Ny forskning viser at selv gamle træer bliver inspirerede til at vokse yderligere, når luftens indhold af CO2 vokser.

Forskere ved Birmingham Universitet i England har i fællesskab med et større team publiceret undersøgelser, der viser at gamle træer, der møder forhøjede tal for CO2 i deres omgivelser, responderer med en forøget vækstrate.

Helt præcist viste forskerne, at det at tilføre seks udvalgte plots med 180-år gamle egetræer en 40% forøget CO2 opløsning i deres umiddelbare nærhed, ledte til en gennemsnitlig merproduktion af ved på mellem 10% og 12% årligt. Rødder og blade, derimod, vækstede ikke tilsvarende. Plots var 30 meter i diameter. Andre plots blev ikke tilført ekstra CO2 og agerede derfor kontrol. Forsøget har været igang siden 2017.

Dette resultat er opsigtsvækkende, da mange forskere hidtil har ment, at ældre skove ikke var interessante i et klimaperspektiv, fordi de – i modsætning til yngre træer – ophører med at suge CO2 til sig og vokse. det er således Klimaskovfondens udmelding.

I en pressemeddelelse fra Universitetet udtaler professor Richard Norby: ”Vores resultater modbeviser den antagelse at ældre, modne skove ikke vil respondere på den forøgede CO2 i atmosfæren og vokse. Dog vil vækstraten givetvis afhænge af mængden af næringsstoffer i jorden”, fortsætter han med at sige, at studiet demonstrerer at hvorledes ”gamle, modne skove har en helt central rolle at spille i de kommende årtier, hvor vi skal arbejde for at omstille vores energiproduktion til at blive uafhængig af fossile brændstoffer.”

Medforfatter, professor Rob MacKenzie understreger at forskergruppen mener at disse resultater ”vil være afgørende for politikere verden over, mens de kæmper for at finde bæredygtige løsninger på klimakrisen.

For at perspektivere omfanget af den ”merindvundne CO2” angiver forskerne dog, at det pr. år/ha kun svarer til 1% af den CO2, der udledes af én kommerciel flyvning fra London til New York. Selvom mergevinsten skal lægges oven i det samlede optag, der er 10 gange højere skal der således 10 ha gammel skov til for at kompensere for en flyvning.

Den gode nyhed er derfor ikke så meget at den gamle skov kan hjælpe med at kompensere på ret meget. Næh, den gode nyhed er – hvilket forfatterne så ikke skriver direkte – at den nye forskning fjerner det videnskabelige grundlag for med henvisning til klima-effekten at rydde skov efter 60 til 80 år for at begynde forfra med at plante ny.

Og videre: at der absolut ingen grund er til at se skævt til gammel skov, der alt andet lige vil vedblive med at suge CO2 til sig for at vokse. Det er naturligvis godt, fordi gammel skov også rummer store biodiversitetsmæssige fordele. Et gammelt egetræ huser således mindst 1200 forskellige arter fra egern over fugle til mosser og laver.

Kilde:

Mature forests vital in frontline fight against climate change. August 12, 2024. University of Birmingham. Pressemeddelelse

Artikel:

Enhanced woody biomass production in a mature temperate forest under elevated CO2.
Af Richard J. Norby, Neil J. Loader, Carolina Mayoral, Sami Ullah, Giulio Curioni, Andy R. Smith, Michaela K. Reay, Klaske van Wijngaarden, Muhammad Shoaib Amjad, Deanne Brettle, Martha E. Crockatt, Gael Denny, Robert T. Grzesik, R. Liz Hamilton, Kris M. Hart, Iain P. Hartley, Alan G. Jones, Angeliki Kourmouli, Joshua R. Larsen, Zongbo Shi, Rick M. Thomas, A. Robert MacKenzie.
I: Nature Climate Change, 2024; DOI: 10.1038/s41558-024-02090-3