UK arbejder med at etablere et marked for biodiversitetsbeviser, der skal gøre det muligt for entreprenører og byggefirmaer at kompensere for deres projekters ødelæggelse af naturværdier. Projektet opererer derfor med et sæt af værdifastsættelser af forskelligartede “naturtyper”, herunder rewildede græsningsområder.

På linje med andre nationer verden over, er UK bekymret over den ødelæggelse af biodiversiteten, der ledsager store bygge- og udviklingsprojekter. For at kompensere herfor indfører UK fra 2024 et system, der kræver af entreprenører at ethvert projekt skal ledsages af en opgørelse over udviklingsområdets nuværende biodiversitetsmæssige standard. Kravet er at efter færdiggørelsen af projektet skal området ikke kun leveres i en ligeså god stand; faktisk skal biodiversiteten være 10% forbedret. Hvis en entreprenør eller et udviklingsselskab således ønsker at ”bebygge” noget jord skal de ikke alene kunne dokumentere at det pågældende areal efter udviklingen henstår som tilforn. Det skal befinde sig i en 10% bedre tilstand. (Det vil sige entreprenøren skal både kompensere for ødelæggelsen gennem retablering af omgivelserne, men herudover skaffe 10% mere natur). byggetilladelsen afhænger af om virksomheden kan fremlægge en sådan plan.

Hvis virksomhederne ikke kan etablere denne forbedring, skal de købe sig til aflad i naturprojekter i lokalsamfundet. Eller – i sidste ende – betale kompensation ind til den engelske statskasse, der så bruger pengene på at etablere naturprojekter rundt om i landet. Så bliver kompensationen dog dobbelt så dyr.

En af de foreløbige konsekvenser af lovforslaget er, at den engelske Naturstyrelse har udfoldet en række cases for hvad det koster i biodiversitet, at udlægge et område til et nyt beboelseskvarter, anlægge en havn, genskabe en flod, bygge anlæggene for en off-shore vindmøllepark. Men også hvad det koster at måtte købe sig ind på et naturprojekt hvor eksempelvis et stykke intensivt udnyttet græsland rewildes.

Denne case er naturligvis specielt interessant for her får man for første gang et bud på hvad værdien af rewilding rent faktisk udgør (set med engelske lovgiveres øjne).

Hvis man således forestiller sig at en udvikler opkøber 50 ha landbrugsjord udlagt til græsning for at bygge et nyt boligkvarter, kan det i denne case opgøres til en biodiversitetsmæssig værdi i 125 såkaldte ”units”. Det betyder at entreprenøren skal godtgøre at området efter udvikling producerer 138 units.

Det vil naturligvis næppe være muligt, hvorfor entreprenøren de facto er henvist til at opkøbe/finde en tilsvarende mængde intensivt udnyttet græsningsjord og gå i gang med at forbedre det (dvs. oprette eller understøtte et såkaldt on-site Biodiversity Net Gain project (BNG). I praksis betyder det at han seksempelvis kan gå ned og banke på døren hos den lokale rewilder, der så kan tilbyde ham at købe sig ind på sit projekt til den af staten fastsatte pris. Hver ”unit” (i dette tilfælde) koster £42.000. Prisen for at bygge på 50 ha er således at entreprenøren ikke kun skal erhverve sig byggegrunden. Han skal føre £ 5,8 mio. tilbage til lokalsamfundets naturprojekt ved enten at købe 55 ha intensivt udnyttet græsjord og iværksætte naturprojekter på det. Eller han skal købe sig ind i et allerede igangværende projekt. Den slags er der faktisk lige nu drøn på at iværksætte i England. På den led virker loven således udmærket.

Men samtidig – og det er så det interessante her – kan vi herved beregne hvad merværditilvæksten ved at gennemføre rewilding anslås til at være.  Det fremgår nemlig at casens forfattere regner sig frem til at 50 ha intensivt udnyttet græsland i ringe biodiversitetsmæssig tilstand over 30 år kan værdimæssigt kan forbedres med en faktor 2 (helt præcist 195%).

Kilder:

New BNG Case Studies Published: Case Study 5 – Rewilding

Civity – Biodiversity Net Gain For Landowners. Foto er herfra