Roelant Savery: Paradise ca. 1625. © GNM, Georg Janßen

Nürnberg siger Hello Nature!

Stor særudstilling i Nürnberg på Germanisches Nationalmuseum sætter fokus på menneskers forskelligartede måder at være på overfor naturen – og i naturen

"Share" by @ Haertmut Kiewert (by kind permission)
“Share” by @ Haertmut Kiewert (by kind permission). Se mere af hans kunst her

Hvordan kan vi leve i samklang med naturen? Skal vi lære at leve i den? Eller med den?

Dette spørgsmål er højaktuelt i en tid, hvor nationer verden overkæmper med biodiversitetskrise, naturens sammenbrud og klimakrise.

En af måderne at finde ud af, hvorledes vi skal gribe udfordringerne an, er at rejse til Nürnberg her i efteråret og se de nye store udstilling – Hello Nature –der åbner i oktober.

Vi danskere er vante til at tage til Berlin og se udstillingerne dér. Men Nürnberg rummer et af Tysklands absolut mest fabelagtige kulturhistoriske museer, med samlinger, der er vidt berømte, Germanisches Nationalmuseum. Det er her, hvor udstillingen åbner.

Vi kan derfor roligt regne med at udstillingen, Hello Nature, vil vise et udsnit frem af alt fra verdenskunst til intrikat og delikat kunstindustri, alt imens vi bliver klogere på samspillet mellem mennesker og natur gennem tiden.

Udstillingen, der afsøger historien herom fra menneskehedens begyndelse og indtil i dag, er inddelt i tre afsnit, der fokuserer på vores udbytning af naturen, naturens genkomst og ukuelighed samt nutidens og fremtidens forsøg på at nærme os en mere klog måde at leve på i vores fælles verden.

VISIT

Hello Nature!
03.10.2024 – 02.03.2025 i Nürnberg

Læs mere (på tysk) om den kommende udstilling i folderen her