Nyt studie sammenligner konsekvenserne af forskellige former for kvæghold for klima- og biodiversiteten i Frankrig og England.

Der er ikke tvivl om, at store græssende dyr har indflydelse på naturens tilstand. Spørgsmålet er imidlertid hvilken indflydelse forskellige former for dyrehold og kvægbrug har for biodiversiteten, CO2 udslip respektive sekvestrering samt – opvejet herimod – den økonomiske konsekvens for landmanden.

Helt nyt studie af syv forskellige kvægbrug i Frankrig og England opgør hvilke konsekvenser for biodiversitet, klima og økonomi forskellige måder at drive kvægbrug på kan have. Undersøgelsen er foretaget på det rewildede Knepp i Sussex samt seks gårde i det nordvestlige Frankrig, der klimamæssigt befinder sig i samme zone. Hvor Knepp således udgør det rewildede eksempel, udgør de seks andre gårde eksempler på mere intensive former for kvægopdræt og mælkeproduktion. De fem ud af de seks drives økologisk.

Biodiversitet

Biodiversiteten i studiet blev helt overordnet vurderet på baggrund af en række parametre såsom økologisk integritet, græsningstype og -intensitet mv. Et væsentligt parameter var antallet af fuglearter registreret på de nævnte landbrug. Her stak to gårde dig dog ud på grund af deres nære beliggenhed til det våde marsklandskab langs den franske Atlanterhavskyst, hvor henholdsvis 64 og 54 arter blev talt. Herefter fulgte Knepp med 49. De øvrige fordelte sig med henholdsvis 33, 30 og 29. En sammenligning af antallet af rødlistede arters tilstedeværelse faldt dog entydigt ud til fordel for Knepp (med et indeks på 0.45 faldende til 0.12). Konklusionen var dog, at netop antallet af fuglearter ikke kunne anvendes direkte som en proxy. Bredere betragtet var der dog ikke tvivl om at Knepp skilte sig ud som den mest biodiversitetsvenlige driftsform.

Klima

Samme konklusion kom undersøgelsen også til når det gjaldt de øvrige miljøpåvirkninge. CO2 belastningen var således for Knepps vedkommende ganske enkelt negativ. Unanset hvilken model, der anvendtes, kom forskerne frem til at driften på Knepp sikrede en sekvestrering på 4-6t CO2e/ha/år set i forhold til den tilsvarende CO2e udgift på det mest intensive landbrug, der ”kostede” 8,3 t udslip årligt pr ha. Tilsvarende kostede det dyre landbrug mere end 200 gange så meget på iltkontoren i det nærliggende vandløb. Ind imellem disse to yderpunkter fordelte de øvrige kvægbrug sig.

Økonomi

Helt så enkelt så det naturligvis ikke ud, dersom klima- og miljøpåvirkningen blev gjort op, i forhold til mængden af det producerede animalske protein. Her skilte de to økologisk drevne mejeribrug sig ud ved overordnet betragtet at være mest effektive. Dette skyldtes at de sammenlignet med det mest effektive mejeribrug ikke ”kostede” på fodertilskud. Men mejeribrug var mindre “kostbart” end kødkvægsproduktion.

Konklusion

Konklusionen er således at set fra et overordnet miljø- klima- og biodiversitetsmæssigt perspektiv at rewilding så tydeligt er bedst. Men herefter følger faktisk det intensive økologiske mejeribrug, hvor udbyttet alt andet lige er højere i forhold til den klimamæssige investering end på eksempelvis ekstensivt kvægbrug.

FOTO:

Troupeau de vaches Maraichines, marais de St Laurent de la Prèe © INRAE, Boutifard,

KILDER:

Aymeric Mondière (2023) Michael S. Corson, Lou Valence,  Loïs Morel, Hayo M.G. van der Werf
Adapting and applying the rewilding score to assess the biodiversity potential of cattle-oriented farms
In: Ecological Indicators, Volume 156, 1 December 2023, 111165

Aymeric Mondière (2024) Michael S. Corson, Julie Auberger, Daphné Durant, Sylvain Foray, Jean-Francois Glinec, Penny Green, Sandra Novak, Frédéric Signoret
Trade-offs between higher productivity and lower environmental impacts for biodiversity-friendly and conventional cattle-oriented systems
In: Agricultural Systems, Vol 213, 2024