Ved Bækmarksbro ved Flynder Å ligger en storkerede på kanten af et naturprojekt, støttet af lokale ildsjæle. Nu støtter Naturfonden projektet, så storkene ikke skal fodres, men kan klare sig selv.

Ved Bækmarksbro ved Flynder og Dride Å findes en af de få storkereder i Danmark, hvor fuglene med held har udruget unger i 2019 og 2020. Men selvom området skulle være optimalt med fine engdrag langs åerne, har storken haft svært ved at finde nok føde. Græsset har været for højt og for tungt, og de lokale måtte tilskudsfodre på bedste beskub. I 2021 kom hunstorken desværre ikke tilbage fra sit vinterophold i det sydlandske, og endnu er det ikke lykkedes hanstorken at parre sig med en ny mage.

Men ikke nok med, at han skal have sig en ny kone. Livsomstændighederne skal også være gode, og det kræver, at engdragene afgræsses eller alternativt slås. Græsset må nemlig ikke være mere end 10 cm højt. Desuden er det vigtigt, at åerne fra tid til anden går over deres bredder og vander engene, så de blandt andet renses for ikter.

Bævere ved Bækmarksbro

Den opgave løser bæverne. Siden disse dyr svømmede fra Klosterheden og op til Bækmarksbro, har de huseret dér på egnen og skabt et vidunderligt landskab. Selvom nogle af byens indbyggere i begyndelsen var vredladne, er der nu almindelig glæde over al den ”uro”, som dyrene skaber i landskabet, der ivrigt besøges af kanoer og vandrende.

Og så, i 2019-20, ankom et storkepar, der byggede rede og rugede unger ud. Men det var som sagt svært for forældrene at skaffe føde nok.

Naturfonden støtter

For nylig gik Naturfonden derfor ind med støttekroner til at genoplive landskabet på en større skala. Med støtten er håbet, at der vil åbne sig en række “storke-restauranter” langs bæverstien, så området kan blive både et refugium for storke, men også et turisthotspot. Ambitionen er også at man lokalt via Den Grønne Trepart vil lykkes med at gøre området større.

Projektet støttes af Lemvig Kommune, Fjordland, Naturstyrelsen og lokale ildsjæle samt foreningen storkene.dk. Alle håber de af et godt hjerte, at landskabet bliver levende, fyldt med storke, bævere, engfugle, padder og et hav af insekter.

Manglen på føde til bl.a. storken skyldes, at arealerne i ådalene i stigende omfang er groet til i pilekrat og højstauder. Som i de fleste andre ådale har man gennem tiden forsøgt at dræne store dele helt ud til vandløbet for at kunne dyrke arealerne. Det har ødelagt vandets naturlige kredsløb samt dyrs og planters levesteder på arealerne.

Nu er planen, at dette skal afhjælpes med græssende kreaturer og høslet, som i gamle dage. Men også bæverne skal bidrage som de dygtige landskabsingeniører, de er, ved at sikre, at engene overrisles fra tid til anden.

Overdrev og græsningsskove

Drømmen er dog også, at der i løbet af de kommende år vil indvandre arter til naturområdet fra de omkringliggende overdrev. Allerede nu har vilde bier reder i den sandede jord i udkanten af marken mod syd. De får bedre vilkår og skal ikke flyve så langt for at hente nektar. Samtidig håber projektmagerne, at søområdet mod syd vil give plads til endnu flere sårbare arter, såsom stor vandsalamander, klokkefrø, overdrevsløbere og selvfølgelig mange andre arter af insekter og fugle.

Da jorden blev høstet for sidste gang i august 2020, så den ud som alle andre marker efter høsten – en slags bar ørken med meget lidt liv. Allerede under et år efter så det imidlertid fuldstændig anderledes ud.

Der er håb ved Bækmarksbro.

FOTO:

Stork og Unger i reden © Vagn Gejl Donskov. Med venlig tilladelse.

KILDE:

Den Danske Naturfond: Storke får nye restauranter i Vestjylland

LÆS MERE: