I disse dage er EU’s lov om naturgenopretning blevet vedtaget med et stort flertal. Den stiller Danmark overfor skarpe og vigtige krav.
EU’s Lov om Naturens Genopretning blev vedtaget af Parlamentet den 27. februar. Nu forestår kun en konfirmering i Rådet. Tyve dage efter bliver loven publiceret i lovtidende og så er det bare om at få smøget ærmerne op.
Der har været megen kritik af den udvanding, som EU’s lov om naturgenopretning blev udsat for i de forgangne år. Men hvis vi nærlæser teksten, som den nu foreligger, så er det faktisk mange rigtig gode takter. Ja, nogle politikere og naturforvaltere vil sikkert mene at det er en mundfuld af de helt store. Der skal nemlig ædes skovsnegle. Ikke mindst i Danmark.
Helt overordnet kræver loven at medlemslandene i fællesskab genopretter mindst 20% af EU’s samlede land- og havområder inden 2030, 60% inden 2040 og 90% inden 2050. Dette er det fælles EU mål. Den skarpe udmelding om 30/10%, der reflekterer FNs fælles globale mål forsvandt således på vejen. Det får dog være.
Til gengæld – og hvilket måske i virkeligheden er vigtigere – stipulerer loven nemlig, at der er tale om en samlet plan for naturgenopretningen, der arbejder med at redde økosystemer og gøre dem mere robuste. Fokus er således ikke længere så meget på bevarelsen af den enkelte art, men derimod naturens særkende, som er at dens enkelte dele samvirker i økosystemer. Teksten specificerer således hvad vi skal forstå ved ”restoration” nemlig såvel aktiv som passiv redning (recovery) af økosystemer, således at deres struktur og funktioner forbedres med henblik på at fremme biodiversiteten og økosystemernes robusthed på alle de forskellige typer af habitater (Kapt 1:3:8).
Ydermere specificeres det at dette skal ske på basis af den bedste videnskabelige evidens.
Et andet vigtigt element er kravene til hvorledes medlemsstaterne på det nationale niveau skal forvalte deres skove. Heraf skal 90% bringes i god stand når det gælder mængden af døde træer, efterladt ved, blandingsskove, skov-korridorer, mængden af organisk kulstof (i ved og rødder), og andelen af skove med hjemmehørende træarter. Så inden 2050 skal det på nationalt plan være slut med højtproducerende plantager i 90% af vores skove. Nå derfor Svarer-udvalget peger på skovrejsning på 250.000 ha (der også er skrevet ind i den seneste politiske redegørelse) som sin løsning, så er det en bestemt form for skove, der skal tænkes på. I hvert fald hvis vi ønsker at leve op til EUs nye lov om skovforvaltning.
Hertil føjer sig således krav om at vi skal forbedre sommerfugleindekset i det åbne land, monitorere mængden af kulstof i agerjorden og holde øje med hvorledes agerfuglene har det. Altsammen for at sikre at naturen også har gode kår dér. I lovens forstand ønskes nemlig fremme af landbrugslandskaber, der ikke fremtræder monotone, men derimod rummer hegn, bræmmer, grøfter, vandløb, vådområder osv. For Danmarks vedkommende lister loven specifikt 20 fuglearter, det er vores opgave at fremme (Annex 5). Så det er bare om at komme i gang.
En af de formuleringer, der krøb ind i den afsluttende tekst – og som fremhæves i pressemeddelelsen – er, desuden at medlemslandene i særlig grad bør se på den ringe tilstand, som Natura 2000 områderne er i. Desuden skal medlemsstaterne udarbejde og fremlægge nationale genopretningsplaner, der udpeger hvorledes de agter at leve op til disse mål.
Danmark kan som nation ikke længere gå naturmæssigt under radaren
Debatten om Danmarks ansvar i forhold til EU’s planer om naturgenopretning har hele tiden været nølende. Ét blandt flere argumenter ført i marken af blandt andet landbrugs-Venstre har været, at Danmarks pligt til naturgenopretning ikke burde påhvile Danmark som nation, men snarere burde ses i et større regionalt perspektiv. Kravet om at reservere af 20 til 30% af vores areal til natur – har mange ment – burde derfor ikke ses i et snævert nationalt perspektiv, men tværtom inddrage store dele af Nordtyskland og herunder Slesvig-Holsten, der på nogle områder er meget længere fremmme end os. Denne strategi har naturligvis været en integreret del af landbrugslobbyens forsøg at ”undgå” at afvikle landbruget på de magre jorder og de truede kyststrækninger, hvorfra udvaskningen af kvælstof er så massiv. Reelt er det et hensyn man i landbruget ønsker at tage til den svineproduktion, der i dag lægger de indre danske farvande og kystfiskeriet øde til glæde for en eksport, der (fremgår det også af Svarer-udvalgets seneste rapport) ikke bidrager nævneværdigt til dansk eksport.
Det er vel også i lyset heraf at det i den seneste Natur- og miljøpolitiske redegørelse fremlagt her i februar 2024 hedder ”at Danmark tilslutter sig EU’s biodiversitetsstrategi for 2030” og at vi derfor anerkender og tilslutter os ”det fælles EU-mål” om 30% beskyttede arealer på lands og til havs, hvoraf de 10% er strengt beskyttede.” I denne kryptiske formulering, hvor ordet “fælles”optræder, kan vi formentlig finde et ekko af denne ansvarsforflygtigelse formuleret som en eksport-strategi.
Således som loven om EU’s naturgenopretning er vedtaget, ser det imidlertid ikke længere ud til, at Danmark kan eksportere forpligtelsen direkte til andre lande. Det hedder nemlig præcist i i loven at medlemsstaterne skal udvikle og vedtage ”nationale genopretninglaner” for hvorledes de vil opnå de mål, som loven i øvrigt opstiller, nemlig at mindst 20% helt overordnet til lands og til vands skal bringes i god stand inden 2030.
Dette indtryk fremgår også af den formulering, der kan genfindes i 3:1-8 hvor defintionerne af de forskellige begreber udpensles. Her hedder det ganske vist under 3.8 at lovens begreb om ”favourable reference area” skal forstås således at det samlede område af en given habitat i en given biogeografisk eller marin region skal tilgodeses. Det kunne således eksempelvis betyde, at eftersom der findes bøgeskove i såvel Nordtyskland som Danmark kan vi skubbe dele af vores forpligtelse på at varetage vores ”Bøg på Mor” naturtype på det nationale niveau over på tyskerne. Sådan spiller klaveret bare ikke. For på samlet EU-niveau skal vi alle levere 90% i en god tilstand i 2050 til vores efterkommere. Og det sker jo ikke med mindre også Danmark løfter sin forpligtelsen. Så musefælden er klappet i. I øvrigt anføres det også adskillige andre steder at det nationale perspektiv skal tilgodeses.
Det fremgår i øvrigt, at Regeringen i den ovenfornævnte Natur- og miljøpolitiske redegørelse fremlagt her i februar 2024 officielt igen har anerkendt at at 95% af de vurderede naturtyper og 57% af de vurderede arter i Danmark er i ”ugunstig stand” (tallene stammer fra Danmarks seneste afrapportering til EU i 2019). Helt konkret betyder det at alle vores søer og alle vores skove betragtes som værende i stærk ugunstig stand, ligesom det gælder syv ud af otte naturtyper i vores hav.
Så skovsneglene er serverede – og hermed skal ikke forstå vinbjergsnegle, der er fredede!
Karen Schousboe
Teksten foreligger her (på engelsk)
FOTO:
Roman snail © Gaschwald Dreamstime/31879171. Det skal understreges at snegle faktisk er en luksuriøs spise, og at dyrene derfor er beskyttede i flere EU lande. I Danmark må de ikke indsamles med kommercielt sigte.