Vindmøller i de gamle stiftsskove ved Køge

Vallø Stift planlægger at rejse 18 vindmøller i Køge Kommunes største skove. Det rejser alvolige udfordringer biodiversitetsmæssigt.

Vindmøller i Storskoven ved Vallø. Det irgrønne markerer planlagte skovrrejsninger på Stevns, og skal der rejses vindmølleparker dér, vil det naturmæssigt være det eneste fornuftige sted. Den brune oval angiver stedet hvor en del af de 18 vindmøller er planlagt. Kilde: Miljøgis/Biodiversitetskortet

Vindmøllerne påtænkes at blive 185 meter høje og skal stå midt inde i Vallø’s skove. Projektet, Energipark Vallø, der er udtænkt af Ada Green Energy i samspil med Vallø Stift, får bred opbakning i kommunalbestyrelsen, ikke mindst hos kommunens socialdemokratiske borgmester, Marie Stærke. Hun har ved flere lejligheder udtalt til pressen, at det er på tide at komme i gang med den grønne omstilling, og her, mener hun, byder en løsning sig til, der ligger i forlængelse af statens vedtagne lov om energiplanlægning rundt om i landet, skriver Kosmopol.

Således som loven er lige nu, kan projektet dog ikke gennemføres. Skovloven er meget præcis. Man må ikke rejse bygninger i de danske skove. Således er det imidlertid ikke i hverken Sverige eller Tyskland. Og i forbindelse med loven om energiparker blev en dispensationsmulighed vedtaget, og Stiftet er derfor fortrøstningsfuldt i forhold til projektets gennemførelse, der også indebærer, at 250 ha af stiftets landbrugsjord skal udlægges til ”jernmarker”.

Biodiversitet

Spørgsmålet er imidlertid om de af Vallø Stift udpegede skove overhovedet er gode steder at opstille vindmøllerne. Den ene lokalitet ligger oppe ved Lellinge, mens den anden findes i Storskoven syd for Tessebølle. Begge skove udmærker sig ved at være det der i dansk jargon kaldes ”gamle biodiversitetsskove”, dvs. steder, hvor der stadig findes rester tilbage af fordums natur. Begge skove er – således som det fremgår af vedføjede kort her – udstyret med en bioscore mellem 8 og 11 (på en skala fra 1 til 20). Inde midt i Kirkeskoven findes endog et område med en score på 14. begge skove er da også udpegede af Biodiversitetsrådet til at skulle udgøre en del af de fremtidigt beskyttede naturområder i Danmark.

Af særligt bemærkelsesværdige arter her bør nævnes såvel skov- som engperlemorsommerfuglene, der er observeret en del steder i skoven. Og som begge er rødlistede. Førstnævnte er næsten ”truet”, mens sidstnævnte er direkte ”truet”.

Dette er specielt bekymrende, da forskningen entydigt peger på at netop insekter er særligt truede i områder med vindmøller, da de søger de varme briser, som vingerne skaber, hvorved de suges ind i malmstrømmene.

Det er også en bekymring at den bredørede flagermus og frynseflagermusen er observerede i mindre skovområder umiddelbart syd for de to skove.

Men ikke kun insekter og flagermus er i fare i en skov med vindmøller. Det gælder også fugle, der i et vist omfang fravælger skove med vindmøller. Selvom kun visse fuglearter er direkte truede af vindmøller, anbefaler tyske forskere, som har erfaring hermed, at møllerne generelt skal sættes op i nye skove og plantager, fordi fugle og dyr ikke findes dér, men først skal flytte ind. Og det gør de ikke med mindre skoven byder dem velkommen ved at være som minimum en urørt skov med blandet tilfældig bevoksning. Og allerhelst en græsningsskov hvor store dyr græsser, vandet sættes fri og naturen får lov at gå sin gang. Og uanset hvad vil det tage årtier hvis ikke århundreder dér at genskabe den natur, som givetvis vil gå til spilde, hvis møllerne bygges som planlagt.

Meget nemmere er det derfor at løse biodiversitetskrisen (eller et hjørne af den) ved at bevare den der, hvor de sidste rester stadig findes – eksemeplvis i Storskoven, som netop er mangfoldig og har potentiale til at udvikle sig mere i den retning, hvis den lades i fred.

Vallø Stifts Skove

Vallø Stifts Skove er fulde af optimale muligheder for at genvinde tidligere tiders rige natur. © Vallø Pro/Flickr CCBYSA

Om Stiftets Skove er i øvrigt at sige, at de i dag driftes på forstmæssig vis. Det betyder at der årligt fældes 40 ha skov af de samlede 3000 ha skov, som Stiftet forvalter, dvs. med en omdrift på ca. 75 år. Planen er, at de 36 ha, der skal ryddes for at skabe plads til vindmøllerne, skal hentes som led i denne driftsplan. Desuden er hensigten, at inddrage landbrugsjord til yderligere skovrejsning. Stiftet oplyser i forlængelse heraf, at de ikke ser, at fældningen i sig selv vil have indflydelse på skovens opgave, der også er at opsuge CO2.

Helt overordnet er det imidlertid ikke korrekt. Hver gang man fælder skov og planter nyt, betyder det at CO2-optaget går i minus i de første 8 til 10 år (fordi CO2 slippes løs, når man roder i jorden). Selve bygningen af vindmøllerne vil dog alt andet lige betyde en væsentlig større omkalfatring af skovene eksempelvis med transportkørsel af bygningsmaterialerne gennem skovbunden. Det er specielt bekymrende fordi det (udover på lavbund) netop er i skovbunden, at kulstof gemmer sig.

En alternativ løsning?

Set med ”naturøjne” og ”danske øjne” giver det naturligvis ikke mening at rejse vindmøllerne i Stiftets skove, bare fordi man i Stiftet har opdaget, at dér er der penge at tjene.

Pointen er nemlig, at ved at rejse vindmøllerne i Vallø Stifts Skove, rejses de i et område, der allerede er biodiversitetsmæssigt interessant. Her er rent faktisk noget at redde (lige fra butsnudede frøer til perlemorsommerfuglene osv.).

Det er der ikke ved den nye skovrejsning, der er planlagt mellem Vråby og Hårlev. Den optimale placering af vindmøllerne er derfor naturligvis ikke dér hvor naturen kan og vil tage skade – i Stiftets gamle skov – men i den nye skov/plantage, der er planlagt dér.

Her er der imidlertid ikke tale om samme ejer, hvilket derfor vil betyde, at projektet næppe er økonomisk interessant for Vallø Stift. Det bør dog imidlertid naturligvis ikke have indflydelse på den endelige beslutning, der vil blive truffet af borgerne ved kommunalvalget til næste år. Og efterfølgende i diverse klagenævn.

FOTO: