Tyskere og polakker bosat i Oder Deltaet bakker varmt op om rewilding og introduktionen af store dyr – også ulve og los.

Folk bosat i Oder Deltaet – hvad enten der er tale om tyskere eller polakker, landboere eller byboere – er villige til at betale ganske væsentlige beløb for at se bison, elge los og ulve i deres urørte skove. Gennemsnitligt synes de også, at det er en fin idé med at sætte vandløbene fri, bygge naturbroer over vejene samt lave færiste. Og de fleste ønsker sig et vildere landskab med mindre intensivt agerbrug. Det er hovedkonklusionen på en stor undersøgelse gennemført i Oder deltaet i 2022 af forskere fra Tyskland, Polen og Portugal og med konsultation af Rewilding Europe.

Oder Deltaet – der danner grænsen mellem Tyskland og Polen – er kendt for sin meget spændende natur forårsaget af sin status som tidligere grænseland og militære øvelsesområder. I regionen findes da også adskillige store rewilding projekter, der dog desværre ikke til fulde støttes på fornuftig vis af dele af politikere og embedsmænd. Naturen i Oder Deltaet er således presset af

* Angsten for oversvømmelser og den stigende vandstand. Dette vanskeliggør frisættelsen af den naturlige hydrologi.
* Et vildsvinehegn der skal sikre vildsvin fra den polske side at svømme over floden

* Finansministeriets forvaltning af de store tyske skove, der i Nazi Tyskland og DDR’s tid blev brugt af forsvaret til militære øvelser og af eliten til jagt. I dag forvaltes skovene fortrinsvis forstmæssigt.

* Ønsket om at nyttiggøre Oder for flodtrafik.

* Tysk tradition for naturforvaltning, der stadig satser stærkt på beskyttelse og bevarelse af habitater og arter fremfor frisættelse af de naturlige processer

* En misforstået holdning blandt politikere til folks holdninger til store dyr – græssere såvel som rovdyr.

Desto vigtigere er resultaterne af en nyligt publiceret undersøgelse fra jan 2024, der klart viser hvad et repræsentativt udsnit af såvel tyske som polske borgere i regionen mener om rewilding. Undersøgelsen er foretaget som en måling af hvilke naturformer og naturtiltage, folk alt andet lige foretrækker og derfor er villige til at betale for over skattebilletten. Undersøgelsen blev foretaget ved at vise folk billeder af de forskellige naturtiltag og folk blev derefter bedt om at angive hvilke naturtiltag de foretrak og hvilke de ville betale (mest) for.

Helt konkret blev der spurgt ind til folks holdning til graden af flodens og vandets regulering, om folk foretrak plantager eller urørt skov, hvor intensivt landbrugslandskabet skulle udnyttes, om der skulle skabes korridorer og forbindelseslinjer henover veje og stræder samt om hvorvidt man ønskede store græsædere (elg og bison) og store rovdyr (Los og Ulv) til at løbe frit rundt?

Ud af de 2071 anvendelige svar fra 1005 tyskere og 1066 polakker, var det kun 12% der angav at de ønskede status quo på en eller flere af de seks parametre. Og kun 0,5% syntes at alt var bedst hvis intet ændrede sig. Halvdelen af disse 12% angav iøvrigt, at de i havde svært ved at forstå præcis hvad de præsenterede alternativer gik ud på. Resten – dvs. 88% –mente at det var tid til at noget nyt skulle ske.

Men hvad ønskede folk så? Svaret er, at tyskere og polakker ønskede sig/var villige til at betale for at få helt urørte skove OG at disse skove ubetinget burde fyldes med store dyr – både græsædende og rovdyr. Det mest interessante var denne meget tydelige opbakning til at give rum for ulve, los, bison og elge. I Tyskland var folk villige til at betale mellem € 75 og 150 over skatten for at give plads for disse dyr. I Polen ville folk betale mellem €100 og 200 for denne ydelse (tallene blev gjort sammenlignelige).

Til gengæld var folk ikke helt enige om, hvorvidt de ønskede helt frisatte floder eller kun delvist frisatte floder. Dette er så ikke helt så mærkeligt i betragtning af de udfordringer, som det stærkt drænede delta allerede præsenterer folk for, der har bosat sig på kanten eller direkte på lavbundene. Kører man rundt i området, er det tydeligt at vejene ødelægges fra bunden af det opstigende vand.

Et flertal ønskede også et scenarie, hvor landbruget blev tvunget til at stoppe med den intensive dyrkning, men også her var der opbakning til mindre drastiske indgreb.

Dette gjaldt også vejnettet, hvor der var enighed om at natur-broer var fine. Til gengæld var lokale folk delte på det med færiste.

Folk, der boede tæt på var nemlig ikke helt så begejstrede som det store flertal. Spørgsmålet er så, om reservationerne var forsårsagde af at de boede midt i naturen? Eller om det skyldtes, at de var udvalgt efter om de boede på landet? Begge parametre skulle afkrydses for at folk blev udvalgt til denne særkørsel. Men helt overordet villeogså disse folk gerne have urørte skove befolket af elge og bison samt til dels naturbroer. Til gengæld ville de ikke have ændret på landbrugsforholdene, acceptere færiste eller have både los og ulv i deres nærområde. Los, var desuden acceptabel, og også – til dels ulv. Men til en kombi (dvs. både ulv og los på samme tid) var der ingen opbakning. Tilsvarende holdninger kunne også findes hos lokale polakker. Sidstnævnte var dog alt andet lige mere positive overfor ulve og los end tyskerne. Og med hensyn til at slippe den naturlige hydrologi herskede der tydeligvis megen tøven.

Alle resultater var statistisk signifikante +/- 5%.

PS: Desværre har forfatterne ikke publiceret det samlede spørgeskema, ligesom undersøgelsens resultater ikke er delt op på køn og alder mv. Det betdyer således, at den demografiske karakteristik af landboerne mangler – er det deres rurale tilhørsforhold eller deres alder og uddannelse, der var udslagsgivende? Kun  de nationale forskelle er relativt velbelyste i denne publikation. Forhåbentlig vil projektet afføde flere artikler.

KILDE:

Public preference for the rewilding framework: A choice experiment in the Oder Delta
By Rowan Dunn-Capper, Marek Giergiczny, Néstor Fernández, Fabian Marder, and Henrique M. Pereira.
I: People and Nature (2024) OA
DOI: 10.1002/pan3.10582

BESØG:

Rewilding Oder Delta