Til det formål har Staten i regi af Treparten reserveret næsten fem milliarder kr i perioden op til 2030 for at hjælpe landmændene på vej mod en omstilling, de kan leve med. På sigt er 22 milliarder dog sat i spil op til 2045.

Indtil nu har projektet været sat på pause. EU skulle nemlig godkende den økonomiske indretning, fordi den jo egentlig fremtræder som statsstøtte til skovindustrien. I disse dage forlyder det nu, at EU har godkendt modellen. Mens stadig flere trepartsudvalg beretter, at de er ved at være færdige med deres lokale udmeldinger om lavbundsudtag, begynder derfor en ny runde. Med en støttesats på 75.500 kr. pr. hektar skal det sikres, at der bliver rejst omkring 62.000 hektar ny skov inden udgangen af 2030. Hertil kommer den noget højere støttesats for urørt skov.

I følge Jyllandsposten, udtaler Treparts-ministeren:

“Jeg er utrolig glad for, at vi nu har fået EU-Kommissionens godkendelse af vores skovordning,« siger trepartsminister Jeppe Bruus (S) og fortsætter: “Det er en kæmpe milepæl og et meget vigtigt skridt for, at vi når i mål med at plante 250.000 hektar ny skov i Danmark. Det kommer til at få en stor betydning for vores klima, for vores natur og vores biodiversitet”. To spørgsmål udestår dog.

Af de 250.000 ha skal de 100.000 ganske vist være såkaldt “urørt skov”, dvs skov, der ikke driftes forstmæssigt. Udfordringen her er imidlertid at undersøgelser af sådanne “urørte” skove manifest viser, at arters mangfoldighed samt urter og blomsterplanters andel i biomassen ikke sikres på denne måde. Dalby Söderskog i Skåne er et eksempel på en sådan skov, hvor floraens tilstand er opgjort på præcis samme måde i 1925 og 2002 (og med mellemliggende inventeringer).

Det er nu tankevækkende, at antallet af arter i denne såkaldt urørte skov generelt faldt fra 248 til 124, dvs. udviste et 50% fald over 77 år. Største fald skete endda brat mellem 1925 og 35, da skoven for alvor begyndte at mørknes. De fleste arter som forsvandt i denne tidlige periode var alle de urter som hørte til de åbne skovenge. Mens der i 1925 registreredes 60 arter heraf, var de i 2002 svundet ind til kun fem. Faldet i generalister var knapt så skarpt, mens skovarterne tilsyneladende havde holdt stand. Fra 1925 og til 2002 forvandt ganske vist 18 skovarter, mens 7 nye kom til. Men af disse syv, var de fem formentlig havevækster, der havde forvildet sig ind i skoven (eksempelvis vintergæk).

Så nej, at dømme efter undersøgelserne i Dalby, er “urørte skove” er ikke løsningen på vores biodiversitetsudfodring.

Hertil føjer sig spørgsmålet om landmændene overhovedet vil være med, når støtten er så forholdsmæssig lille. Støttebeløbet pr. hektar er således blevet kritiseret af Hedeselskabet for at være utilstrækkeligt. Pengene vil nemlig ikke gå, hedder det, til landmandens kapitalforvaltning, men til tilplantningen af de nye skove, udtaler folk i skovbranchen.

Hertil er dog at sige, at Danmark er sådan indrettet naturmæssigt, at hvis vi vender ryggen til, springer landet i skov. Udfodringerne ved at foranstalte tilplantning kan vi derfor nemt se bort fra. Noget mere bekymrende er det, at beregninger har vist, at værdien af en gennemsnitlig hektar landbrugsjord kan falde fra gennemsnitligt 200.000 kr. til 125.000 kr. Landmændene kan derfor i sidste ende stå tilbage med et realkreditlån, de ikke kan afdrage førend om fyrre år, når skoven tidligst begynder at kunne driftes. Og er det en selvsprungen skov er den jo ikke så profitabel som en plantage med træer på rad og række.

Spørgsmålet er så om andre indtægter – eksempelvis jagt og turisme – kan give det løbende tilskud pr ha, som er nødvendigt? Men det kræver så formentlig, at mere end de 13.200 ha jord, det er planlagt at tage ud af dyrkning hæves til mindst 18.000. Ellers vil havet kun komme sig for langsomt og for lidt. Og i så tilfælde går Danmark glip af de meget store naturturisme indtægter, der venter lige rundt om hjørnet på grund af klimaopvarmningen i Sydeuropa.

En tredje mulighed er derfor, at vi får ændret Skovloven hurtigst muligt, så landmanden ikke skal søge om dispensation for at sætte store dyr ud og græsse i de nye skove og naturområder, men bare kan gøre det. Med dyrevelfærdssikret ekstensiv helårsgræsning vil skovene nemlig kunne løse biodiversitetsudfordringen perfekt, samtidig med at det vil være muligt at udtage et udbytte i form af højkvalitetskød. Og denne omlægning kan løbende finansieres af EU-tilskud. Mulighederne findes allerede, men bremses af lovgivning og bureaukrati.

Men er der ikke stor forskel på CO2-gevinsten i plantager i forhold til nyplantede løvskove i forhold til urørte skove i forhold til græsningsskove?

Svaret er, at det med de foreliggende beregninger ikke ser således ud. Det er korrekt at Naturskove når det gælder mængden af overjordisk ved ser ud til at tabe på den korte bane. Træerne bliver jo stressede af dyrene, der æder lystigt. På den anden side ved vi at dette stress giver store rodnet, der selv efter 75-100 år (eksempelvis i Suserup urørte skov ved Sorø) kan aflæses i tallene. Meget tyder på, at forskellene mellem de underjordiske og overjordiske kulstofpuljer som minimum opvejer hinanden. Hertil kommer dyrenes kickstart af de underjordiske biologiske processer, der flittigt studeres i disse år. Alt dette aflæses dog kun dårligt i skovbranchens og Klimarådets fremskrivninger, der for det meste kun bygger på den overjordiske CO2-gevinst. Samtidig medregner branchen aldrig det tab, som den konstante roden rundt i skovbunden medfører i form af fordampning af CO2. De fleste undersøgelser tyder på at en nyplantet skovs CO2 regnskab først går i nul efter 7 til 8 år. Kun hvis vi glemmer den mellemregning giver det mening at skoventreprenørerne kører rundt med deres mega store “wroum” maskiner, der bruger diesel (der aldrig medregnes) mens de kører og kører…Jo, vi skal naturligvis fortsat drifte skove i dette land, ligesom markerne med hvede, havre kartofler og raps er kommet for at blive (hvem vil ikke gerne spise morgenmad?. Vi skal bare ikke argumentere med at driften gavner biodiversiteten. Det gælder agerbrug såvel som i plantager.

Spørgsmålet er imidlertid, om det ikke OGSÅ er på tide at afskaffe begrebet Urørt Skov? Til fordel for Naturskov?

Skovarbejde i Danmark Jean Schweitzer/Dreamstime/43971439 c