Biodiversitetsrådet har udgivet et notat, hvor de fremlægger et kort, der i store træk angiver hvor vi skal reservere plads til fremtidens nye store sammenhængende naturområder. Spørgsmålet er dog hvor havet blev af i den vision?
Author: KarenogBjarne
Vildheste skaber mere biodiversitet end tamheste og får.
Nye undersøgelser dokumenterer at vildheste alt andet lige er bedre bioingeniører end tamheste og får.
I Massif Central i Frankrig har man siden 1993 haft en vild flok af Przewalskii’er gående i nationalparken, Parc National de Cévennes. Oprindeligt var der tale om otte dyr, der stammede fra europæiske zoologiske haver. I dag er flokken på 35 individer, der frit græsser på to områder på højsletten, Causse Méjean. Livsbetingelserne har været så gode at man på et tidspunkt kunne eksportere en del dyr til Mongoliet. Det ene områder på 217 ha græsses forår og sommer det andet på 171 ha om efterår og vinter. Dyrene flytter sig af sig selv fra det ene sted til det andet ved at blive lokket med salt og vand, og håndteres således ikke af mennesker, men lever i en naturlig flokdynamik. Dyrene får således også lov til at reproducere sig frit og forfatterne karakteriserer forvaltningen som ”rewilding”.
Lige i nærheden befinder sig en lokal gård, hvor ejeren siden 2008 avler robuste tamheste. Indtil 2018 gik hestene sammen med får, men nu er der kun hesteavl. Disse dyr ormebehandles, hopper og hingste/plage holdes hver for sig og er vante ved at håndteres af mennesker. De to områder er på henholdsvis 77,7 og 80,7 ha. Også de tamme heste veksler mellem to områder afhængig af årstiden. Alle dyrene går ude om natten.
Endelig finder der i samme område fåregræsning sted. Det ene område har været afgræsset sommer og efterår i mere end 50 år. Fårene drives det ene sted på græs af fårehyrder og hunde, men er på stald om natten. På den anden lokalitet går dyrene ude hele sommer og efterår, hvor de vogtes af hunde.
Alle græsningsområderne ligger mellem 968 og 1196 m over havets overflade.
Græsningstrykket for vildheste svinger mellem 4,8 og 6,2 pr ha. For tamhestene ligger trykket på mellem 5,2 og 6,7. For fårene gælder et tryk på mellem 1 og 1,2 pr ha. Græsningstrykket er således – uden at det præcist angives – nogenlunde ensartet, hvis man gør det op i kg pr ha.
Undersøgelsesmetodik
For at afdække græsningsregimentets betydning for biodiversiteten , blev der i 202 gennemført systematiske undersøgelser af floraen ved at udpege i alt 208 plots med 200 meter imellem. Plots blev anbragt i forhold til et net, dvs. uden at skele til jordbund og naturlige landskabsformationer. Faunaen blev undersøgt på et kvadratisk plot på 1m2, mens de landskabelige forhold – herunder stendække – blev karakteriseret i et omkransende koncentrisk plot med en radius på 5,6 m (dvs. på 100m2.
Resultat
Helt overordnet kunne forskerne nu med robust statistisk sikkerhed konstatere, at de vilde heste alt andet lige producerede mere ”biodiversitet” end de andre dyr, ligesom landskabet blev mere uens og afvekslende; lidt mere end tamhestene og væsentlig mere end fårene. Dette resultat fremkom, efter at forskerne havde trukket betydningen af de landskabsmæssige forhold fra. Men resultatet kunne også aflæses af en sammenlignende analyse af en række plots, fra de tre græsningsområder, der landskabeligt lignede hinanden mest (den såkaldte cluster-analyse). Her var forskellen mellem tam- og vildheste dog ikke helt signifikant. En af forklaringerne kunne være, at mens vildhestene havde græsset længe alene, var tamhestene først blevet alene efter 2018. En anden faktor var måske, at landmanden, der havde tamhestene gående, også udnyttede de mere frugtbare lavninger på området, eksempelvis til høslet. Det gav vildhestene en fordel, fordi de frit kunne færdes overalt i deres indelukke; og således også i de mere næringsrige lavninger. Opfølgende undersøgelser viste så i øvrigt også, at dette netop ´ var tilfældet. Forskerne konkluderede derfor, at en væsentlig årsag til vildhestenes succes som landskabsingeniører var deres perambulerende adfærd, hvor de tydeligvis var konstant på farten for a nippe hist og pist. Dette blev så yderligere forstærket af at dyrene havde delt sig i flere flokke – et harem og en bande. Og disse færdes på forskellig vi gennem landskabet.
Kilde:
Managed as wild, horses influence grassland vegetation differently than domestic herds
By Clémentine Mutillod, Elise Buisson, Laurent Tatin, Gregory Mahy, Marc Dufrêne, François Mesléard and Thierry DutoitBiological Conservation (2024) Vol 290, 110469
Europæisk forskergruppe afdækker rewilding som et klimaredskab
WildCard er navnet på et Europæisk forskningsprojekt, der søger at dokumentere effekterne af rewilding i skove og landbrugsområder på kulstoflagring og biodiversitet
Biodiversitetsrådet udgiver et virkningskatalog
Biodiversitetsrådet har udviklet et katalog over hvilke virkemidler, der kan fremme biodiversiteten i Danmark. Fokus er på Naturnationalparker, skove, ådale, lavbundsjorder, stenrev og ålegræs
Nürnberg siger Hello Nature!
Stor særudstilling i Nürnberg på Germanisches Nationalmuseum sætter fokus på menneskers forskelligartede måder at være på overfor naturen - og i naturen
Middelalderens landskab i Sydengland genskabes
I Sydengland arbejder næsten 30 landmænd, virksomheder og naturfolk sammen om at forvandle kysten og baglandet i Sussex.
Mange kender allerede Knepp Wildlife Foundation i det vestlige Sussex, et af de tidligste rewildingprojekter i Europa. Mindre kendt er det, at Knepp nu er ved at indlejres i et storstilet projekt der er nabo til en af de store engelsk nationalparker, South Downs National Park. Projektets hovedformål bliver at skabe korridorer fra ”The Weald” til kysten langs de mange små og store vandløb og floder
Baggrunden er det forbud mod trawlfiskeri i Sussex Bay, som blev vedtaget i 2022. Hermed endte en fiskeripraksis, der gennem et halvt århundrede havde ødelagt muslingebanker, østersrev, tangskove og andre marine habitater.
Samtidig har stadig flere landmænd på egnen fået øjnene op for den værditilvækst, det er lykkedes Knepp Estate projektet at skabe – både økonomisk og naturmæssigt. Sammen med Knepp er de gået sammen om at skabe korridorer, der strækker sig fra de bølgende bakker i South Downs langs dalene af floderne Arun og Adur, indtil de når havet.
Projektets initiativtager, James Baird, ejer det sidste stykke uudviklede kystlinje i Sussex, og i samarbejde med Knepp Estate planlægger han at lade deres dyr og dermed naturgæsterne få adgang gennem naturlige rewildede korridorer hele vejen til havet.
En del af projektet består desuden i at skabe en bræmme langs vandløbet, der er kraftig nok til at bremse for direkte udslip af kvælstof og andre næringsstoffer. Dette sker med henblik på at forbedre vandkvaliteten i de kystnære farvande i bugten. Allerede nu kan dykkere og marine biologer konstatere at mange led i den marine fødekæde vender tilbage. De ser strande rige på tegn på liv—blæksprutteknogler, tang,snegleæg og muslingeskaller.
“Vi har haft den største muslingebank, der strækker sig fra Lancing til Brighton,” fortæller Eric Smith fra Rewilding Britain, som er engageret i initiativet, til The Guardian.
“Jeg har også set en elektrisk rokke sidste år og en englehaj, som er kritisk truet. Den første jeg har set siden 1966. Også brasen vender tilbage. De er meget sårbare over for bundtrawling”, fortæller han videre.
Også delfiner og hvaler har det tydeligvis bedre. Thea Taylor, administrerende direktør for Sussex Dolphin Project, fortæller at hvaler kommer tættere på kysten. “Nu begynder vi at se dem tættere på kysten året rundt.”
Sussex Bay og Weald to Waves arbejder sammen, så kysten på denne måde åbner op tilSouth Downs National Park. De to grupper forventer, at samarbejdet, hvis det lykkes, vil være en effektiv drivkraft for økoturisme, der bringer millioner fra vandrere, turister, dykkere og andre, der kan bringe nyt og anderledes liv til kystturismen end den, der kendetegner Brighton og omegn.
For kulturhistorikere er projektet også spændende. The weald er et af Europas bedst bevarede middelalderlige græsningsskove, hvor store kvæg- og hesteflokke i tidligere tid blev drevet frem og tilbage for at finde græsning langs de såkaldte “droveways”, på dansk “drifter”. Ordet Weald stammer fra angel-saksisk. Vi kender det fra moderne tysk som “Wald”, men ordet findes også på gammel dansk som “Vo(a)ld” eller Val. Vi kender det fra udtrykket: “Han faldt på valen”, dvs slagmarken. Siden middelalderen blev The Weald fældet, forhugget, og til sidst delvist opdyrket. Projektet her spinder imidlertid tråde tilbage til dette fortidige landskab, der bedst kan karakteriseret som en åben græsningsskov, der i sine stormagtstid dækkede næsten en mio. ha.
KILDE:
Give Nature Space and it Will Come Back’: Rewilding Returns Endangered Species to UK Coast
Af Andy Corbley
I: Goodnewsnetwork.org, 03.07.2024
‘Give nature space and it will come back’: rewilding returns endangered species to UK’s south coast
By Karen McVeigh
The Guardian 27.06.2024
LÆS MERE:
LÆS OGSÅ:
Rewilding er også en livsfilosofi
Adskillige antropologer har i de senere år arbejdet med at udforske hvad rewilding egentlig er - set med menneskeøjne. Det seneste bud fra antropologen James van Lanen er både tankevækkende og foruroligende
Svin i middelalderen
Dolly Jørgensen er kendt for sine indsigtsfulde kulturhistoriske indspark idebatten om rewilding. Den norske historiker er aktuel med en ny bog om middelalderens svin
Ny bog fortæller om vildsvineliv i Storbritannien
Efter århundreders fravær er vildsvin tilbage i Storbritannien. Hvad betyder det for englændere, skotter, walisere og irlændere? Og hvorfor er det så svært for nogle af dem at være glad for de sjove dyr?
Overvældende opbakning til rewilding og udsættelse af store dyr i Oder Deltaet
Tyskere og polakker bosat i Oder deltaet bakker varmt op om rewilding og introduktionen af store dyr – også ulve og los.