Plantager, skovrejsning og vindmøller

Spørgsmålet er rejst hvad der sker med dyre- og fuglelivet i vores nye skove, hvis vi ”planter” vindmøller inde midt i dem?

Kernebider eller Coccothraustes coccothraustes. Kenebideren anses for at tage skade af lave vindmøller i skovene, fordi de forhindres i at fouragere i trætoppene. Årsagen er, at de har specialiseret sig i at leve af kerner fra træer med stenfrugter – kirsebær, mirabel, slåen, blomme, hæg, avnbøg, taks, ahorn og ask. Disse træer står typisk blandet rundt om i gamle og urørte skove. Men som fuglen derfor også typisk skal flyve for at ”finde”, når de forskellige fødetræer bærer. © Florian Andronache Dreamstime. ID 23325853.

Skovloven er ganske klar. I en skov må der ikke bygges med mindre der gives dispensation hertil. Imidlertid er det nye ”grønne”, at benytte vores arealer til flere formål. Og spørgsmålet er derfor hvad der sker, hvis vi bygger store vindmøller inde midt i de 150.000 ha, der i de kommende år skal plantes til som skove med plantagedrift for øje?

Overordnet betragtet er forskerne ganske enige.

Bygning og vedligeholdelse af vindmøller ”koster” – som alle andre bygge- og anlægsprojekter – på biodiversitetskontoen fordi mikrohabitater (b.a. redemuligheder) ødelægges. Desuden er de forstyrrende for migrerende og fouragerende fugle, fordi roterende vinger støjer og skygger. Derfor er der da også almindelig enighed om, at møller heller ikke må placeres nær de store trækruter.

Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget vindmøllerne betyder for fuglelivet i forhold til andre forhold, såsom skovens karakter? Hvad sker der med fuglelivet i forskellige typer af skove – og herunder om fuglene lever tæt eller fjernt på store og små vindmøller? Det findes der faktisk tysk forskning, som har søgt at belyse mere overordnet. Her følger et sammendrag.

I et projekt i Tyskland undersøgte forskerne således fuglelivet i 24 skove – tolv løvfældende og tolv stedsegrønne – i Hessen for at skaffe sig et overblik over tilstanden i skovstrækninger med og uden vindmøller. Konkret registrerede forskerne fuglelivet på 860 tælle-sessioner, og fandt 2231 fugle fordelt på 45 arter. Tællingerne blev udført på steder, der befandt sig mellem 80, 130, 250, 450 og 700 m fra vindmøllerne og blev foretaget fire gange både i 2020 og 2021 i marts, april, maj og juni. Tællingerne blev baseret på tilstedeværelsen af fuglesang.

Gennemsnitlig lå vindmøllernes vingefang på 111 m medens turbinehøjden var 194 m. Træernes højde var gennemsnitlig 18 meter.

Fuglene fordelte sig meget præcist i forhold til skovenes struktur, sæsonen og hvor store vindmøllernes vingefang var. Men fordelingen var ikke afhængig af afstanden til den enkelte vindmølle.

Blandede skove med både løvtræer og stedsegrønne udviste 68% flere fugle. Ligeledes viste det sig at des mindre homogent skovdækket var, des flere fugle taltes, mere præcist 63% flere i blandede skov, men med 109% i løvskove.

Blev der målt i nærheden af en vindmølle faldt mængden af fugle såvel som artsrigdommen med 22-23%. Des større vingefang des færre fugle og fuglearter betød alt andet lige en forøgelse af disse tal. Dette kunne imidlertid ikke måles i løvskove.

I overvejende grad vist det sig således at fugle undgår vindmøller. Men de undgår aller helst ensartede plantager og især hvis der er tale om granplantager. Og faktisk betyder dette mere end vindmøllerne.

Så konklusionen i dette studie var således at vindmøller med store vingefang i plantager gjorde en forskel. Men forskellen var ikke så stor som den, der hidrørte fra skovens karakter og tilstand; dvs. Forskellen mellem en urørt græsningsskov versus en monokulturel plantage. Især gjald dette hvis plantagen var fyldt med grantræer.

Det viste sig således at der var færre fugleindivider hvis skoven var

Monokulturel (-41%)
Ensartet løvdække/krone (-38%)
Blandet og løvfald (-36%)
Større vindmøller (-24%)

Eller sagt med andre ord: plantager er alt andet lige fuglemæssigt at betragte som naturmæssigt stærkt ufordelagtige. Så hvis vi overhovedet skal plante plantager kan vi lige så godt sætte vindmøller op også. For fuglemæssigt er de præcist lige så lidt attraktive som dyrkede marker. Faktisk konkluderede forskerne, at en af grundene til at ikke alle fugle reagerede dårligt på vindmøller var, at de betragtede de lysåbninger, hvor vindmøllerne stod i som attraktive, fordi lysbrønden gav mulighed for varieret plantedække og dermed (trods alt) flere insekter.

FOTO:

Kilde:

Wind turbines in managed forests partially displace common birds
Af Finn Rehling, Anna Delius, Julia Ellerbrok, Nina Farwig og Franziska Peter
In: Journal of Environmental Management (2023), Volume 328, 116968.