Ulven er nødvendig for genopbygningen af de forladte spanske landsbyer på Meseta’en. Kan vi lære heraf?

Meseta’en – den store spanske højslette nord for Madrid – er kendt som et af de mest afffolkede og forarmede områder i Nordspanien. Beregninger viser nu, at rewilding har et stort potentiale til at forny livsmulighederne for spanske bønder i dette forladte landbrugsområde på Meseta’en. Men ulven kommer man så ikke udenom.

Salas de los Infantes ligger i et fattigt og forladt landbrugslandskab på Meseta’en, omgivet af et stort naturområde mellem Burgos og Madrid. Området er forholdsvis højt; det ligger ca. 960 meter over havets overflade. Som kommune dækker Salas de los Infantes 31 km² og er således ekstremt tyndt befolket med ca. 2 personer per ha – lige nu 1900 individer i alt. Lidt flere end Læsø.

Byen er omgivet af seks bjergrige NATURA 2000-områder, delvist dækket af skov. Sierra de la Demanda, lige nordøst for byen, er således et af de steder, hvor der er størst chance for at opleve ulve i Spanien. Ødelagt og forladt samt tiltagende vildsomt byder regionen sig således til som et sted, hvor nogen mener, at energiproduktion og minedrift uden nævneværdige menneskelige omkostninger kan intensiveres. I bjergene findes således uran. Visuelt præges regionen af vindmøller, forladthed og tiltagende forarmelse.

Men hvad nu, hvis man vendte udviklingen på hovedet og i stedet satsede på bæredygtigt, traditionelt landbrug samt rewilding af de omgivende naturområder? Det spørgsmål har et par uafhængige forskere søgt at belyse ved at benytte en model til at beregne den mulige udvikling på stedet. For hvad skal der til for at genoprette de traditionelle dyrkningsformer? Og hvad vil det betyde? En afgørende faktor i dette regnestykke synes ulven nu at være.

Meseta Central

Men hvad er traditionelt landbrug? Salas de los Infantes ligger i det nordøstlige hjørne af den såkaldte Meseta Central. Mellem 800 og 1000 var det et folketomt ingenmandsland. I perioden mellem 1000 og 1200 ledte et favorabelt klima, politisk ro samt den deraf afledte befolkningstilvækst imidlertid til voksende skovrydning samt udbredt hvede- og vindyrking. Og dog blev byen ved med at være domineret af det klassiske spanske skovlandbrug, præget af mere eller mindre indhegnede marker med spredte træer og græsning. Dette dyrkningsssystem fik endda næring efter pest- og befolkningskrisen i senmiddelalderen. Allerede i 14- og 1500-tallet begyndte befolkningstallet dog at stige igen, og der måtte derfor udstedes love, der skulle sikre, at skovene beskyttedes bedre. Senere kæmpede lokalbefolkningen med den spanske elites gradvise overtagelse af de tidligere fælles almindinger og overdrev. Endelig, i det 20. århundrede, fulgtes dette op af Francotidens fængslinger, henrettelser og tvangsflytninger samt den heraf afledte ekspropriation af den lokale befolknings bondebrug og jord. I kølvandet herpå iværksattes en omfattende skovrejsning og plantagedrift – til skade for biodiversiteten og dermed muligheden for at beskytte landskabet mod klimaforandringer i det 21. århundrede.

Senest er landskabet præget af resultatet af 1980’ernes agroindustri og senest omfattende industriel skovrejsning. Det betyder, at erosion og kemisk forurening (Round-up) er et tiltagende livsvilkår. I dag er landskabet da også hårdt ramt af klimaforandringer og tiltagende tørkeperioder. Også derfor er byen og dens opland præget af fraflytning og forladthed.

I dag eksisterer traditionelle dyrkningsformer derfor også kun som et skrøbeligt ekko. Det gælder også de traditionelle former for transhumance, ledet af ”hacenderas”, byhyrder, samt de gamle laug og gilder, der organiserede dette. Blandt de tilbageværende hersker der en udpræget vrede over følelsen af forladthed og udbytning.

I det nuværende landskab er en af de store udfordringer desuden det traditionelle natursyn og den deraf afledte ”klassiske” jagt på ulven, hvis tilstedeværelse imidlertid paradoksalt nok netop er nødvendig for at holde vildsvinebestanden i skak, så dyrene ikke ødelægger afgrøderne. Dette befordres også af manglen på olden som energifoder for vildsvinene, der derfor søger mod de dyrkede marker. Tidligere tiders monokultur i skovene har fjernet egetræernes dominans.

Modellen

Ved at flytte rundt på forskellige parametre og beregne deres gensidige påvirkning af det lokale økosystem har forfattererne nu fundet frem til, hvor ”bæredygtigt” landskabet kunne se ud, hvis ulvene fik frit spil. Eksempelvis: ved at firedoble antallet af egetræer kunne de regne sig frem til, hvad det ville betyde – nemlig en tredobling af antallet af ulve, 30% flere mennesker, og en vildsvinebestand der kunne vokse med en faktor 20. En sandsynlig udvikling var således, at befolkningen kunne stige fra 1900 til 2500 over 70 år med 300 flere jobs. Med udgangspunkt heri kalibreredes så antallet af svin og ulve.

Bæredygtighed

Disse beregninger indikerede imidlertid, at selv med en tredobling af antallet af ulve ville de lokale ikke være i stand til at holde vildsvinebestanden i skak. Beregningen viste således, at jagt med fordel kunne rettes mod vildsvin frem for ulve – men også, at jagt på vildsvin var en nødvendig faktor, der skulle indregnes, for at mennesker kunne “overleve” lokalt (på grund af ødelæggelsen af de dyrkede marker).

Men – og dette var så en hovedpointe – genopretningen af det gamle landskab gennem fremelskning af traditionelle skovbrug og dermed et mere sammenvævet økosystem af dyr og mennesker kunne være til stor fordel for indbyggerne. Det ville nemlig sikre, at området blev mere modstandsdygtigt over for klimapåvirkninger og erosion, samtidig med at at de menneskelige levemuligheder blev væsentligt forøgede – i form af jagt på vildsvin som proteinkilde, og en forøget naturtuisme i de seks NATURA 2000 områder.

Modelberegningerne viste således, at alene genetablering af vilde hegn, traditionelle driftsformer (transhumance osv.) samt beskyttelse og eventuel udsættelse af ulve over de næste 70 år ville kunne skaffe rum for en 30 % befolkningstilvækst, 300 jobs samt en række fordele listet her:

• Mere robust lokalt arbejdsmarked

• Generobringen af fortidig erfaring og lokal viden

• Mindre erosion

• Mindre afdampning

• Bedre lokal fødevareproduktion

• Mere biodiversitet

• Kontrol af vildsvin

• Økoturisme

Karen Schousboe

KILDER

Repopulating and Rewilding a Historical Agricultural Landscape: 2030–2100 Transition
Af Alejandro de las Heras, Emmanuel Castillo-Villavicencio and Marina Islas-EspinozaIn
In Agricultural and Rural Studies (2024) Vol 2 No 4

Wild boar Sus scrofa mortality by hunting and wolf Canis lupus predation: an example in northern Spain
Ad Carlos Nores, Luis Llaneza, og Ángel Álvarez
I: Wildlife Biology (2008), Volume14, No , s 44-51

Wolves contribute to disease control in a multi-host system
Af E. Tanner, A. White, A. Balseiro, J. Marcos & C. Gortázar
Nature 2019: Scientific Reports 9: 7940

Evaluation of the Presence of ASFV in Wolf Feces Collected from Areas in Poland with ASFV Persistence
Maciej Szewczyk, Krzysztof Łepek, Sabina Nowak, Małgorzata Witek, Anna Bajcarczyk, Korneliusz Kurek, Przemysław Stachyra, Robert W Mysłajek, Bogusław Szewczyk
In: Viruses (2021), Vol 13 No 10:2062