Gudenåen i Fortid og Fremtid

Sådan kan vi genskabe naturen i og omkring Gudenåen. Gamle kort sætter fantasien i sving fra 1736

Nicolaj Thomassen fortæller gerne om Gudenåen og Gylliam i sit foredrag
Nicolaj Thomassen fortæller gerne om Gudenåen og Gylliam i sit foredrag. Kontakt ham på linked.in

I 1736 fik skipper Anders Gylliam og skibsbygmester Svend Ole Larsen i opdrag af Kong Christian VI, at kortlægge Kongerigets største vandvej, Gudenåen. Opgaven var både at måle dybderne og jordbundsforholdene. Til støtte for deres formidling skulle de fremstille et kort, der kunne danne grundlag for ønsket om at indrette pramdrift og faciliteter for flådning af tømmeret fra de store skove ved Silkeborg.

De to mænd bevægede sig nu med et småskib , og mod strømmen hele vejen fra Randers til Ry, mens de loddede dybden for hver en favn , samtidig med at de nedtegnede deres observationer. 75 km i fugleflugtslinje, men over 100 km , hvis man medregner åens landskabelige svinkærinder.

Desværre fandt Gylliam og Larsen, at åen var så fladbundet, at det ikke gav mening , uden man iværksatte en større uddybning. Ligeledes bremsede dette forhold også den intensiverede skovhugst i det indre af Jylland, hvilket endnu i dag sikkert medvirker til, at vi kan glæde os over de mageløse egetræer ved Silkeborgsøerne. Ligevis kan vi også fornøje os over den mageløse detaljerigdom og skønhed, som kortene , der gemmes i Det Kongelige Bibliotek i en afskrift fra 1799 , rummer.
Vigtigst er dog , set med naturøjne , at kortene giver os indsigt i, hvordan åen dengang bugtede og bredte sig naturligt ud over ådalen. Men også de mange laksegårdes placering , der kan aflæses af kortene  bevidner datidens fiskemuligheder. De er med til at give os et indblik i , hvilken naturrigdom der gik tabt, da udretning og fordybning omkring år 1900 fik has på åens naturlige forløb. Senere, i 1920’erne , smadrede Tangeværket de sidste rester af dette markante islæt i det skønne østjyske landskab. I dag står vi derfor ved bredden af et mishandlet vandløb, der på ingen måde fortæller os, at det var vores største vandløb.

Den gode historie er naturligvis, at store dele heraf kunne vi få tilbage, hvis politikerne bare fandt mod til at genoprette naturen, således som det fortæller biolog og seniorspecialist ved WSP, Nicolaj Thomassen, der har været med til at genfinde og digitalisere Gylliams gamle kort. Kom med til en spændende aften, når han gæster Silkeborg.

Arrangementet er organiseret i samarbejde med DVN Østjylland, som led i lokalforeningens årsmøde den 28. oktober. Der er forlængst udsolgt, men foredraget streames og vil bagefter blive tilgængeligt på vores Vimeo-konto.

Kilde:

Gudenåen i fortid og fremtid 28. oktober 2025

Interesserede kan også læse Sten Ulnits udførlige beretning om Gylliam og hans kortlægning her