Suserup skov er helt unik fordi den stort set har været fri for forstlige indgreb siden 1925. Unikke tidsserier fra 1993 – 2003 giver os indblik i kulstofoptaget i denne urørte skov.

Den 20 ha store skov, Suserup ved Sorø, har været genstand for massevis af forstmæssige og biologiske undersøgelser mellem år og dag.

En af de seneste publikationer beretter om et genbesøg foretaget med henblik på at genmåle kulstoflagringen i skoven i forhold til tidligere undersøgelser fra1993, 2003, 2013 og 2023. Resultaterne heraf publiceredes i en rapport i slutningen af 2024. Ønsket var specifikt at undersøge hvorvidt ældre urørte skove fortsat optager CO2 eller om skovenes optag og udslip (fra blandt andet det døde ved) på et tidspunkt vil balancere. Senere er resultaterne publiceret som et policy-indlæg i tidsskriftet Skoven.

Disse nye og spændende tal har naturligvis interesse i en situation, hvor vi af hensyn til klimaet skal afveje for- og bagdele ved at plante urørte skove og naturskove versus plantager. Ophører klimaeffekten af skovrejsning af urørte skove på et tidspunkt? I givet fald hvornår? Og betyder det derfor, at løbende foryngelse af skovene – som sker ved at drifte dem – alt andet lige giver en bedre klimaeffekt?

Hovedresultater

Den seneste undersøgelse fra Københavns Universitet konkluderer nu, at kulstofpuljerne i Suserup fordelt på overjordisk og underjordisk biomasse ikke udviklede sig nævneværdigt fra 1993-2023, men netop balancerede, hvorfor forskerne køligt konkluderer, at urørt skov på 100 års sigt ikke er så god en klimainvestering som en plantage, der løbende kan fornyes gennem fældning. Således som forskerne også beretter i en artikel publiceret i magasinet Skoven nr. 2, 2025.

Denne artikel synes dog vel bastant i sin udmelding. Problemet er – hvis vi dykker ned i tallene i den bagvedliggende rapport – at denne konklusion kun kan drages hvis vi ser bort fra, at den samlede kulstofpulje kun kan opgøres for de to tredjedele af skoven, der ligger i A og B, mens der for C’s vedkommende kun findes en samlet opgørelse fra 2023. Ydermere kan denne samlede opgørelse for A og B kun foretages for de seneste ti år – dvs. mellem 2013 og 23.

Hvis man læser forskningsrapporten, viser den nemlig, at der i virkeligheden først foreligger en opgørelse af den samlede kulstofpulje fra Suserup Skov fra 2023 for samtlige tre afdelinger, A, B og C. For A og B foreligger der ganske vist samlede opgørelser fra 2013, der kan sammenlignes med 2023. For afdeling C foreligger dette først fra 2023. Om C kan derfor intet siges om udviklingen. Det forekommer derfor at være et noget spinkelt grundlag at udtale sig så kategorisk på.

Afdeling A og B

Noget kan der dog siges om A og B. Her er det nu korrekt, at der i denne korte periode – dvs. fra 2013-23 ikke kan ses en nævneværdig udvikling i den samlede kulstofpulje hidrørende fra såvel overjordisk og underjordisk biomasse, dødt ved, organisk lag, samt mineraljorden. Hvor A’s samlede pulje voksede med 3% faldt B’s pulje med 1%.

Når det imidlertid opgøres alene på baggrund af over- og underjordisk biomasse – som er muligt for alle 30 år – ser billedet en del anderledes ud. Nu viser det sig således, at denne mere begrænsede kulstofpulje i afdeling A voksede med 18% fra 1993-2023, mens den i afdeling B kun voksede med 9%. Til gengæld faldt den med 9% i afdeling C. Disse forskelle i vækstprocenter hidrørte så i øvrigt primært fra den overjordiske biomasse, dvs. selve træernes ved. Dette forklarer så også faldet i afdeling C, hvor søbredden i perioden faldt sammen og bredte sig hvorfor nogle træer derfor i følge forfatterne “døde” af at få fødderne i vand. Dette kan i øvrigt også læses ud af kulstofmængden i mineraljorden i afdeling C, der i 2023 viste sig at være mere end tre gange så stor som i afdelinger A og B. Alt dette forklarer dog ikke lige forskellene på A og B når det gælder biomassen i form af over- og underjordisk ved. Hvad foregår der lige her? En af forklaringerne, der luftes er de ændringer, som stormen medførte i 1999. Men er det så ikke en naturlig del af det, der fra tid til anden vil rammen en sådan urørt skov?

Kritik

Konklusionen på undersøgelsen i 2013 er løbende blevet kritiseret i forskerkredse blandt andet med henvisning til andre tal og forskningsresultater fra en række internationale studier af gamle – men ikke urørte – skove. Denne kritik tilbagevises i det nye studie, der netop gør opmærksom på, at den afgørende faktor her er “urørt”, der ikke bør sammenlignes med “gammel”, fordi forvaltningen dér har været anderledes.

Spørgsmålet er imidlertid, om det overhovedet er korrekt at klassificere Suserup som urørt. Er der i virkeligheden ikke bare tale om en gammel skov?

Hvis vi ser på de to “skovafdelinger”, A og B, og deres samlede kulstofpulje, træder afdeling B således tydeligt frem med sin mere end 6 % større pulje pr ha i 2023 (tabel 3,1). Hvorfor det? Forskerne forklarer det med den anderledes sammensætning af træarter, men nævner også i forbifarten i hovedrapporten, at den del af skoven faktisk var dér, hvor græsningen senest ophørte. Ganske vist ophørte al græsning formelt i skoven 1790erne, hvor den blev indhegnet. Sporene af 16- og 1700-årenes græsning kan dog stadig ses i de store lavbullede og krogede ege, der dominerer i det nordøstlige hjørne. Samtidig ved vi, at græsningen lystigt fortsatte. Så sent som i 1925 omtales det således, at der planlægges forbud mod græsning og høslet langs søbredden. Ligeledes er det oplyst af lokale, at kvæget fra Tamosen under 2. Verdenskrig ved lejlighed blev drevet gennem skoven og endog græssede der. Sandsynligvis har lokale bønder haft såvel kvæg, heste som oldensvin på mere eller mindre “accepteret” græsning op til, under og lige efter krigen. Det er muligt, at der ikke er fældet synderligt i skoven i det 20. århundrede, og at skoven i den forstand kan klassificeres som “urørt”. Men græsset er den givetvis blevet, indtil dyreholdet svandt under indtryk af industrialiseringen af landbruget efter 2. verdenskrig.

Spørgsmålet er nu, om kulstofpuljens sammensætning i afdeling B afspejler dette forhold. Forfatterne til artiklen antyder som sagt dette i billedteksten til fig. 3.4. I henhold til tabel 3.1 er forskellen på de to afdelinger ganske vist ikke særlig stor, Men nogle forskelle kan dog iagttages. Således indeholder rodnettet i afdeling B  22% mere kulstof end i A. Noget heraf kan måske forklares ved, at træer andetsteds vides at udvikle større rodnet på græssede områder, fordi træerne satser på rødderne fremfor at vækste i højden. Og da skoven netop ikke har været udsat for fældning, ligger dette “gamle” rodnet godt gemt i jorden. Men også andre forklaringer er mulige, fortæller rapporten os.

Først og fremmest viser tallene således, at Suserup ikke er én skov. Det er en skov, der består af flere skovafdelinger, der fremstår forskelligt. Hvilket virkelig er meget interessant. Den samlede konklusion nedtoner imidlertid til dels denne diversitet.

Konklusionen er derfor, at det er muligt, at den samlede kulstofpulje i Suserup måske ikke er vokset nævneværdigt mellem 2013 og 2023, men den er givetvis vokset forskelligt i afdelingerne A og B og C når det gælder den overjordiske og underjordiske biomasse. Hertil kommer, at kritikken af, at man ikke kan sammenligne Suserup med “gamle” skove, kan afvises med henvisning til, at skoven manifest ikke var urørt siden 1925, eftersom den var græsset omend ikke forstmæssigt driftet. Dette fremgår endda direkte af den seneste rapport (men altså ikke af artiklen i tidsskriftet Skoven, hvor konklusionen er vinklet skarpt.)

Herom vil der sikkert udspille sig en ny debat på de indre og ydre linjer. Forskningsrapporten hovedkonklusion – at der ikke sker en nævneværdig udvikling – er nemlig allerede gjort til genstand for debat i skovverdenen såvel som i den internationale forskningsverden (se eksempelvis Keith Heather et al 2024 for et nyere metastudie).

Driftede skove, Urørte skove og Græsningsskove

Når det så er sagt, er det naturligvis interessant, at sammenligne de nye tal for kulstofpuljen med dem vi kender som overslag over driftede skove således som de fremlægges af Klimarådet, der bygger på KU’s samlede forskning omkring skovene og kulstoflagringen som klimaredskab.

(NB: I det følgende er tallene i Klimarådets graf s 37 omregnet fra CO2 til kulstof for en sammenligning med den nye rapports resultater, der angiver kulstofpuljen i C).

Argumentet er jo, at den nye undersøgelse viser, at gamle urørte skove ikke nævneværdigt skulle sekvestrere yderligere kulstof.

Det første, som nu springer i øjnene er, at den skov, der i Klimarådets rapport optræder som Gammel Urørt Skov (s. 37) angives i løbet af 100 år at kunne sekvestrere ca. 68 t C/ha/ i den overjordiske biomasse. Men: hvis vi bare ser på tilvæksten i overjordisk biomasse i Suserup igennem de sidste 10 år (og nøjes med at benytte tallene for A og B) er der tale om en ti-årig tilvækst på ialt 28 tons C, hvilket altså modsvarer en vækst på mindst ca 2,8 t C/ha/y.  Yderligere kan det anføres at kulstofpuljen i overjordisk og underjordisk ved voksede med 14,2 t C/ha/10y i perioden 2013-2010 i afdeling A, hvilket omregnet til CO2 årligt næsten svarer til de omtrentlige sekvestreringstal, som en gennemsnitligt løvskov i Klimaskovfondens regi på en god dag kan fremvise (5,2 t CO2/ha/Y versus 5,75 t CO2/ha/Year).

Dette tal skal så yderligere ses i sammenligning med de tal for de tre skovtypers forventede sekvestrering af kulstof i træ over jorden 100 år efter plantning og igen – for sammenlignelighedens skyld omregnet fra CO2 til kulstof.

1. Blandet og driftet løvskov          142 t C/ha pr 100 år
   2. Ny urørt skov                          119 t C/ha pr 100 år
   3. Gammel urørt skov                   68 t C/ha pr 100 år

Det skal dog her bemærkes, at Klimarådets tabel indikerer, at den fulde sekvestrering over 100 år i skovtype 1) ligger på ca. 265 t c/ha/100 Y. Men heri indgår ca. 117 t C, der i periode afskoves. Herfra skal derfor trækkes de 90% af dette skovede træ, der alligevel går op i røg indenfor 10 år, dvs. 105 t C. Derefter resterer 160 t c/ha. Herfra skal dog så yderligere trækkes de 3 x 6 t C, der siver når plantagen anlægges henholdsvis skoves (to gange). Herved bringes tallet ned på de 142 t C. Tallene er cirka, da de er udlæst af Klimarådets graf s 37 og ikke fra den bagvedliggende tabel, der ikke har kunnet genfindes.

Det er derefter interessant afslutningsvis, at sammenligne disse tal med de reelle tal fra Suserup, der selv når vi medregner den “nødlidende” våde afdeling C, og trækker tabet fra træfæld og sivning af CO2 fra, stadigvæk overgår de tal, som Klimarådet opererer med på de øvrige skovtyper, hvis man ikke medkalkulerer gevinsten i form af biobrændsel. på skovtype 1.

Det bliver spændende at læse forskernes svar på disse “diskrepanser”. Samtidig kunne det være spændende at få tallene fra Suserup sammenlignet med tal fra Dalby Söderskog, der ligger på den samme breddegrad. I mellem tiden bør vi nok nøjes med at referere til et større svensk studie, hvor netop fordele og ulemper ved de forskelligartede typer af forvaltning afdækkes på baggrund af tal for Gävleborg nord for Uppsala. Det skal derfor her indledningvis bemærkes at konklusionen der specifikt referer til en anden skovtype end Suserup (løvfald versus stedsegrøn). Deres analyser – der ikke overvejde fordele og ulemper ved naturskov eller urørt skov viste imidlertid alt andet lgie at strategier med reduceret høstudbytte ville give betydeligt større klimafordele i Sverige end både nutidens forvaltningspraksis og intensiveret skovbrug over de næste 150 år (Englund 2025).

Karen Schousboe

 

Kilder:

Ny forskning belyser omstridt spørgsmål: Er urørt skov eller produktionsskov bedst for klimaet?
af Malene Breusch Hansen
Skoven, nr. 2. 2025 s. 14-18

Suserup Skov 2023 – Genmåling og dynamisk analyse af kulstoflagring i Danmarks mest kendte naturskov
Af Thomas Nord-Larsen og Lars Vesterdal
Udg. af: Skov og bioressourcer Skov- og landskabsøkologi 2024

Ny dokumentation: Urørt skov er en minimal gevinst for klimaet
af Maria Hornbek
Journalist
KU, nyhed.
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, 2021

Ecosystem carbon stocks and their temporal resilience in a semi-natural beech-dominated forest
Thomas Nord-Larsen, Lars Vesterdal, Niclas Scott Bentsen, Jørgen Bo Larsen
Forest Ecology and Management (2019), Vol 447,  pp 67-76

Carbon carrying capacity in primary forests shows potential for mitigation achieving the European Green Deal 2030 target
Heather Keith et al
Communications Earth & Environment volume 5, Article number: 256 (2024)

Suserup. Suserup Skov1992, opmåling og strukturanalyse af en dansk naturskov
Feltstationsrapport 1992
af Morten Christensen, Jacob Jeilmann-Clausen og Jens Emborg
Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993.

Danmarks Klimamål i 2050: Baggrundsnotat 2.
Klimarådet 2024
(bemærk at tallene herfra i dette notat er omregnet fra CO2/ha/y til C/ha/y for sammenlignelighedens skyld)

Why We Disagree about the Climate Impact of Forestry – A Quantitative Analysis of Swedish Research
By Göran Englund, Jeannette Eggers, Bengt-Gunnar Jonsson, Maximilian Schulte & Torbjörn Skytt
Environmental Management 2025, Volume 75, pages 1923–1937,

LÆS MERE:

Virkemidler til fremme af biodiversitet i skov – Inspiration til tilskudsordninger i privat skov
Inger Kappel Schmidt, Rita M. Buttenschøn, David Bille Byriel, Sebastian Kepfer Rojas, Frederikke Elvira Kjellerup Hjorth, Iben Margrete Thomsen, Vivian Kvist Johannsen