Fyrre snublestene for at realisere den engelske model for finansiering af biodiversitetsindsatsen er blevet identificerede.
Biodiversity Net Gain – BNG – er navnet på den model med tilhørende lovgivning, som England delvist har importeret fra Australien for at sikre fremgang for biodiversitetsdagsordenen. I et nyligt publiceret “road map” har en arbejdsgruppe identificeret 40 snublestene.
I al korthed går loven ud på at entreprenører og byggefirmaer, der bygger nyt – fra boligkvarterer til havne – skal sikre, at den jord, som de ”bebygger”, leveres tilbage med en 10% forbedret biodiversitet i forhold til den, der måltes, da projektet gik i gang. Hvis ikke entreprenørerne kan løfte den opgave, skal de betale til lokale projekter, der kompenserer. Eller de skal betale (dyrt) til projekter forvaltet af det, der svarer til den danske naturstyrelse. Man antager at den årlige engelske omsætning vil ligge på mellem £135 og £274 millioner.
Modellen har vakt international interesse, der derfor med interesse følger hvordan loven implementeres.
Det er derfor med interesse at, et netværk af virksomheder i regi af Green Finance Institute – for nylig publicerede en arbejdsplan ifølge hvilken arbejdsgruppen har identificeret 40 snublestene.
Hovedudfordringen er at der foreløbig kun er registreret ni projekter dækkende 300 ha, hvor virksomheder kan købe ”aflad”. Det perspektiveres af regeringens estimat fra 2019 på 5000 ha i opstartsfasen.
”Det forlyder, at dette skyldes at rigtig mange virksomheder afsøger måder at omgå BNG-reglerne på”, udtaler GFI til Carbon Pulse . Hertil føjer sig udfordringen med at lokale forvaltere ikke har kapacitet til at evaluere og godkende de udbudte projekter. Og at nogle udbydere af projekter har engageret sig i ”greenwashing”.
Hertil kommer udfordringen med at forudsige de parametre, som projekterne skal måles på over den 30-årige periode, som et projekt skal gælde for.
En yderligere udfordring, der er nævnt er, at loven hjælper til at skubbe byggeprojekter hen, hvor der ikke indledningsvis findes nævneværdig biodiversitet – eksempelvis tidligere industrigrunde såkaldte ”brown wastes”. Hvis der ikke indledningsvis findes ”biodiversitet” er der jo heller ikke noget at kompensere for. Det er naturligvis alt andet lige godt, fordi det hindrer at god natur bliver omskabt til kulisse for de luxe byggeprojekter. Til gengæld er der så heller ikke penge til at betale for naturindsatsen.
I Danmark har det været drøftet, om vejen frem ikke snarere var at lægge en ”særskat” på bygge- og entreprenørvirksomheder, hvor pengene derefter kan tilflyde Den Danske Naturfond
En forudsætning for at dette kunne virke er dog, at de danske naturværdier kortlægges og beskyttes, dvs. at der indføres en biodiversitetslovgivning. Biodiversitetsrådet har i øvrigt i deres seneste rapport udtrykt bekymring over det, der populært går under betegnelsen “afladsprojekter”.
KILDER:
Report counts 40 challenges for biodiversity net gain scheme
Thomas Cox / Biodiversity, EMEA
Carbon Pulse 02.08.2024
Biodiversity Net Gain: A Roadmap for Action
Green Finance Institute – Biodiversity Net Gain Working Group 2024