Over 50 % af danskerne angiver i en ny spørgeskemaundersøgelse, at de godt ved, hvad rewilding er, mens kun 25 % stiller sig uforstående.

Rewilding – at naturen får lov til at passe og udvikle sig selv – er et begreb, som mange kender. Ifølge en ny rapport gælder det faktisk hele 52 % af danskerne. Hertil føjer sig 20 %, der er tøvende, mens kun 25 % opfatter sig som uvidende.

Vi kan derfor roligt konkludere, at rewilding er blevet en dagsorden, der har brændt sig ind på danskernes nethinde. Også, selvom den først begyndte at fylde i mediebilledet i 2021, da idéen om naturnationalparkerne blev lanceret. Selve begrebet er i øvrigt relativt nyt. Internationalt begyndte det først for alvor at blive debatteret i forskningsverdenen omkring år 2000. Og først i ca. 2020 ramte ordet den offentlige dagsorden – i øvrigt omtrent samtidig med, at ordet biodiversitet fik stigende medieopmærksomhed, nemlig i 2018 (Google Trends). Så indtrængningskurven i danskernes bevidsthed har været stejl når det gælder “ord” til at begribe den forarmelse af vores natur, der er foregået siden 2. Verdenskrig.

“Det vidner om en generel forståelse og accept af, at en vis grad af ‘vild natur’ kan være ønskelig – og måske nødvendig – for at beskytte biodiversitet og økosystemer,” hedder det i rapporten, der yderligere fortæller os, at 65 % af de adspurgte danskere udtrykker bred opbakning til idéen om, at naturen i højere grad bør have lov til at passe sig selv. Andre undersøgelser angiver, at dette tal ligger på 75–77 %.Igen kan vi i øvrigt konstatere, at gruppen af (højtråbende) modstandere er meget lille – her i rapporten på kun 7 %.

Det skal dog bemærkes, at disse tal ikke siger meget om, hvad danskerne i øvrigt tænker om rewilding. Man kan jo godt vide hvad, hvad det er, men alligevel være meget negativ. Det viser en række debatter på Facebook tydeligt. Ligeledes er der faktisk flere i rapporten, der udtrykker bred opbakning til idéen om, at naturen i højere grad bør have lov til at passe sig selv (65 %), end der er folk, som siger, at de ved, hvad rewilding er. (Men “passe sig selv” kan naturligvis også rumme angsten for at ens skov bliver lysåben fordi Douglas og Sitka fældes.)

Viden

Når det mere specifikt gælder viden om, hvad der vil hjælpe på biodiversitetskrisen, er danskerne til gengæld temmelig vaklende.

Ganske vist udtaler 46 % af danskerne, at de mener at have tilstrækkelig viden om biodiversitetskrisen og tabet af arter. Men når det kommer til at vurdere årsagerne hertil – og hvad der derfor skal gøres – er billedet noget anderledes.

Eksempelvis har Biodiversitetsrådet klart og entydigt udtalt, at der skal tilvejebringes større og mere sammenhængende arealer, hvor de naturlige dynamikker frit kan udfolde sig (altså rewilding). Men kun 12 % nævner specifikt manglen på store naturområder som årsagen til biodiversitetskrisen. Det vil sige at en af hovedforudsætningerne for at kunne sætte rewilding i værk kun nævnes af 12% selvom det var 52% der syntes det var en god idé.

Til gengæld peger 62 % på forurening, 41 % på landbruget, mens klimaforandringerne indtager tredjepladsen. Informanterne kunne angive tre svar. Når ansvaret skal placeres for at beskytte den danske natur, peger de fleste i øvrigt på politikerne, men også på virksomheder og forbrugere.

Man kan sige, at dette noget slørede billede også skal sammenholdes med, at 25 % mener, at de simpelthen mangler et grundlæggende kendskab til hvad “biodiversitet” er for en størrelse.. Samme usikkerhed opstår også, når danskerne skal pinde ud, hvad der for dem repræsenterer “god” natur. Det er tankevækkende, 78 % faktisk mener, at plantager er god natur, ligesom 47 % mener, at det gælder landbrugsmarker.

Formentlig afspejler disse svar dog det forhold, at danskerne her blev stillet over for valget mellem en blanding af naturhabitater og “landskabstyper”, og dermed æbler og pærer. Herudover er billederne, som informanterne fik i hånden for at forstå den natur, de skal tage stilling til noget problematiske. Eksempelvis er billedet, der bliver brugt til at illustrere “vådområde” et af “Marshland in Northern Saskatchewan, Canada. By jpiks1”. Måske skyldes det at undersøgelsen også gennemføres internationalt? Men det gør naturligvis udtalelserne om disse naturtyper problematisk. Denne del af spørgeskemaet kunne måske have været bedre håndteret.

Undersøgelsen er dog læseværdig. Den er værd at dykke ned i som et øjebliksbillede af, hvor glade danskerne er for deres natur, og hvor mange “plusord” – rewilding og biodiversitet – der er krøbet under deres hud. Men også (desværre), hvor stor uvidenheden rent faktisk er, når det gælder forståelsen af biodiversitetskrisen og løsningerne derpå.

Karen Schousboe

Denne rapport præsenterer resultaterne af den første danske udgave af undersøgelsen Danskernes natursyn – Nature Perception Report 2025 – en ny, tilbagevendende måling af befolkningens forhold til naturen, både i Danmark og globalt. Rapporten er udarbejdet af Upstream Partners P/S for Fonden Planetary Responsibility Foundation. Formålet med undersøgelsen er at opnå en dybere forståelse af, hvordan danskerne forstår og værdsætter naturen – samt hvordan de forholder sig til deres adfærd i forhold til naturen, og hvem der bærer ansvaret for naturens tilstand. Det gælder både naturen i Danmark og det globale ansvar for beskyttelsen af sårbare naturområder og biodiversitet. Resultaterne bygger på 1.009 CAWI interview udført i juni 2025.

Download den fulde rapport her

Få mere at vide om PRF her