Elg i Vildmosen © Compuinfoto/Dreamstime ID 332220779

Den bedste danske skovoplevelse

Den bedste skovoplevelse finder flertallet af danskere i forvildet – rewildet – natur, hvor store dyr lever frit og vildt. Og gerne hegnet. Dette fortæller en imponerende ny dansk undersøgelse.

En ny  undersøgelse viser os, at 75% af danskerne ser deres bedste skovoplevelse som én, der findes i stor og vild natur med store dyr – indhegnet eller ej. Højst 11% er halsstarrige og negative her overfor.

Men konklusionen slutter ikke her. For hvad kan man yderligere sige om den gode skovoplevelse? Hvilke dyr hører med? Hvor høje må hegnene være? Og hvor mange og hvilke adgangsveje skal der være ind i skoven?

Disse spørgsmål har en gruppe forskere fra Københavns Universitet stillet til 2.900 danskere i undersøgelsen, der går i clinch med mange af myterne og kontroverserne derude i den offentlige debat – og som også viser, hvor få de ofte højtråbende modstandere er.

Spørgsmålene er stillet for at belyse, hvordan danskerne forventer de vil opleve den nye, store og vilde natur, der blandt andet tilbydes i form af de planlagte 21 naturnationalparker, der får mere våde områder, større og flere dyr udsat, og som vil blive hegnet om. Hvilke glæder vil danskerne efterspørge? Og hvad ønsker de sig i øvrigt mest?

Selve kernen i undersøgelse har karakter af en guidet tur til en fremtidig skov på 1.000 ha, hvor informanten føres gennem en række imaginære oplevelser på vej ind og gennem skoven – adgangsvej, hegn, bestemte trætyper, dyrearter osv. Herefter gælder det for informanten at udtrykke sin opbakning eller kritik af de enkelte “oplevelser”.

Den perfekte skovoplevelse

Det viser sig nu, at den perfekte skovoplevelse for det store flertal – 75 % – i en eller anden kombination udtrykker megen eller nogen begejstring for store skove og store dyr. For dem er hegn i princippet ingen hindringr. At der så bliver udtrykt forskellige opfattelser af, hvilke dyr man drømmmer om at se, hvor mange indgange, der skal findes gennem hegnene, og hvordan portene skal udformes, er en anden historie. Ligeledes er det vekslende hvor hvor langt man vil køre for for hvilken oplevelse. Selvom begejstringen er stor er der naturligvis grader af tilfredshed.

Hertil føjer sig så 14% hundejere, der egentlig er lidt ligeglade med, hvilke og hvor mange store dyr der er bare de kan gå tur med deres hund i snor. Og endelig er der så de 11%, der bare er imod på alle planer.

Hegn

Hest på Molslab bag hegn © Schousboe
Hest på Molslab bag hegn © Schousboe

Et af de spørgsmål, der har figureret stærkt i debatten om de nye NNP’er, er det forhold, at de alle hegnes. Mange vil vide, at dette har givet anledning til en del kontroverser, ligesom indtil flere foreninger er dannet af diverse nej-til-hegn-grupper for at undgå disse indhegninger. Der er også dokumenteret en række tilfælde, hvor der er udøvet hærværk på hegn omkring naturprojekter med græssende dyr. Helt generelt kan vi nu konstatere, at nej-til-hegn er en dagsorden, der kun optager et lille mindretal. Forskerne konkluderer derfor helt overordnet, at det synes at have meget lille betydning for besøgende, hvilken form hegnet i øvrigt får (højt/lavt osv).

Til gengæld gives der udtryk for, at den gode skovoplevelse findes dér, hvor der er mange indfaldsveje ind gennem hegnet. Så flere porte og flere færiste vil være en god ting. Skovstenter derimod synes ikke særlig attraktive. Måske skyldes det dog overvægten af ældre blandt informanterne? Kombinationen af alderdom, skovstenter og cafestole er generelt en dårlig kombi

Dyrevalg

Noget af det mere interessante ved undersøgelsen er dog opfattelsen af, hvilke dyr de positivt sindede skovgæster ønskede at se. I undersøgelsen var dyrene ikke klassificerede som henholdsvis vilde eller domesticerede, men bare som specifikke dyrearter og med billeder og ikke ord. Helt overordnet var kronhjorten det mest efterspurgte dyr. Men fulgt op af elge, bison, og vilde heste, var der fokus på vildskaben . Og hestene hørte med dertil. Til sidste listedes får og kvæg uden horn.

Bevoksning

Endelig er det også vigtigt at læse om de potentielle besøgendes valg af skovbevoksning. Her var det tydeligt, at træerne helst skulle være løvfældende, afvekslende med hensyn til struktur og gerne med lysåbninger.

Konklusion

Afslutningsvis understreger forfatterne, at de adspurgte var ældre, højere uddannede, bosatte “længere ude på landet” end landsgennemsnittet, ligesom der var flere kvinder iblandt. På baggrund heraf konkluderes det, at den stærkt negative gruppe på 11 % formentlig fremstod større end i virkeligheden.

Forfatterne skriver til slut: “Selvom der ofte lyder stærk kritik i den offentlige debat, viser vores undersøgelse, at et stort flertal i Danmark faktisk er positive over for at besøge skove med store græssere. Samlet set konkluderer vi derfor, at rewilding har en tydelig positiv indflydelse på naturens rekreative værdi.”

Turisme

Artiklen er publiceret i et turisme-tidsskrift, og følgende overvejelser skal derfor tages med til slut. Konklusionerne gælder nemlig formentlig også de mange naturturister, som hvert år besøger os.

I tørre tal udgør naturturismen nemlig 70% af omsætningen i erhvervet. Det seneste tal fra 2022 lyder på, at forretningsområdet dengang indbragte godt 45 milliarder kroner i omsætning. Siden er antallet af overnatninger kun steget. I fremtiden forventes dette tal endda at stige eksplosivt på grund af klimaforandringerne og hedebølgerne i Sydeuropa.

Måske skal vi have sat meget mere fart på etableringen og åbningen af vores naturnationalparker, så vi kan hente turismeindtægterne hjem i en fart?

Kilder:

Rewilding and forest recreational value: A choice experiment analysis of the impact of large herbivores and fences in nature management
Af Thomas Lundhede, Frank Søndergaard Jensen, Christian Gamborg, og Jette Bredahl Jacobsen
I: Journal of Outdoor Recreation and Tourism Volume 52, December 2025, 100934

Det Nationale Turismeforum. Statusanalyse af turismens udvikling og konkurrenceevne
VisitDenmark, Februar 2025