Heste på Mols Laboratoriet © Morten DD (med venlig tilladelse)

Vil EU, at vi aktivt rewilder?

Skal aktiv rewilding skrives ind i den danske handlingsplan for, hvordan vi skal leve op til EU’s lov om naturgenopretning? Ja, det mener europæiske jurister

En af dem er den hollandske juraprofessor Arie Trouwborst, der i en spritny artikel argumenterer for, at europæerne lige så godt kan tage hul på fremtiden nu som senere.

Konklusionen er ganske klar. Det nye regulativ (Regulativ 2024/1991) rummer ikke kun helt nye muligheder for at fremme rewilding som et redskab for naturgenopretning. Den rummer faktisk et mere eller mindre tydeligt krav.

Men hvordan definerer Trouwborst rewilding? I virkeligheden meget enkelt. Ifølge ham handler rewilding om at flytte blikket fra arternes sammensætning og deres talte og vejede tilstedeværelse over mod opbakning til økosystemerne og de naturlige dynamikker. Eller med andre ord: fra konservering af arter til genopretning af økosystemer. Et vigtigt element her er, at sikre samtlige arter i fødekæden og på et givet sted optimale livsvilkår, så alle igen kan få nok at æde. Denne tilstand indfinder sig, hvis vi lader naturen råde selv. Det vi kalder Natura Naturans – naturen gør selv, hvad naturen skal. Dette er essensen i rewilding, skriver han.

Tillid til naturen

For at kickstarte denne proces på vej mod mere robuste økosystemer kan det dog være nødvendigt at støtte sig op ad biologernes sagkundskab, når det gælder de enkelte naturtyper. For når en naturtype er i ugunstig tilstand, betyder det som regel, at der simpelthen mangler bestemte arter eller livsvilkår for, at andre kan overleve. I Danmark betyder det typisk, at vi er nødt til at være bevidste om, at der i dag  typisk mangler plads, vand samt lys og store dyr. Det betyder, at:

  • Vi skal finde så store og sammenhængende områder som muligt at reservere til naturen.
  • Anden opgave er at fjerne eller begrænse udbredelsen af de invasive arter – eksempelvis Sitka- og Douglasgraner, Rosa Rugosa ved strandene osv.
  • Herefter skal vi sætte vandet fri og derved genoprette den naturlige hydrologi.
  • Fjerde opgave er at sætte store, tunge, græssende dyr ud, der kan sikre lysbrønde, lysåbne enge, vandhuller og derved en rig flora og fauna – fra bison over bæver til biller og vilde bier.
  • Til sidst skal vi mennesker træde tre skridt tilbage og ophøre med at plage naturen med vores geskæftighed, såsom skovdrift, grødeskæring, musikfestivaler, sportsevents og alt muligt andet gøgl.

Hvordan flugter denne form for naturforvaltning med EUs lovgivning?

Allerede i 2020 satte EU som mål atskulle alle signifikante økosystemer i verden og Europa skulle være genoprettede i 2050. I 2024 kom kravet så, at mindst 20 % af vores såkaldte natur skulle være bragt i tiptop stand i løbet af de næste fem år dvs. inden 2030. I lyset af, at 95 % af vores naturtyper karakteriseres som værende i ”ugunstig stand”, er der nok af arbejde, der venter i Danmark

Men hvad så med det nye regulativ? Repræsenterer det virkelig et opgør med fortidens naturforvaltningsprincipper? Svaret er ja! Ifølge Trouwborst gælder dette også når det gælder en række af de betydende naturtyper.

Skove, søer, floder og have

For vores skove gælder det således, at vi SKAL fremme skove, hvor der er:

  • flere døde træer
  • mere dødt væv
  • flere blandede skove
  • flere korridorer mellem skovene
  • forøget sekvestrering af kulstof i rødder og jord
  • færre invasive træarter
  • større artsdiversitet (fra egetræer til vilde æble- og pæretræer)

For vores floder og vandløb gælder det således, at vi SKAL:

  • fjerne unødige barrierer
  • give plads til engdrag langs åer og udløb
  • genslynge og hæve bunden af udrettede vandløb
  • vedligeholde denne tilstand

For vores bestøvere gælder det, at der SKAL:

  • ske en monitoreret og dukumenteret vækst i vores naturlige populationer af bestøvere – dvs. vilde bier, blomsterfugle, biller m.fl.

Alt andet lige vil det betyde, at landbruget skal træde tilbage på dertil udvalgte områder, mens naturen gives store og sammenhængende områder at udfolde sig på.

For vores hav gælder det, at der SKAL:

  • ske en genopretning ved at begrænse bundtrawling og andre ødelæggende former for fiskeri
  • genopbygge stenrev, hvor fisk kan gyde og ynglen vokse sig stor
  • stoppe udslip af kvælstof, plastikforurening og giftstoffer
  • stoppe for støjforurening
  • genoprette tangbevoksning
  • udsætte fiskeyngel, hvor nødvendigt

Udsættelse af nøglearter?

Det interessante er nu at udsættelse af fiskeyngel – dvs. udsættelse af en nøgleart – specifikt nævnes som et vigtigt genopretningsredskab, når det gælder havet. Men også at genudsættelsen af tilsvarende manglende nøglearter på land ikke nævnes eksplicit der.

Det er lidt besynderligt, skriver Trouwborst, eftersom reintroduktionen af nøglearter faktisk er påkrævet for at iværksætte en række af de genopretningsinitiativer, som ifølge artikel fire er påkrævet (og listet ovenfor). Han nævner eksempelvis, at udsættelse af bison nogle steder er særligt ønskelig, fordi dette dyr specifikt går efter visse invasive arter – som eksempelvis visse invasive brombærarter. For at afhjælpe den misère er bison altså nødvendige. Også andre af de specifikke krav kan ikke løftes med mindre man aktivt rewilder. Eksempelvis kan man ikke ikke ”plante” sig til de skove, der kræves flere af, hvis ikke skovene befolkes af store dyr, der skaber lys og fragter frø rundt i pelsen. Ej heller kan man vedligeholde de våde enge langs vores mange vandløb uden at vi generøst giver plads til bævere og græssende dyr.

Forfatterens konklusion er derfor at aktiv rewilding både eksplicit – når det gælder havet – og implicit når det gælder skove, søer og vandløb er krav stipuleret i lovgivningen. Det forudsættes således i regulativet at aktiv udsættelse af nøglearter er påkrævet. Det er derfor Trouwborst’s konklusion at de enkelte medlemslande, der i det kommende år skal arbejde med at lægge planerne for at udfylde EUs lov om naturgenopretning, lige så godt kan gå i gang med at rewilde. Og jo før, jo bedre.

Lovmæssigt fordres det således af teksten allerede nu, selvom Trouwborst afslutningsvis skrives ind i regulativet som en såkaldt amendment, så der ikke er tvivl.

Karen Schousboe

FOTO:

Heste på Mols Laboratoriet © Morten DD (med venlig tilladelse)

KILDE:

Rewilding and the EU Nature Restoration Law: Plotting the Course of Ecosystem Restoration in Europe
Arie Trouwborst
In Journal for European Environmental and Planning Law 2025
Brill 2025
CCBY4.0

LÆS OGSÅ:

European Nature Conservation Law and Megafauna (Re)introductions,
presentation at International Symposium on ‘Megafauna Restoration – Ecological and Legal Perspectives on Rewilding with Large Mammals in Brabant and Beyond’,
Af F. Fleurke,
Tilburg University, 26 January 2024;