Nyt studie sammenligner konsekvenserne af forskellige former for kvæghold for klima- og biodiversiteten i Frankrig og England.

Nyt studie sammenligner konsekvenserne af forskellige former for kvæghold for klima- og biodiversiteten i Frankrig og England.
Nye undersøgelser af rodnettet på rewildede lysåbne skove viser at opgørelserne over kulstof under jorden muligvis systematisk ansættes for lavt.
Biodiversitetsrådets årsrapport 2023 skærer ind til benet, men er også spændende læsning.
Frankrig planlægger at investere 7,5 mia kr I deres nationale biodiversitetsstrategi
Undersøgelser af DNA gemt i jordprøver fra fortiden bidrager til at vise hvorledes vores biodiversitet er i frit fald og at hovedsynderen er væksten i brugen af alskens såkaldte "planteværn"
Den mængde kulstof, en blandet skov kan lagre er 70% større end i en plantage med ensartede træer, viser ny international forskning
Rewilding Danmark er et videnscenter, der tilbyder strategisk bistand og formidler viden til private virksomheder og offentlige institutioner om rewilding og biodiversitet. Og som aktivt arbejder for at etablere meget mere genforvildet natur i Danmark.
En stor del af de arter vi deler verden med er i fare for at forsvinde. Arter er løbende forsvundet gennem jordens historie, men nu sker det i et tempo som er 100-1000 gange hurtigere end det der er normalt.
Langt hovedparten af de arter, der er ved at forsvinde, er ikke direkte nødvendige for vores overlevelse – men for hver art der forsvinder, bliver verden fattigere, mindre farverig og mindre fortryllende.
Store sammenhængende naturområder – hvor de naturlige processer får frit spil – er den bedste vej til at mindske tabet af arter. Det indebærer for os som mennesker og samfund et skift i vores måde at forstå naturen og hvordan den fungerer – omvendt giver det nye natursyn også mulighed for storslåede og livsbekræftende oplevelser.
Rewilding Danmark indgår partnerskaber, hvor vi formidler eller rådgiver om genforvildning og hvad det betyder for dig som beslutningstager eller bruger.
Endvidere: Der bliver ikke talt så meget om det, men biodiversitetskrisen kan meget vel for danske virksomheder blive lige så udfordrende som de øvrige kriser, vi står overfor. Virksomheder og investorer er afhængige af en vis forudsigelighed, og af at kunne fremskrive aktiviteter og investeringer.
Naturkrisen bidrager på linje med klimakrisen til uforudsigelighed, kan påvirke forsyningssikkerhed og prisen på de råvarer og komponenter, virksomheder bruger i deres produktion.
En mindre stabil og mindre forudsigelig verden øger risiko for tab både i forhold til langsigtede aktiviteter og investeringer.
I Rewilding Danmark ser vi erhvervslivet som en aktiv medspiller.
Sortplettet Blåfugl. © Lars Andersen. Foto er velvilligt stillet til rådighed af Lars Andersen, der arbejder for at vi får fredet vores dagsommerfugle. Støt gerne op herom ved at følge facebookgruppen: Skal danske dagsommerfugle fredes?
Rewilding beskriver en naturtilstand, hvor det ikke er menneskets udnyttelse eller pleje som er styrende for naturen, men derimod de naturlige processer som foregår i naturen – stormfald, brand, græsning, oversvømmelse, tørke og samspil mellem arterne i økosystemet og meget mere. Rewildet natur betyder vild natur, hvor vi mennesker træder et skridt tilbage og lader naturen passe sig selv. Til gavn for biodiversiteten og til glæde for os.
En vildere natur på jordkloden er afgørende for vores liv her. Vores fantasi, poesi, drømme og forhåbninger næres af naturens næsten grænseløse mangfoldighed. Verden bliver fattig, hvor vi ikke giver naturen plads og frit råderum.
Men vildere natur er også nøglen til at vi løser klimakrisen på den lange bane. Vi ved, at vi ikke kun skal være klimaneutrale i 2050. Vi skal også opsuge så meget som muligt af fortidens udledte CO2. Via forskning ved vi nu, at urørt skov på den lange bane opsamler midst lige så meget eller mere kulstof end en plantet skov. Men derudover er forskning på vej som peger på at vild natur med noget nær intakte og genforvildede økosystemer kan binde meget mere kulstof end nogen anden naturtype. Også mere end plantet skov. Etablering af 10% strengt beskyttet og genforvildet natur vil derfor kunne få en signifikant betydning i forhold til at afbøde effekten af klimaforandringerne. Lige så betydningsfuld er dog den beskyttede natur, som vi i forhold til indgåede aftaler med FN og snart EU er internationalt forpligtet på at bringe tilveje – til lands såvel som til havs.
Vældige naturområder, hvor de naturlige processer får frit spil – med store planteædere i naturlige tætheder – er ikke symbol politik, men en nødvendighed. Forskningen peger entydigt på at ca. 1/3 af jordens overflade skal overledes til naturen og de processer som sikrer et behageligt klima, rent drikkevand, ren luft og fornybare ressourcer.
Med søsætning af Rewilding Danmark bliver Danmark som et af de sidste europæiske lande en del af den europæiske naturbevægelse der arbejder med at genforvilde og genoprette Europas storslåede vilde natur.
Rewilding Danmark arbejder for at også Danmark overlader 30% af vores hav- og landareal til naturen – det er både fornuftigt og ansvarligt. Heraf skal de 10% fremstå som strengt beskyttet natur, mens de 20% skal skabe rammerne for de korridorer og mere flydende naturformer, som vi som mennesker også kan have gavn og glæde af. Fælles for såvel den strengt beskyttede og den mere løseligt beskyttede natur er dog den genforvilding, der i en eller anden grad bæres af robuste økosystemer hvor vandet flyder naturligt, skovene drives bæredygtigt og de lysåbne landskaber er befolket af store græsædende dyr – fra bison til bævere.
Begrebet rewilding opstod for mere end tredive år siden som en reaktion på den hidtidige model for naturforvaltning – naturpleje.
Årsagen var en dyb frustration blandt biologer og naturforvaltere, der oplevede at al deres store indsats for at tage hånd om truede arter og habitater ikke gjorde en forskel. Sommerfuglene uddøde stadigvæk og flora og fauna blev stedse mere forarmet. Den bagvedliggende idé blev i stedet at søge mod at genoprette fortidens robuste økosystemer ved at tage hånd om hele naturen og ikke kun den enkelte truede art.
Hurtigt blev spørgsmålet dog, hvor langt tilbage man skulle søge for at genfinde intakte økosystemer. Skulle vi helt tilbage til istiden? Var det nødvendigt og ønskeligt at klone mamutter? Eller kunne vi nøjes med at drømme om jernalderens og vikingetidens landskaber i det nordlige Europa? Og “bagavle” urokser?
I dag har rewildingbevægelsen lagt disse overvejelser bag sig. Tværtom handler det nu mest af alt bare om at sætte naturen fri, så den kan passe sig selv og finde frem til sin egen balance. Indgreb, som rewilding derfor medfører, handler om hvad der skal til for at give et naturområde de bedste muligheder for at restituere sig. Hvordan restaurerer vi eksempelvis et vandløb og dets omgivelser på den bedste måde, så naturen kan hele op? Kan vi nøjes med at sætte store græssere ud eller skal vi sikre at ulven og lossen kan bidrage ved at skabe landskaber, hvor dyrene tilskyndet af naturlig frygt bevæger sig i større cirkler? Og hvad med al den næringsrigdom, der kvæler mangfoldigheden af blomsterfloret? Er vi nødt til indledningsvis at skrælle overfladen af jordbunden, for at fremme den biodiversitet, der trives bedst hvor gødningen er fjernet?
I den moderne rewilding diksussion i 2020’erne handler det derfor ikke så meget om rewilding men om restoration og recouperation. Genforvilding siger vi på dansk!
Bæver. Kilde: Wikipedia
For mange opleves det fortvivlende at færdes langs vores åer, vandløb og søer. Selvom en del i disse år genfortrylles ved at få lov til at sno sig gennem brede ådale, der tages ud af dyrkning for at afgræsses ekstensivt, opleves de fleste vandløb som ynkelige ekko af fortidens smukke vandfyldte og glimtende landskaber. Pirrer vi ned i vandet med øjnene, ser vi algerne flyde lystigt rundt. Det er en skam. Vores vandområder – vandløb, brinker, bredder og tilgrænsende enge – udgør nemlig overordentlig vigtige levesteder for naturens mangfoldighed. Ikke mindst de såkaldte rigkær er værdifulde. Her giver det rene grundvand nogle helt særlige vilkår for engblomster, krans-tusindblad og engskær; hvis da ellers tilstanden er god. Det er den dog sjældent og spørgsmålet rejser sig: Hvad kan vi gøre ved det?
Det problemkompleks er en gruppe forskere fra Københavns og Århus universiteter dykket nærmere ned i. Formålet har været at undersøge hvad der skal til for at hjælpe på vandløbenes og breddernes elendige tilstand.
Er genskabelsen af de naturlige processer i vores vandløb og ferske indsøer en af nøglerne til at afbøde biodiversitetskrisen? Eller er det mere prosaisk først og fremmest at sikre en lavere mængde af næringsstoffer) kvælstof og fosfor i vores våd- og lavbundsområder?
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i en kortlægning af forholdene i tyve lokaliteter i det nordøstlige Jylland syd for Limfjorden samt ved Randers og Hobro, hvor firs afgrænsede plots er blevet studeret nærmere. Disse lokaliteter fordeler sig på to typer af vådområder fremkommet efter restaurering af den naturlige hydrologi. Halvdelen tilhører gruppen af tidligere fiskefarme hvor vandet stammer fra sivende grundvand. Den anden halvdel fremtræder som tidligere landbrugsland og enge langs åer. Feltarbejdet blev udført i forsommeren 2019 og resulterede i 2308 registreringer af i alt 201 plantearter. Dette resultat sammenlignedes herefter med lister af arter optalt på 40.144 vådbundsområder i Danmark og registreret i NOVANA. Yderligere registreringer blev inddraget fra andre undersøgelser.
Resultaterne af undersøgelsen er ganske klare. Sandsynligheden for at de tyve vådområder, hvor den naturlige hydrologi var blevet genskabt genskabt, kunne ende op som frodig natur var under 10 %. Yderligere kunne det konstateres at referencematerialet stammende fra blandt andet NOVANA klarede sig dobbelt så godt. Alt andet lige klarede de afgræssede enge sig dog bedre end de tidligere fiskefarme. Dette kom til udtryk i tidsfaktoren. Områder, der tidligere havde været afgræssede nåede en bedre tilstand efter 12-15 år, mens ikke-afgræssede plots var dobbelt så længe om at komme sig (i det omfang de overhovedet endte med at være i god tilstand). Nøglen her var således afgræsningen, der delvis tjente til at fjerne vækster, der ellers ville trives på grund af det generelt høje niveau af næringsstoffer. Eller med andre ord: den helt afgørende faktor var righoldigheden af næring, der tilførtes områderne fra de tilliggende agerbrug (kvælstof). Ekstensiv græsning kunne delvist afbøde herfor – men også kun delvist. For som sagt nåede kun 10% af de genskabte vådområder noget der nærmede sig referencerammen.
Undersøgelsen viser således, at selvom man genskaber den naturlige hydrologi samt genforvilder, ved at lade åbrinkerne græsses af med store dyr, er det ikke nok. Forskerne foreslår derfor at man muligvis bør fjerne den næringsrige jorddække og tilføre kalk. På dette punkt bekræfter undersøgelsens resultater tidligere forskning. Denne konklusion understøttes af beregninger, der viser at såfremt forskerne tager højde for næringsindholdet i jorden ved de tidligere fiskefarme, er floraen dér alt andet lige i bedre stand end på de tidligere marker (hvilket også var en forskernes hypoteser).
– Vores forskning rummer således en række anbefalinger, fortæller Jesper Moeslund fra Århus Universitet, der er hovedforfatteren bag studiet.
– For at genetablere naturlige og karakteristiske ferskvandshabitater er det afgørende at vi genskaber de naturlige processer og grundvilkår. Desværre er genskabelsen af en naturlig hydrologi og afgræsning næppe nok. Vi er nødt til også at sikre, at næringsindholdet er lavt. Muligheden for succes er størst, der hvor grundvandskilder fodrer vandet. Men vi kommer næppe uden om også at skulle skrælle det øverste lag væk, slutter han af med at fortælle.
Jesper Erenskjold Moeslund erhvervede sig sin PhD-grad i 2012. Han er for nærværende ansat som seniorforsker ved Århus Universitet. Forskningen er understøttet af Aage V. Jensen Naturfond.
Dambrug ved Vrads. Kilde. Wikipedia
Moeslund et al. 2023: High nutrient loads hinder successful restoration of natural habitats in freshwater wetlands
Af Jesper E. Moeslund, Dagmar K. Andersen, Ane K. Brunbjerg, Hans H. Bruun, Camilla Fløjgaard, Sebastian N. McQueen, Bettina Nygaard, Rasmus Ejrnæs
In: Restoration Ecology, Volume 31, Issue 7