Genova er en livlig havneby med over en halv million indbyggere i bykernen, halvanden million i forstæderne og et utal af vildsvin. For byen er  i stigende grad blevet en magnet for vilde dyr, der søger ned fra Appenninerne

Appenninerne er som så mange bjergegne i Europa blevet stadig mere affolkede. Siden anden verdenskrig er italienene i stigende grad flyttet ind til de store byer idet de har efterladt deres (siden middelalderen) møjsommeligt dyrkede landbrug til en voksende fauna af alt fra ulve til vildsvin og hjorte.

Men ikke nok hermed. I stigende grad er de vilde dyr trængt ind i hjertekulen af byen. Et af områderne, som disse dyr har indtaget, er bredderne langs floden Bisagno, hvor mange af de hjemløse landarbejderfamilier slog sig ned i mere eller mindre tilfældige og usle kvarterer, der blev opbygget i anden halvdel af det 20 århundrede. Samtidig blev Bisagno reguleret i en sådan grad at flodlejet ikke længere kunne modstå presset fra flodbølger og oversvømmelser. I 1970 var en sådan springflod således skyld i 43 dødsfald, ligesom senere mindre oversvømmelser har skabt usikkerhed i denne typiske italienske forstad beboet af det, der med et fint ord kaldes prekariatet. I gamle dage hed det menneskelige kummerformer. Det anslås, at henved 11% af Genuas befolkning bor i områder, der er i farezonen for alvorlige oversvømmelser og jordskred. Karakteristisk er, at kvartererne er fyldt med mennesker, der føler sig i opposition til byens teknobureaukratiske overklasse, der på vanlig italiensk vis (dvs. mere eller mindre korrumperet) styrer rammerne for folks dagligdag dér hvor de bor.

I de senere år har folk i forstæderne i Val Bisagno desuden oplevet en stigende invasion af vilde dyr – herunder ikke mindst vildsvin, der trænger ned fra de stadig mere vilde og ekspansive naturområder, der kryber ind i byens baghave. I 1855 udgjorde skovdækket i Val Bisagno 29%, mens det i 2018 var vokset til 54%. Årsagen er naturligvis, at træ ikke længere udgør en uundværlig energikilde. Resultatet er, at forskerne ikke længere taler om ”urban environments”, men derimod ”rurban”. Der lever i dag 80.000 vildsvin i Ligurien, der blandt andet tjener til føde for de 102 ulveflokke der lever i de tilstødende natur- og bjergegne.

I dag udgør disse områder vigtige korridorer for rådyr, ulve, og vildsvin, der søger gennem Val Bisagno og ind i centrum af middelalderbyen og ud på strandene. Ifølge forfatterne til en nylig publiceret artikel om dette fænomen, er det egentlig ikke nyt at disse dyr søger flodsengene, byens parker og bymidten. Men omfanget er i de senere år taget til og udgør i dag et tydeligt og påtrængende element i storbyen.

Holdninger blandt byboere

Det publicerede studie fokuserer dog ikke så meget på dyrenes adfærd inde i byen – selvom det også ville være interessant at få kortlagt deres vilde byliv – men derimod menneskenes holdninger til de mange dyr. Fire spørgsmål har her været i centrum: hvor ofte samt hvornår og hvor har du set vilde dyr i dine omgivelser? Hvad er dine holdninger og følelser omkring dyrene (bør de skydes)? Hvorfor tror du at dyrene færdes mere i byen nu om dage end tidligere? Og hvad tænker du i øvrigt om disse vilde dyr? Spørgsmålene indgik i en spørgskemaundersøgelse, der blev spredt via sociale netværk – (instagram, facebook, og Whatsapp) i 2021-22, dvs. i slipstrømmen på covid. 456 svarede med en spredning på folk mellem 25 – 65, men med 60% flere kvinder end mænd. 58% havde en længerevarende uddannelse.

Undersøgelsen viste, at mere end halvdelen af beboerne i Val Bisagno mødte vildsvin flere gange dagligt og kun 0,7% havde aldrig set et vildsvin. De fleste iagttagelser blev foretaget i flodsengeen, men områder med skrald og grønne parker var også almindelige mødesteder. Næsten tyv pct var vant til at møde dem på markedspladser og torve. Men det var ikke kun vildsvin der figurerede i byens fauna. Hertil hørte også ræv, grævling, rådyr og dådyr, samt ulv. Sidstnævnte havde 3,3% af folk i Val Bisagno haft lejlighed til at møde. Med hensyn til årsagerne, angav et flertal (næsten 90%) at det skyldtes (svineriet) med skrald. (Det er velkendt at den italienske mafia sidder på håndteringen af skrald i de italienske storbyer, som de så åbner og lukker for afhængig af om de øvrigt får deres aktiviteter fremmet). Til gengæld mente kun 40% at det var begrænsninger i jagten, der lå bag svine-invasionen. Et stor flertal var desuden enig i at man ikke måtte fodre svinene (men det var der så stadig nogen, der gjorde).  Med hensyn til holdninger gav 30 udtryk for at de var interesserede i dyrene, mens godt 40% var bange for dem. I Val Bisagno var 18% vrede over vildsvinene. En væsentlig anstødssten var dyrenes rolle i trafikken, specielt fordi Genova er fyldt med folk på scootere og motorcykler. Endelig nævnte nogle, at dyrene – fordi de rodede op i jorden – var med til at højne risikoen for oversvømmelser. En nekelt informant udtrykte det således: ”Jeg bor oppe i højderne ved Stagliano, hvor der er en invasion af vildsvin, som forårsager stigende ødelæggelseraf privat ejendom. De ødelægger de gamle stengærder, som de graver igennem på jagt efter rødder, ligesom de ødelægger murene omkring min ejendom… det er umuligt at opholde sig i haven, hvor jeg engang talte ni dyr på en gang. ”

Helt overordnet var folk imidlertid ikke enige. Mens nogle så dyrene som en plage, var andre på modsat vis optagede af at gøre byen mere vild ved eksempelvis at genoprette de gamle flodlejer.

Ifølge forskerne viste undersøgelsen hvor kompleks hele spørgsmålet er og hvor vanskeligt det er at regulere sig ud af udfordringerne. Med 80.000 svin i baghaven nytter det næppe at lave storstilede jagter. Ej heller har det vist sig at svinesikre låg på skraldespande og opsatte hegn har nævneværdig effekt. Det ser ud til at dyrene er kommet for at blive.

Hvordan Genova så ender med at håndtere udfordringerne, regner forfatterne med kan blive vejviser for den invasion, de forudser vil følge i kølvandet andetsteds i Europa i takt med at de bjergrige landdistrikter på grund af EUs landbrugspolitk tømmes endnu mere for folk.

KILDE:

Urban rewilding: Human-wildlife relations in Genoa, NW Italy
Af Pietro Piana, Lorenzo Brocada, Robert Hearn og Stefania Mangano
I: Cities (2024) vol 144

ABSTRACT:

In recent years, the presence of urban wildlife has increased in many cities around the world, with the consequent increase of human-animal relations. The city of Genoa (NW Italy) is a particularly complex case study where such phenomena are associated with rural depopulation of the surrounding countryside and spontaneous rewilding processes that have led several animal species to approach urban areas in search of new spaces. This paper deals with human-wildlife interactions in Genoa in relation to the geography of the city by way of a survey circulated throughout Genoa.

Drawing from survey data, the research investigates residents’ perceptions and understanding of urban wildlife in relation to their area of residency with a focus on wild boars.

People’s responses show that some areas of the city have a higher level of interaction with wildlife, and this partly affects the way in which such phenomena are perceived and tolerated by the population. In addition, the results show that there is no clear opposition towards urban wildlife and that people are concerned about sustainable forms of urban planning to the benefit of both residents and wildlife.