For få timer siden blev EUs lov om naturgeopretning endelig vedtaget. Loven rummer mange forskrifter. Væsentligst er dog at loven betoner økosystemperspektivet. Hvad det er fortæller sagaen om Hedepletvingen os.

Efter mere end halvandet års tovtrækkeri blev EU’s lov om naturgenopretning endelig vedtaget her til morgen. Hermed tvinges Danmark til at anlægge et økosystem perspektiv på naturens genopretning.

En enkelt stemme afgjorde udfaldet, da den aftale tekst – der for længst var vedtaget af et flertal i parlamentet, kommissionen og ministerrådet – fik den endegyldige konfirmation idag. Nøglen her var den østrigske miljøminister, Leonore Gewessler, der i går meddelte at hun stik mod sin regerings holdning ville stemme for aftalen. Men også Slovakiet fik til slut kolde fødder og stemte aftalen i hus. Med tyve stater for fik Italien, Sverige, Finland, Hungarn og Polen ikke magt som de havde agt.

Det er nu lov – også i Danmark – at vi inden 2030 skal genoprette naturen i 30% af vores naturområder – Det gælder både skove, overdrev, vådområder, søer og vandløb. Et bestemt perspektiv i denne lovgivning fortjener at blive trukket specielt frem:
I følge indledningen til loven fremgår det nemlig at den fremtidige forvaltning af EUS natur skal sikre at det ikke kun er “naturen”, der skal genoprettes. Loven sikrer, at det er økosystemerne knyttet til de enkelte naturtyper, der skal genoprettes. Dvs. at lovgivningen fordrer at der anlægges et økosystem perspektiv. Det står simpelthen i den første sætning i indledningen til loven at baggrunden for loven er at ” det er nødvendigt at fastsætte regler på EU-plan om genopretning af økosystemer for at sikre genopretning af en biologisk mangfoldig og modstandsdygtig natur i hele Unionen. Genopretning af økosystemer bidrager også til Unionens mål for modvirkning af og tilpasning til klimaændringer.” For at forstå hvad det indebærer kan det være nyttigt at kaste et blik på hedepletvingen.

Hedepletvingen

For hvad er en økosystemtankegang? En forklaring herpå kan gives ved at se på skæbnen for en af vores tidligere så almindelige sommerfugle, Hedepletvingen. Engang var den almindelig i hele Danmark, men nu lever den kun sparsomt i det nordjyske. Den er derfor karakteriseret som ”næsten truet” og dens levevilkår er beskrevet som ”stærkt til moderat ugunstige” i den seneste rapport fra NOVANA.

Hedepletvinger lever typisk i overgangszonen mellem fugtige og tørre arealer på mager jord, såsom fugtige heder, tørvemoser og ugødede enge, med rigelige bevoksninger af værtsplanten djævelsbid (Succisa pratensis). Dette kræver, at området afgræsses ekstensivt for at djævelsbid kan få lys nok, ligesom det er vigtigt at agerbrugsdyrkning holdes på afstand, fordi næringsindholdet i jorden skal holdes lavet. Hedepletvingen trives således på lokaliteter med lav vegetation og med varieret vegetationsstruktur. Desuden er den en af vores dovne sommerfugle. Den flyver ikke langt og har derfor ofte besvær med at finde en mage. Og finder den en mage er blomsten, hvor den skal lægge sine æg forsvundet fordi ”nogen” har være ude for at slå græsset maskinelt. ”De vigtigste trusler mod hedepletvinge er overgræsning og gødskning samt græsningsophør, der fører til tilgroning af levestedet”, hedder det i den seneste rapport fra NOVANA.
Inde i denne lille historie gemmer sig et sindbillede på hvilket økosystem Hedepletvingen indgår i. For at den skal trives, kræver det store sammenhængende naturområder hvor naturtyperne hede og moser har gode kår, dvs. er ugødede; og hvor den naturlige hydrologi kan udfolde sig. Desuden skal der helst foregå ekstensiv græsning med kvæg og heste (men ikke får). Desuden er det vigtigt, at mennesker ikke tramper rundt midt i ”blomsterbedet” fordi de er ude at dyrke sport eller på musikfestival.

Lex Euphydryas aurinia vi derfor sige at en økosystemtankegang og -forvaltning indebærer at vi 1) skal udlægge store sammenhængende områder der knyttes sammen af korridorer, 2) at vi frisætter den naturlige hydrologi, 3) at vi supplerer med udsættelsen af nøglearter (fra bison til bævere) og vi 4) som mennesker træder et skridt tilbage. Det er det, som vi også kalder rewilding.

Loven vil være gældende tyve dag efter at den er publiceret af EU i unionens officielle lovtidende. Lovteksten kan tilgås på dansk her.

FOTO

Hedepletvinge Charles J. Sharp, Wikimedia Commons