Rewildet skov gemmer på mindst lige så meget CO2 som urørt skov.

Universitetsstudier udført i samarbejde med rådgivningsfirmaet Arup dokumenterer nu at rewildede naturområder er mindst lige så gode til at gemme på CO2 som urørt skov. Og hertil føjer sig så gevinsterne knyttet til biodiversitet, oversvømmelser og skovbrande.

Det har længe været antaget, at rewildede naturområder burde være mindst lige så gode til at gemme på kulstof som jord udlagt til urørt skov. Hypotesen har været, at man burde forvente at dyrenes indflydelse på skovtilvæksten ville kompenseres af de store dyr og græssere, der æder gevæksterne i underskoven og tramper kulstoffet ned i jorden.

Undersøgelser på Knepp gods syd for London – hvor store dele blev rewildet for 19 år siden – dokumenterer nu sort på hvidt at antagelsen holder stik. I en 19-årig periode blev det vist at raten for sekvestrering på rewildet jord pr ha/år var på mellem 6,8 – 7,4 t CO2e/ha/år*, hvilket skal sammenholdes med de 6,2 t CO2 pr ha/år, hvilket er gennemsnittet for de offentlige engelske vurderinger, når det gælder nye blandingsskove rejst på tidligere landbrugsjord. Dette svarer meget godt til de 6,08 t/CO2/ha/år som Klimaskovfonden opererer med på selvgroet skov.

I de engelske beregninger indgår de sammenlignelige resultater udført på det samme jordområde men med tre forskellige målemetoder, hvor det så påvises, at resultatet er nogenlunde ensartet. Medvirkende hertil er, at målinger af rodnettet på de rewildede arealer viser, at beplantninger, der udsættes for nedslidning af dyrebid osv. kompenserer ved at udbygge deres rodnet. Rapporten konkluderer derfor også at sekvestreringen ”sandsynligvis er højere end de 6,2 t CO2e pr ha/år”, som er den engelske skovindustris standard. Der foregår for næværende nye udnersøgelser på Knepp, der søger at udrede præcis hvor meget mere rodnet, de store græssere ”skaber” (Burrell 2024).

Dertil kommer at den urørte skov ikke i tilsvarende grad leverer på de andre naturdagsordener – biodiversitet, oversvømmelser og naturbrande.

Biodiversitets-kreditter

På baggrund heraf konkluderer ARUP samt de øvrige forfattere til rapporten, at der faktisk er et betydeligt potentiale for at udvikle et marked for ”biodiversitetskreditter” der tager højde for såvel biodiversiteten som kulstofsekvestreringen. En forudsætning herfor er dog at der udvikles et sæt af standardiserede overvågnings-, rapporterings- og verifikationsprotokoller, der gør at man som ”køber” af kreditterne får sikkerhed for at man ikke indrulleres i et stykke greenwashing. Hvordan disse skal udformes diskuterer rapporten i detaljer.

FODNOTE:

I rapportens indledning anføres tallet 5,2. Men det beror på en regnefejl, der vil blive præciseret i næste udgave (mundligt oplyst af Arup).

FAKTA BOKS

Knepp Rewilding

For knap tyve år siden besluttede ejerne af Knepp Estate at slippe naturen løs på deres 1400 ha. Det primære område, der blev sluppet løs udgør 430 ha, der blev dyrket konventionelt indtil 2002. Inde i området efterlod man mindre indhegnede områder, hvor dyrene blev holdt ude. Det er gennem sammenligninger af de to typer af områder, at forskerne er kommet frem til deres meget klare resultater.

UDVALGT FOTO:

KILDER:

Knepp Wildland Carbon Project. Arup, March 2024

The inadequacy of current carbon storage assessment methods for rewilding: A Knepp Estate case study
By Nancy C. Burrell, Elizabeth S. Jeffers, Marc Macias-Fauria, Kathy J. Willis
In: Ecological Solutions and Evidence 18. Jan. 2024