggende skov samt lysåbne områder med krat, eng og kær. Naturnationalparken grænser op til det store Ramsar område, der strækker sig fra Præstø Fjord til Nyord og ned i Grønsund.
3. Genetablering af lokale stenrev. I 1800 årene ødelagde det massive stenfiskeri de fine ynglepladser i de nære østvendte kyster ud for Klinten. Disse skal nu genoprettes.

I næste række – og ikke direkte koblet på udpegningen af Klinten som UNESCO Verdensarv planlægges også:

1. Genetablering af Røddinge Sø
2. Genetablering af Borre Mose. En gang var Høje Møn en ø midt i en fjordarm, der rakte ind i det, der nu er et vådt og sidt moselandskab. Her lå en købstad, Borre, der dog i dag en ydmyg landsby. Området rummer muligheden for at genoprette et rigt naturlandskab.
3. Genopretning af Rytzebækken på Vestmøen med nye grus og gydebanker til glæde for sportsfiskerne.
4. Videre udvikling af Dark Sky projekterne på Nyord og Møens Klint

Møens Klint som kultur

Nomineringen af Møns Klint begrunder sig i de helt unikke naturkvaliteter forbundet med den særlige geologi og natur. Men området har været beboet siden stenalderen og rummer derfor også en række kulturhistoriske kvaliteter, som er værd at besøge. Nævnes kan (eksempelvis)

1. Timmesøbjerg – en befæstning fra Bronzealderen
2. Liselund Slot – en romantisk perle. Et af de fremtidige projekter, som arbejdes med lokalt, er genetableringen af frugthaven ved Liselund.

TOP FOTO:

Møns Klint © Dreamstime/Uhg1234/ID 583181196

KILDER:

Nomination of Møns Klint

Udviklings- og potentialeplan: UNESCO DESTINATION MØN 2024-2034

LÆS MERE: