Biodiversitetsrådet har udviklet et katalog over hvilke virkemidler, der kan fremme biodiversiteten i Danmark. Fokus er på naturnationalparker, skove, ådale, lavbundsjorder, stenrev og ålegræs

Virkemiddelkataloget for biodiversitet er udviklet af Biodiversitetsrådet og indeholder en indledende kvalificering af syv udvalgte virkemidler, der i større eller mindre grad kan bidrage til at fremme biodiversiteten i Danmark. De udvalgte virkemidler udgør ikke en fuldstændig liste. De omfatter nemlig primært arealbaserede virkemidler, hvilket afspejler behovet for at skabe mere plads til beskyttet natur af høj kvalitet. Virkemidlernes samspil med andre væsentlige samfundsudfordringer er også vurderet, så mulige synergieffekter kan udnyttes.

Virkemiddelkataloget kan således fungere som beslutningsstøtte til prioritering af de virkemidler, der har den største biodiversitetseffekt. Virkemiddelkataloget for biodiversitet er dynamisk og kan i fremtiden udvides med flere virkemidler. Det vil også være muligt at udbygge kataloget med yderligere kvalificering af virkemidlernes biodiversitetseffekt, vurdering af deres samspil med andre samfundsudfordringer, den samfundsøkonomiske betydning samt vurdering af mulige barrierer ved implementering af virkemidlerne. Virkemidlerne i dette katalog er et uddrag af Biodiversitetsrådets årsrapport fra 2023, hvor virkemidlernes betydning for biodiversiteten er yderligere uddybet.

I det følgende citeres hovedpointerne i de syv virkemidler og Biodiversitetsrådets budskaber. Men det er værd at læse rapporten i sin helhed.

Etablering af naturnationalparker

De kommende naturnationalparker har potentiale til at give et væsentligt løft til biodiversiteten i Danmark ved at give plads til vild natur på større, sammenhængende områder. Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparkerne gøres tilstrækkeligt store til at kunne sikre den økologiske integritet og tillade naturlige dynamikker for dyrebestande, vegetation og hydrologi. På havet kan naturnationalparker også blive et vigtigt virkemiddel, hvis de implementeres med fokus på genopretning af den økologiske integritet, herunder især fjernelse af fysiske forstyrrelser og næringsstofbelastning.

• Biodiversitetsrådet anbefaler, at naturnationalparker placeres og udformes repræsentativt for de terrestriske, ferske og marine økosystemer i Danmark, så de bidrager bedst muligt til at beskytte og forbedre den samlede biodiversitet i Danmark.
• Naturnationalparkerne bør implementeres, så de kan bidrage til det foreslåede delmål om 10 % strengt beskyttede områder både på landjorden og på havet, og derved også til det foreslåede delmål om 30 % beskyttede områder.
• Biodiversitetsrådet anbefaler, at de planlagte naturnationalparker på land gøres væsentligt større, så økosystemernes
  økologiske integritet kan sikres og genoprettes i videst muligt omfang. Store sammenhængende områder er vigtige for etablering af naturlig hydrologi, naturlig græsning og vegetationsdynamik på landskabsskala. Hvis naturnationalparkerne skal kunne sikre selvopretholdende naturlige bestande af store dyr, uden løbende forvaltning, bør de være mindst 5.000 ha. Mindre naturnationalparker er også væsentlige, men kræver en øget forvaltningsindsats.
• Kommende marine naturnationalparker bør udpeges repræsentativt for den danske havnatur, herunder inddragelse af kystovergangszonen, så de bidrager bedst muligt til at forbedre den samlede marine biodiversitet i Danmark. Naturnationalparkerne bør være store nok til at dække et komplekst net af forskellige habitattyper og repræsentere forskellige fysiske og kemiske forhold.
• En forudsætning for, at naturnationalparkerne kan opnå de ønskede biodiversitetseffekter er, at man får reduceret næringsstofbelastningen fra omkringliggende områder i tilstrækkelig grad, særligt i forhold til naturnationalparkernes akvatiske dele. I de marine og ferske økosystemer er reduktion af næringsstoffer essentielt, mens næringsstofbelastningen er et relativt mindre problem i de terrestriske økosystemer, så længe at det lykkedes at genoprette de naturlige økologiske processer, herunder i særdeleshed græsning.

Udlægning af urørt skov

En urørt skov er en skov uden drift, hvor naturen får lov til at passe sig selv uden fx tømmerhugst og dræning. Biodiversitetsrådet mener, at udlægning af urørt skov er et effektivt virkemiddel til at løfte den skovtilknyttede biodiversitet og anbefaler en markant stigning
i udlægningen, særligt i private skove, da de rummer en væsentlig del af biodiversiteten i Danmark. Urørte skove er åbne for offentligheden, så man på egen hånd kan opleve det vilde
dyre- og planteliv udvikle sig uforstyrret for skovdrift.

• Biodiversitetsrådet vurderer, at udlægning af urørt skov vil kunne bidrage væsentligt til de foreslåede delmål om beskyttede områder, herunder særligt delmålet om at opnå 10 % strengt beskyttede områder inden 2030. Rådet vurderer, at urørt skov er et af de mest omkostningseffektive virkemidler i forhold til at vende tilbagegangen af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang.
• Biodiversitetsrådet anbefaler, at der udlægges betydeligt mere urørt skov end de 75.000 ha, som fremgår af natur- og biodiversitetspakken fra 2021. Udlægningen bør ske repræsentativt således, at skovene samlet set bedst dækker både sjældne og almindelige arter. Dette indebærer, at der i langt højere grad bør udlægges urørt skov i private skove end hidtil, da mange sjældne og truede skovarter kun findes her.
• I de skove, som staten har udlagt som urørte, er der fastsat en indfasningstid, hvor en begrænset hugst tillades. Rådet anbefaler, at indfasningstiden fjernes, og at hugstmodne, ældre træer bevares til gavn for biodiversiteten.
• Eksisterende støtteordninger for udlæg af urørt skov hos private skovejere har hidtil kun ført til et meget begrænset areal, der er blevet udlagt, og omfanget er ikke tilstrækkeligt til at dække den danske skovtilknyttede biodiversitet repræsentativt. Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at der er behov for, at kriterierne for at opnå støtte revideres, så de har et tydeligt biodiversitetssigte samtidig med, at de i højere grad motiverer private lodsejere til at udlægge urørt skov.

Skovrejsning med biodiversitetsformål

Skovrejsning med biodiversitetsformål kan på lang sigt potentielt bidrage til at vende tabet af den skovtilknyttede biodiversitet til fremgang. Biodiversitetsrådet mener, at alle skovrejsningsindsatser bør have fokus på biodiversitet og bidrage til at skabe store sammenhængende, dynamiske og varierede skovlandskaber med naturlige økologiske processer og en varig retlig beskyttelse af de urørte dele. På den måde sikres det, at skovlandskaberne får den kvalitet og tid det kræves for udvikling af værdifulde levesteder for biodiversiteten.

• Biodiversitetsrådet anbefaler, at alle skovrejsningsindsatser bidrager til at skabe store sammenhængende og varierede skovlandskaber, hvoraf betydelige arealer varigt udlægges til urørt skov. I de urørte dele bør der være fokus på etablering af naturlige økologiske processer – herunder naturlig tilgroning, græsning, stormfald og hydrologi – så områderne med tiden kan udvikle sig til biodiversitetsrige og dynamiske skovlandskaber med en stor grad af økologisk integritet.
• Nye skovlandskaber med biodiversitet som hovedformålet kan med tiden, hvis de varigt udlægges til urørt skov, bidrage til delmålet om, at 30 % af Danmarks landareal skal være beskyttet.
• Udlægning af urørt skov i eksisterende skove har en større og hurtigere biodiversitetseffekt end rejsning af ny skov, også selvom dele af denne udlægges som urørt skov. Planlægning og prioritering af den samlede nationale skovindsats bør i videst muligt omfang afspejle dette.
• Skovrejsning med biodiversitetsformål kan i høj grad forenes med øvrige formål som grundvandssikring, rekreative oplevelser og klimaafbødning. Skovrejsning med tømmerproduktion som det primære formål er derimod ikke foreneligt med et mål om at vende tabet af biodiversitet til fremgang, da det resulterer i skove med begrænsede naturlige økologiske processer uden tilstrækkelig variation, dynamik og tid til at opbygge de levesteder, som truede, skovlevende arter er afhængige af.

Genetablering af ådale

Store og små ådale udgør omkring 18 % af Danmarks landareal. Ådalen som landskabselement strækker sig fra land til hav og fra vandløb op til dalens øvre kanter. Derved skaber ådale sammenhæng mellem mange naturtyper og rummer en stor variation i økosystemer, levesteder og artssammensætning. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der gennemføres naturgenopretningsprojekter i udvalgte ådale med fokus på at genskabe naturlig hydrologi, naturlige græsningsforhold og reduktion af næringsstofniveau.

• Biodiversitetsrådet vurderer, at genopretning af ådale er et effektivt virkemiddel til at genetablere den
  biodiversitet, der er knyttet til ådale og de dertilhørende våde og tørre arealer. Genoprettede ådale og eksisterende
  ådale med høj realiseret biodiversitet eller biodiversitetspotentiale bør beskyttes og forvaltes,
  så de i videst muligt omfang bidrager til delmålene om beskyttede områder i Danmark.
• Rådet anbefaler, at der ved genopretning af ådale er fokus på bred landskabsrestaurering for at genskabe
  sammenhæng mellem vandløb, vådområder og højereliggende tørre arealer, herunder også genetablering
  af vandløbenes naturlige slyng og dynamik, som nogle steder vil betyde sæsonmæssigt oversvømmede
  arealer. Jo større områder, der indgår i genopretningen, des større potentiale for biodiversiteten.
• Biodiversitetsrådet understreger, at genopretning kun kan have et effektivt og langtidsholdbart resultat,
  når dette også inkluderer genopretning af naturlig hydrologi såvel som markant og tilstrækkelig reduktion
  af næringsstofniveau og -tilførsel til vandmiljøet. Genopretning af ådale kan samtænkes med de
  indsatser, der gennemføres i forbindelse med etablering af naturlig hydrologi ved udtagning af lavbundsjorde.
  Desuden er det vigtigt at indtænke processer af væsentlighed for genopretning af den økologiske
  integritet, herunder naturlig eller naturnær græsning.
• Udvælgelse af ådale til genopretning bør kvalificeres i forhold til biodiversitetspotentiale, så man prioriterer
  de områder, hvor der allerede findes en høj realiseret biodiversitet eller et højt biodiversitetspotentiale,
  og derved udnytter dette som grundlag for yderligere forbedring.

Udtagning af lavbundsjorde

Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at varig udtagning af lavbundsjorde fra landbrugsproduktion kan bidrage til forbedring af biodiversiteten i de ferske og kystnære økosystemer. De omlagte lavbundsjorde kan tilbageholde næringsstoffer fra produktionsjordene og derved bidrage
til reduktion af en af de væsentligste presfaktorer på vandmiljøet i Danmark. For også at få en væsentlig positiv effekt på den terrestriske biodiversitet kræver det, at udtagelsen har permanent karakter, at man udvælger jorde med det største biodiversitetspotentiale, og har fokus på genopretning af de naturlige økologiske processer på de udtagede lavbundsjorde

• Dræning og opdyrkning af lavbundsjorde har en negativ effekt på biodiversiteten, da det fører til forøgede udledninger af næringsstoffer og miljøfremmede stoffer til vandmiljøet. Det medfører desuden en forøget udledning af klimagasser til atmosfæren. Biodiversitetsrådet vurderer, at udtagning af lavbundsjorde og efterfølgende genopretning af de naturlige økologiske processer både kan bidrage til en markant reduktion af næringsstofudledningen til vandmiljøet, og dermed direkte til at forbedre den økologiske tilstand deri, samt potentielt bidrage til genopretning af den terrestriske biodiversitet.
• Opdyrkede lavbundsjorde indeholder normalt ikke en betydelig biodiversitet, men ved udtag og varig fritagelse for produktion med efterfølgende genopretning af naturlige økologiske processer – herunder især naturlig hydrologi kombineret med naturlig og naturnær græsning – kan arealerne potentielt bidrage til genopretningen af den terrestriske og ferskvandstilknyttede biodiversitet ved forøgelse af arealet af ferske enge, fugtige skove og søer mv.
• Kulstofrige lavbundsjorde med relativt lavt næringsstofniveau har det største biodiversitetspotentiale og bør sammen med jorde tæt på eksisterende naturområder prioriteres i forhold til beskyttelse og genopretning af den terrestriske biodiversitet.
• Selvom det kun er 7 % af Danmarks landbrugsareal, der udgøres af kulstofrige lavbundsjorde, så står de
  for halvdelen af drivhusgasudledningen fra dyrkede arealer, så udtag og genopretning af lavbundsjordenes
  naturlige økologiske processer har både positive effekter for biodiversiteten og klimaet.

Genetablering af stenrev

Stenrev understøtter en høj marin biodiversitet og er levested for mange arter af tang, bunddyrog større dyr som fx torsk, ål og marsvin. Igennem det 20. århundrede har stenfiskeri ført til, at ca. 55 km2 stenrev er gået tabt. Stenfiskeriet, som i dag er forbudt, foregik især på kystnære rev på lavt vand, herunder på såkaldte huledannende rev, hvor biodiversiteten er særlig høj. Biodiversitetsrådet anbefaler, at der genetableres nogle af de ødelagte stenrev på steder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, da det vil bidrage til genopretning af tabte hårdbundshabitater og derved kunne øge biodiversiteten lokalt.

• Biodiversitetsrådet vurderer, at en aktiv genopretning af tabte stenrevshabitater, hvor store sten anlægges på havbunden, er nødvendig, da de fysiske forhold ikke tillader en naturlig gendannelse.
• En succesfuld genetablering af stenrev kræver god vandkvalitet, herunder reduceret næringsstofbelastning og gode lys- og iltforhold, passende strømforhold, samt at bunden kan bære vægten af stenene.
• Rådet anbefaler, at stenrev fortrinsvis etableres i de oprindelige områder, hvor man har viden om, at der tidligere
  har været stenrev med stor værdi for biodiversiteten, og hvor det vurderes, at der er størst sandsynlighed
  for at opnå en succesfuld og varig genopretning af de tabte levesteder og naturlige økologiske processer.
• Ved placering af stenrev bør det ydermere tilstræbes at skabe en rumlig og funktionel sammenhæng mellem flere rev, som sikrer udveksling af arter imellem revene.
• Biodiversitetsrådet vurderer, at anlæg af energimæssig og anden industriel infrastruktur i havet normalt ikke vil have samme positive effekt for biodiversiteten som etablering af stenrev, der vil blive placeret i områder, hvor de bedst understøtter biodiversiteten og har strukturelle kvaliteter. Dertil har stenrev strukturelle kvaliteter, som ikke kan opnås med industrielle anlæg.

Udplantning af ålegræs

Ålegræs vokser på lavt vand, hvor lysforholdene er gode og gerne på sandbund. Ålegræsenge er vigtige for den marine biodiversitet, da de fungerer som et vigtigt levested for mange marine arter, bl.a. fisk, krabber, snegle, muslinger og fiskeyngel, og er også føde for mange havfugle. Desuden udgør ålegræsenge vigtige kvælstof- og kulstoflagre og bidrager til kystbeskyttelse. Som følge af mange års forøget udledning af næringsstoffer til vandmiljøet er ålegræs forsvundet i mange kystnære områder. Biodiversitetsrådet vurderer, at udplantning af ålegræs kan være et relevant virkemiddel på steder, hvor miljøforholdene er egnede, og hvor aktiv genopretning vurderes at kunne fremskynde genetableringen af ålegræsenge.

• Tilstedeværelse af ålegræs er vigtigt for et velfungerende kystnært økosystem med høj biodiversitet. Ålegræsenge bidrager med høj primærproduktion, og er dermed et vigtigt levested og permanent fødekammer for mange hjemmehørende arter. Biodiversitetsrådet finder det derfor bekymrende, at ålegræsset er gået markant tilbage i de danske farvande.
• Det er Biodiversitetsrådets vurdering, at en succesfuld og langvarig genetablering af ålegræs forudsætter, at vandkvaliteten først forbedres tilstrækkeligt i de danske farvande. Dette kræver, at kritiske presfaktorer, som forurening med næringsstoffer fra land og forstyrrelser af havbunden, reduceres tilstrækkeligt.
• Biodiversitetsrådet vurderer, at egnede miljøforhold og en reduktion af presfaktorer med tiden vil føre til naturlig genetablering af ålegræsenge mange steder. I områder, hvor vandkvaliteten er tilstrækkelig god, men hvor der på grund af ålegræssets tilbagegang er langt til eksisterende ålegræsenge, kan udplantning af ålegræs bidrage til en hurtigere genetablering af ålegræsenge.

KILDE:

Biodiversitetsrådet. 2023. Mod robuste økosystemer – anbefalinger til en dansk lov om biodiversitet.