Nye systematiske studier af naturen i Europa viser, at Danmark ligger i top ti, når det gælder potentialet for klimasmart rewilding.

Europa har vedtaget at vi skal reservere 30 % af kontinentet til beskyttet natur. Her skal de naturlige dynamikker genoprettes i form af robuste økosystemer og gennem aktiv rewilding. Men her er det nødvendigt at samtænke natur- og klimadagsordenen. Ellers løber vi tør for land.

Det noterede Klimarådet allerede i deres rapport fra 2024. Men erkendelsen er vidt udbredt i hele Europa.

Hvordan griber vi det an? Og hvor giver det mest mening? Det har en gruppe forskere fra Tyskland, Østrig og Skotland forsøgt at undersøge systematisk.

Kortlægning af Europas potentiale

Helt konkret har forskerne kortlagt Europas potentiale, når det gælder tre parametre:

• aktiv naturgenopretning med fokus på de naturlige dynamikker
• klimavenlig naturudnyttelse gennem rewilding og skovrejsning
• muligheden for at finde tilgængelige landressourcer, eksempelvis i form af opgivet landbrugsjord

Hvor giver det eksempelvis bedst mening, rent klimamæssigt, at udtage jord for at slippe vandet løs samt rejse skov? Her topper Danmark naturligvis på grund af vores store, udbredte vådområder og lavbund. Ligeledes topper vi på indikatoren: kyster. Som bekendt ejer vi den længste kystlinje i Europa i forhold til vores kvadratkilometer.

Men er vi også i en gunstig position, når det gælder muligheden for at genoprette vores skrøbelige økosystemer, således som forskere bredt betragtet er enige om kun kan ske gennem rewilding. Til gengæld topper vi ikke når det gælder “forladt landbrugsjord”. Spørgsmålet er, hvordan vi i Danmark scorerpå disse parametre, hvis de betragtes samlet under ét?

Dette er ikke et uinteressant spørgsmål, eftersom ”naturmodstandere” i landbruget ofte argumenterer med, at ”Danmark er et landbrugsland”. I lyset heraf mener de, at vi i stedet for at gennemføre de planlagte jordreformer burde eksportere opgaven – at genoprette naturen – til eksempelvis Nordsverige.

Den nye undersøgelse viser imidlertid, at denne konklusion ikke er korrekt. Ved systematisk at kortlægge tolv forskellige naturindikatorer – og helt ned på en opløsning på én kvadratkilometer – ender de med et samlet billede af de forskellige europæiske landes muligheder for kulstofsekvestrering og økosystemgenopretning. Disse indikatorer er:

• Fragmentering
• Habitater
• Jordtyper
• Hydrologi
• Vandløb
• Kystområder
• Elevation
• Biomasse, såvel over som under jorden
• Landskabsforandringer fra 1960-2023
• Fertilitet
• Landskabsværdier

På baggrund af en ny model, der angiver en matematisk vægtning af disse forskellige indikatorer, har forskerne herefter regnet sig frem til en samlet indikator. På baggrund heraf viser det sig, at Danmark faktisk ender på en samlet sjetteplads.

Eller sagt med andre ord, Danmark kan ifølge forskerne virkelig levere på denne dagsorden, selvom vi ret beset scorer rigtig lavt når vi mere isoleret betragter bevaringstilstanden i vores natur. Som bekendt ligger vi her og roder rundt i bunden af den europæiske hitliste sammen med Belgien. Pointen er imidlertid at mens vi på den klassiske rangliste scorer lavt fordi vi er dårlige til at vedligeholde eller endog forbedre naturens ugunstige stand, rangerer vi på den nye liste som en nation, hvor potentialet er tilstede for at forbedre vores natur – dog vel at mærke kun hvis vi slipper den løs idet vi definerer en god robust naturtilstand som noget der skal etableres i et selvbærende og robust økosystem. Det som rewilding i virkeligheden går ud på. Og samtidig kan vi så også blive meget bedre til at løfte vores klimdagsorden.

Ifølge denne nye naturindikator ligger vi faktisk i toppen når det gælder rewildingpotentiale. Her ender vi i bås med Litauen, Letland, Tjekkiet, og Østrig, hvor England topper som den potentielle klimasmarte rewilding–nation par excellence

KILDE:

Where could climate-smart rewilding be located in Europe?
Judith Kloibhofer, Reinhard Prestele, Georg Leitinger, og Mark Rounsevell
Journal of Environmental Management
Volume 380, April 2025, 125084
Open Source CCBYSA