Nye undersøgelser af rodnettet i rewildede lysåbne skove viser at opgørelserne over kulstof under jorden her antageligvis ansættes for lavt.

Målinger af kulstof gemt i skovjord er notorisk anset for en svær øvelse. Meget afhænger af vind, vejr, fugt samt tidligere anvendelse af jorden (korndyrkning, græsning, høslet osv.). Til gengæld er der almindeligvis enighed om, at målinger af kulstof, der sekvestreres over jorden og i træstammer, grene og løvfald er en enkel øvelse. Ligeledes antages det at man med udgangspunkt heri kan nærme sig et tal for mængden af sekvestreret kulstof under jorden, fordi der hersker et fast forhold mellem stamme, krone og rodnet. Nye undersøgelser fra Knepp Castle Estate Rewilding i Sussex peger imidlertid på at rewildede områder faktisk gemmer på mere kulstof end almindeligvis antages, fordi forholdet mellem krone og rod her er anderledes.

Baggrund

En af de modeller, der finder anvendelse verden over i projekter, der sigter på at anslå mængden af sekvestreret kulstof i skove er ”i-Tree Eco”  en model, der er udviklet i samarbejde med USDA – dvs. U. S. Department of Agriculture og dets Forest service fra 2006-2018. Denne model bruges således herhjemme af firmaet ”Grønt Aftryk”. Modellen bygger på en antagelse om at der er et fast forholdstal mellem stammens vidde, kronens højde og bredde samt størrelsen af rodnettet.

Nye undersøgelser peger imidlertid på, at modellen ikke ”dur” på rewildede områder, eftersom den ikke tager højde for at krat, dvs. buske og beplantninger med mange stammer, udvikler et rodnet, der svarer til hvad kunne have været tilfældet under ikke-afgræssede forhold.

Studier foretaget på Knepp viser således at biomassen – der af I-Tree-Tool angives til at udgøre en fjerdedel af mængden af biomasse over jorden, ser helt anderledes ud dér hvor dyr græsser. Faktisk har forskerne fundet, at biomassen under jorden er fire gange så stor på afgræssede rewildede områder, hvor dyrene spiser blade, skud og grene og derved holder områderne lysåbne. Eller med andre ord, nipperiet til træer og buske har ikke resultater for rodnettet under jorden, der trives fint.

Det betyder, at man ikke kan anvende den almindelige faktor 1:4 når man ønsker at opgøre mængden af kulstof i jorden på rewildede områder. Den kan meget vel være fire gange så høj fordi budskadsets rodnet forbliver intakt selvom dyrene æder løs.

Forskningen er foreløbig publiceret som et datasæt, og er derfor ikke gjort til genstand for peerreviewing.

FOTO:

Longhorn Cattle Garazing at Knepp. Source: Wikipedia/Matte Ellery

KILDE:

Burrell, Nancy; Jeffers, Elizabeth; Macias Fauria, Marc; Willis, Kathy (2023). The inadequacy of current carbon storage assessment methods for rewilding: A Knepp Estate case study [Dataset]. Dryad 2023