Landbrugets CO2e-udledning skal nedbringes ved hjælp af ny teknologi og skovrejsning. I den offentlige debat er hovedspørgsmålet hvem der skal betale? Erhvervet selv eller Statskassen? Hovedkonklusionen i Svarer-udvalgets rapport rækker langt ind den standende naturdebat
Landbruget skal indtil 2030 reducere den årlige udledning af CO2 med 2,6 – 3,2 mio tons således at landbruget reducerer sin udledning Da det skønnes at landbrugsproduktionens CO2e udledning i 2030 i modsat fald kan udgøre 12,4 mio tons, er der således tale om en reel reduktion på mellem 21% og 25%. En del heraf skal hentes i form af forbedrede produktionsmåder (kosttilskud til kvæg, og indførelse af nye teknologier såsom pyrolyse). En anden del skal fremkomme ved en regulær omlægning af 19% af den dyrkede jord, der i stedet skal udlægges til skov eller vådlægges.
Det fremgik af pressemødet, at ”Svarer-udvalget” ikke vil udtale sig præcist om værdien af de teknologiske nybrud. Det anførtes dog, at der for begges vedkommende er tale om endnu umodne teknologier. Til gengæld berørte pressemødet næppe spørgsmålet om skovrejsning om end det faktisk forventes (kan man læse i rapporten) på sigt at bidrage med ca. halvdelen den store CO2e-gevinst.
Rapportens hovedkonklusioner
Rapporten fra ”Svarer-udvalget” handler om hvem der skal betale for denne omlægning. Til den ende skitseres tre modeller – en hvor 6 mia udredes af erhvervet selv, en hvor statskassen spæder ½ mia i kassen, og én hvor den skal bidrage med 2 mia årligt. Forskellen på de tre modeller er størrelsen på den bebudede CO2 afgift, der ligger mellem 750 og 125 kr.
Rapporten konkluderer, at afgifterne ikke vil have mærkbar effekt på arbejdsmarkedet. Til gengæld vil mængden af konkurstruede landmænd vokse. Det antages at knap 5 % eller 360 bedrifter allerede i dag er stærkt konkurstruede. Dette tal vil vokse med mellem 70 og 1040 bedrifter, afhængig af størrelsen af den indførte afgift. I det værste tilfælde vil 19% blive mere eller mindre konkurstruede efter indførelsen af en afgift. Som modvægt hertil opererer rapporten imidlertid med at en række af disse bedrifter burde kunne ”reddes” ved aktivt at deltage i den planlagte skovrejsning og jordbundsudtagning, der sammenlagt forventes at udgøre 19% af den jord, der i dag dyrkes i dansk landbrug (eller 10% af Danmarks jorder). De landmænd, der ikke kan ”reddes”, er formentlig primært de 5% der i forvejen er helt insolvente, eller allerede nu balancerer på en knivsæg.
Skovrejsning
I rapporten opereres imidlertid som sagt med, at en meget stor del af reduktionen skal finde sted ved at jord tages ud af landbrugsdrift og enten vådlægges eller skovrejses.
Finansieringen heraf foreslås at ske på to måder. Mens vådlægningen skal organiseres og betales på den måde, som hidtil er praktiseret (via CAP) skal skovrejsningen imidlertid ikke ske med landbrugsmidler, men ved direkte tilskud på 92.000 kr. pr ha. (Og formidlet via Klimaskovfonden). Med 250.000 ”nye” hektarer, forventes en samlet udgift fra 2024-2045 på 23 mia, eller knap 1,2 mia årligt de næste 20 år. Det tilsvarende beløb for vådlægning af lavbund beløber sig til 833 mio årligt over 20 år. hertil kommer anlægs- og driftsudgifter forbundet med disse omlægninger.
Konkret forestiller rapporten sig at man derved klimamæssigt kan modregne 0,1 mio t CO2e fra 2030 stigende til 2,1 mio t i 2045 i landbrugets CO2e regnskab. Forskellen skyldes, at rapporten dels opererer med at nyplantet skov ikke suger ret meget CO2 til sig, og dels at arealet vil vokse fra 50.000 til 250.000 mellem 2030 og 2045.
Det interessante er nu – i betragtning af hvor meget denne skovrejsning tænkes at bidrage med i det fremlagte regnskab – hvor tøvende denne opgørelse er. I rapporten anfører forfatternes således direkte, at de ikke helt kan gennemskue hvorfor der er så store forskelle i udmeldingerne om CO2-effekten blandt diverse forfattere. De benytter dog tydeligvis Klimaskovfondens opgørelser (selvom de ikke skriver det) ligesom de anbefaler, at dette spørgsmål bør løbende monitoreres. Det hedder direkte (s. 91) at ” at skovfremskrivningerne er behæftet med stor usikkerhed, og at de synes at have haft en tendens til at undervurdere skovenes netto-op-tag. Ekspertgruppen har ikke mulighed for at vurdere årsagerne hertil”. I modellen arbejdes med skove, der består af 50% blandet løv og 50% nåletræer. Desuden arbejdes der med ”plantede” skove, hvilket blandt andet fremgår af, at der opereres med at skovrejsningen kan blive svær at etablere fordi der mangler frø og planter. Endelig foreslås det at skovene antages overvejende at blive forvaltet som produktions-skov, dvs. at træerne løbende hugges og sælges til gavntræ eller energitræ
2) Over 60 år opererer Klimaskovfonden med en gennemsnitlig gevinst på 5,75 CO2e pr ha/y. Inde i dette regnskab indgår en indledende CO2 udgift til tilplantning men ikke til fældning. Dette tal er halvdelen af, hvad Hedeselskabet melder ud, men her er der ikke tale om blandingsskov, men rene driftede plantager. Så vidt det kan ses opererer Svarer-rapporten dog med Klimaskovfondens. Men som ovenfor anført udtrykker Svarer-rapporten en vis undren overfor de forskellgie opgørelser. Svaret her er dog relativt enkelt. Udbyttet af skoves CO2-optag afhænger af om de er naturgroede eller plantede, rewildede, urørt eller driftede, samt hvor længe man planlægger at lade skovene vokse til.
3) De 5,75 CO2e pr ha/y svarer til hvad der kan opsuges af CO2e på et stykke jord, der rewildes – dvs. som man lader naturligt springe i skov, og som derefter holdes delvist lysåbent ved græsning samtidig med at man genindfører den naturlige hydrologi. Her bør man naturligvis løfte CO2e aftrykket af fra eventuelt vildkvæg, men beregninger viser, at det er småting i forhold til metanen fra kvæghold og det opsamlede kulstof som dyrenes vækst genererer. Det korte og det lange er at CO2 gevinsten på vildskov som minimum svarer til CO2 gevinsten på urørt skov. Men hertil føjer sig gevinsten for biodiversitet og natur. Denne gevinst findes naturligvis ikke i plantagedrift.
Det kan undre at den endelige afrapportering om den grønne skattereform – dvs. rapporten om CO2afgifter i landbruget – gør så dårligt rede for CO2 regnskabet i skovrejsningsprojekterne i betragtning hvor stor en rolle i det samlede klimaregnskab, det forventes at udgøre.