Forleden meldte Naturfonden ud, at den havde erhvervet sit første naturområde på Bornholm, Randkløveskåret, og hertil 50 hektarer tidligere dyrket landbrugsjord.
På nordkysten af Bornholm, mellem Gudhjem og Svaneke, går redningsstien gennem et forrevet og klippet kystlandskab, kendt for sine flænsede klipper. Her er hovedattraktionen en halvtreds meter lang og fem meter bred klippespalte, der er tolv til seksten meter dyb. Skåret, eller kløften, blev allerede fredet i 1905, og langsomt udvidedes fredningen til at dække området langs redningsstien mellem Bølshavn og Saltuna. Umiddelbart bag klippekysten ligger dog den virkelige attraktion, de smalle fugtige strandenge, der overskylles om vinteren. Her efterlades rockpools med salamandre, grønbrogede tudser og strandtudser og her findes en rig flora af kantbælg, blåtop og melet kodriver samt de fire gøgeurter – maj-gøgeurt, plettet gøgeurt, kødfarvet gøgeurt og tyndakset gøgeurt
Men, medens klippekysten med sine sprækker og små indsøer således længe har været beskyttet, gælder det først nu den del af landskabet bag kysten hvor der stadig findes velbevaret bornholmsk naturskov. Her vil de nys erhvervede 50 ha delvis landbrugsjord komme til at spille en stor rolle. Nu tages markerne ud af, så de mange sjældne vilde planter kan brede sig, mens kvæg og heste i fremtiden vil græsse og derved beskytte den genoprettede natur mod tilgroning.
Det hjælper blandt andet de fugtige engdyr. Men det hjælper også de sjældne orkidéer, Sump-hullæbe og Skov-gøgelilje, samt den truede Melet Kodriver, den sjældne kødædende plante, Vibefedt, og mange andre, som Kantbælg, Bredbladet Kæruld, Søpryd og Leverurt.
Især den Melede Kodriver fortjener en hjælpende hånd. Blomsterplanten er en udpræget reliktplante, der blev glemt på vores mere kolde, våde og fugtige nordkyster, da isen trak sig tilbage. Her trives den spredt på lysåbne, græssede områder, hvor strømmende kilder efterlader netop dens foretrukne kalkholdige jordbund. I Danmark er den listet som truet. Den Melede Kodriver har sit navn efter det tynde, fine, melede lag af krystaller, der dækker bladenes underside. Selve blomsterne er samlet i skærme, der består af små lysviolette blomster.
En særlig tak skal derfor lyde til Naturfonden for at “fiske” denne lille plet og gøre den større, så denne helt unikke plante, der har blomstret i Danmark i 15.000 år, kan vedblive med at nikke til os i maj på denne skønne plet.
Hidtil har området været privat, og adgangen til Klippeskåret har været relativt svært tilgængelig, men med en ny parkeringsplads, nye stiforløb, shelters og bænke er det hensigten at åbne området op for en ny tids naturturister. Projektet er gennemført i samarbejde med Dankort Øremærket, der støtter Naturfonden med en øre per transaktion, og Regionskommunen Bornholm.
Karen Schousboe
TOP FOTO:
Randkløveskår © Naturfonden/Jesper Edvardsen
KILDER:
Bente Jensen:
Mellem Gammelt og Nyt.
I: Bornholmske Samlinger III. Række – 16. bind. 2002, s. 151 – 174
A. Koefoed:
Bidragt til belysning af Holger drachmanns Bornholmerbesøg
Bornholmske Samlinger, 35 bind. Rønne 1957