Overvejende er danskerne meget positive overfor rewilding, mens yderst få udtrykker skepsis. Men en væsentlig andel af danskere giver udtryk for usikkerhed overfor hvad det vil indebære.
I 2022 gennemførte forskere ved Københavns Universitet en undersøgelse af danskernes holdning til Rewilding. Undersøgelsen byggede på svar fra over 5000 informanter og havde således en en valid baggrund. Yderligere vægtedes svarene i forhold til demografiske forhold og vi kan derfor konstatere at undersøgelsen havde stor validitet. Nu er nogle af hovedresultaterne publiceret internationalt. Det har givet anledning til at genbesøge hovedresultatet.
SPØRGSMÅL
Jeg er overbevist om at nye trofisk rewildede områder vil tilbyde bedre levevilkår for mange dyr, planter, og svampearter
ENIG: 82 % UENIG: 6 % VED IKKE/NEUTRALE 12%
Hvis kvæg og heste lukkes ind på disse områder, vil de trives
ENIG: 60% UENIG: 16% VED IKKE/NEUTRALE: 24%
Disse områder vil give gode muligheder for friluftsliv
ENIG: 66% UENIG:13% VED IKKE/NEUTRALE: 21%
Det vil i praksis ikke blive mere kompliceret at gå tur i disse områder*
ENIG: 39% UENIG; 30% VED IKKE/NEUTRALE: 31%
Jeg vil føle at det er sikkert at færdes der hvor kvæg og heste færdes frit*
ENIG 57% UENIG: 26% VED IKKE/NEUTRALE: 17%

Det interessante ved denne opgørelse er ikke så meget at så mange – nemlig 82% – er enige i, at trofisk rewildede områder vil tilbyde bedre levevilkår for mange dyr, planter og svampearter – eller sagt med andre ord, at 82% går ind for ideen om rewilding. Eller at kun 6-16% er uenige i konceptet.
Det interessante er faktisk, at så mange falder i kategorien ved/ikke neutrale i forhold til de mere detaljerede spørgsmål om dyrevelfærd, friluftsliv, færdsel på trods af store dyr og generelle muligheder for bare at færdes frit. Dette tyder på, at der er behov for en stor kommunkationsindsats overfor ganske almindelige danskere, der i overvejende grad er positive – men som bare ikke lige ved hvad det vil betyde for deres færden rundt i naturen.
Her kan man nemlig se, at mens 40% ikke er bekymrede, gælder det modsatte 30%, mens yderligere 30% er neutrale/ved ikke.
Forfatterne til artiklen konkluderer da også at undersøgelsesresultatet kalder på en massiv oplysningsindsats.
NOTE:
* De to sidste spørgsmål i spørgeskemaet blev af fine spørgetekniske grunde ”vendt”, så informanterne blev tvungne til at læse og tage stilling til det omvendte synspunkt (altså spørgsmålet lød: Jeg vil IKKE føle at det er sikkert osv. Her er spørgsmålene dog gengivet på parallel vis, så resultaterne for de tre segmenter – positive, negative og neutrale/ved ikke – er umiddelbart sammenlignelige. Desuden er ”ved ikke” og ”neutral” for overskuelighedens skyld her lagt sammen fordi vi ved, at det er lidt tilfældigt om folk placerer sig i den ene eller den anden gruppe.
Karen Schousboe
FOTO:
Billedet er fra Gribskov 2022 © Schousboe
KILDE
Fascinating and favourable to most, but also frustrating and fearful to some: A study of Danish citizens’ perception of trophic rewilding
Christian Gamborg, Frank Søndergaard Jensen, Thomas Bøker Lund, Peter Sandøe
In: People and Nature. 16. juni, 2025. First published: 16 June 2025. Open Source
Artiklen bygger på en dansk undersøgelsesrapport publiceret i 2022:
Befolkningens syn på naturnationalparker – Resultater fra en national spørgeskemaundersøgelse
Jensen, F. S., Gamborg, C. & Sandøe, P., 2022, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet. 61 s. (IGN Rapport; Nr. oktober 2022).