Paneldebat biodiversitetsraadets rapport 2023 © Schousboe

Stærk og uforfærdet årsrapport fra Biodiversitetsrådet 2023

Biodiversitetsrådets årsrapport 2023 skærer ind til benet, men er også spændende læsning

Det danske biodiversitetsråd er truet på eksistensen. I skrivende stund er der kun fundet midler til udgangen af 2024, og på trods af støtte fra oppositionen har regeringen ikke fundet det opportunt at sikre rådets fremtidige overlevelse. Det har dog ikke betydet, at Rådet har søgt at behage regeringen, der tydeligvis ønsker at skubbe biodiversitetsdagsordenen så langt væk fra “to-do-listen” som muligt.

Råt for usødet anbefaler Rådet følgende:

  • Vi skal have en retligt forpligtende og målsættende biodiversitetslov, som fastholder politikerne på at skabe de nødvendige rammerFokus skal være på biodiversitet og ikke natur og miljø i bred forstand. loven skal benævnes biodiversitetsloven, og ikke naturloven eller natur- og biodiversitetsloven,
  • Loven skal sætte rammen for den nationale biodiversitetsindsats frem mod 2030 og 2050 og under hensyntagen til de internationale aftaler, Danmark har indgået.
  • Politikerne skal fastlægge målene og Biodiversitetsrådet forslag skal derfor ses som et forskningsbaseret oplæg
  • Biodiversitetsrådet ser dog ”ikke nogen stærke biodiversitetsmæssige eller samfundsmæssige argumenter for, at Danmark påtager sig mindre ambitiøse mål end andre lande og foreslår derfor, at Danmark som udgangspunkt påtager sig mål, der mindst svarer til de fælles mål”
  • I 2030 skal 30 % af Danmarks landareal, inklusive søer og vandløb, og 30 % af Danmarks havareal derfor udgøre beskyttede områder. En tredjedel heraf, dvs. 10 % være strengt beskyttede områder. Biodiversitetsrådet estimerer, at kun 1-2 % af land og hav i dag kan siges at være relativt beskyttede.
  • Biodiversitetsrådet peger på mulige veje til, at Danmark i højere grad kan bidrage til det foreslåede delmål
  • For de 14,4 % af landarealet, der ligger inden for nuværende naturbeskyttelsesordninger er vejen primært effektiv forvaltning, ophør af produktion og langvarig retlig beskyttelse.
  • Herudover bør 16% udpeges, der på sigt kan bidrage som bl.a. buffersoner. Udpegningen af disse 16% bør baseres på en omkostningseffektivitetsanalyse, der suppleres med analyser af den samlede værdi af natur og biodiversitet for samfundsøkonomien.
  • Biodiversitetsrådet anbefaler, at der desuden udarbejdes et dynamisk virkemiddelkatalog for biodiversitet, der kan justeres efterhånden, som der indsamles data og oparbejdes mere viden om biodiversiteten i Danmark.
  • I rapporten gennemgås en række af disse mulige virkemidler, herunder naturnationalparkerne, der for samtliges vedkommende foreslås at skulle dække 5000 ha hver.

Konference og politisk paneldebat

Rapporten lanceredes forleden på en konference på Christiansborg, som Biodiversitetsrådet havde lånt lokale af i dagens anledning. På konferencen præsenteredes rådets hovedkonklusioner, ligesom de kommenteredes af repræsentanter for landbrug, fiskeri, Friluftsrådet, DN, og Tænketanken Hav. Alle var de enige om at dagsordenen var yderst påtrængende. Kendetegnende for de tre første var dog, at indgreb for at sikre en genskabelse af de naturlige økosystemer til lands og til vands efter deres opfattelse ikke burde få konsekvenser for netop deres medlemmers interesser.

Ved den efterfølgende politiske paneldebat blev det da også frimodigt erklæret af Ole Birk Olesen (LA), at når vi ikke havde mere natur her til lands skyldtes det udelukkende disse mangtfulde interesseorganisationer og deres uvilje til at se deres særinteresser knægtede. Og politikernes manglende mod. Ved samme lejlighed ytrede Mette Abildgaard fra C at hun faktisk var dybt forundret over regeringens totale mangel på vilje til at gå i dialog om denne dagsorden, som hun forudså ikke vlle blive luftet før et halvt år før næste valg. Til dette svarede Socialdemokratiets miljøordfører, Anne Paulin (S) at det i hvert fald ikke var sandt, men at det jo var langt mere kompliceret med biodiversitet end CO2, hvor sidstnævnte kunne måles, mens førstnævnte var et meget mere flydende begreb.

Karen Schousboe

Kilder:

Biodiversitetsrådet anbefaler at Danmark får en biodiversitetslov

Læs hele rapporten her:
“Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet”.