Europæisk forskergruppe afdækker rewilding som et klimaredskab

WildCard er navnet på et Europæisk forskningsprojekt, der søger at dokumentere effekterne af rewilding i skove og landbrugsområder på kulstoflagring og biodiversitet

Over hele Europa er naturen ved at vende tilbage. Efterhånden som flere mennesker flytter til byerne er EU’s skovareal  mellem 1990 og 2020 vokset med næsten 10 % (14 millioner hektar). Derudover forventes det, at 10-29 millioner hektar landbrugsjord vil blive opgivet mellem inden 2030. Dette skaber potentiale for, at oprindelig flora, fauna og komplekse økosystemer kan genvinde plads. 

Dette bringer naturlig ”rewilding” i centrum af Europas miljøpolitiske diskussioner, hvor genopretningen af mere robuste økosystemer nu er knæsat i europæisk lovgivning. Og rewilding er netop den form for naturgenopretning, der sigter herimod.

At forstå, hvorledes og i hvilket omfang rewilding kan bidrage til at løse såvel klima- og biodiversitetskrisen, er afgørende for en succesfuld implementering af EU’s biodiversitetsstrategi, EU’s naturgenopretningslov og EU’s Green Deal. Dette er en mission, der ønskes løftet af forskningssamarbejdet, mellem 17 universiteter i regi af det nye Horizon Europe-projekt WILDCARD, der løb af stablen i januar 2024.

Projektet går ud på systematisk at vurdere effekterne af to store rewilding-tilgange på kulstoflagring og bevarelse af biodiversitet på europæisk skala. I øjeblikket forhindrer mangel på omfattende forskning på området, at rewilding bliver fuldt integreret i Europas strategi for at nå netto-nul kulstofemissioner inden 2050.

WILDCARD fokuserer primært på to aspekter af rewilding: proforestation (ophør af skovforvaltning for at tillade spontan skovudvikling i ”urørte skove”) og naturlig rewilding efter opgivelse af landbrugsjord. Begge er lavpris-tilgange, der lader naturen gøre arbejdet med at genoprette økosystemer.

Med en tværfaglig tilgang og samarbejde på tværs af lande mellem 17 partnere vil projektet undersøge regulatoriske, kulturelle og økonomiske barrierer for rewilding, samtidig med at forskerne identificerer sociale innovationsmekanismer, modeller og incitamenter til at fremme dets accept og anvendelse i samfundet. Forskningen vil ikke kun begrænse sig til de positive sider ved rewilding, men også søge at identificere afvejninger, såsom risikoen for øgede skovbrande på grund af ophør af skovforvaltning i tørre regioner i Europa. Områder med det største potentiale for rewilding og relativt små afvejninger vil blive prioriteret til politiske anbefalinger.

Nogle af de vigtigste resultater, der forventes fra WILDCARD, er at udvikle et sæt anbefalinger til beslutningstagere, et ’Rewilding Forum’, der samler interesserede aktører over hele Europa, en podcastserie samt en stor mængde open-access videnskabelige resultater, der giver mulighed for yderligere forskning på området. Disse omfatter forfinede datasæt om ændringer i kulstoflagre og biodiversitet som følge af rewilding; en vurdering af rewildingens fordele og afvejninger (open-access modeller til scenariesimuleringer); europæiske kort over potentielle rewilding-lokationer og deres påvirkninger og meget mere.

WILDCARD løber indtil 2027 og er finansieret med et EU-budget på 8,9 millioner euro og et schweizisk bidrag på 1,2 millioner euro. Projektet kombinerer feltobservationer, fjernmåling (f.eks. Lidar-data) og computersimuleringer af ændringer i vegetationsdække med økonomiske, samfundsmæssige og politiske analyser. Målet er at identificere hotspots for rewilding i fremtidige klima- og arealanvendelsesscenarier samt den samlede påvirkning over tid.

WILDCARD har et mere snævert sigte end wildE, et andet europæiske forskningsprojekt, der mere generelt søger at afdække rewilding som et komplekst redskab i sammenhæng med naturgenopretningen i Europa.

Projektet er koordineret af Universitetet i Udine, men med 17 partnere fra hele Europa (dog ikke Danmark). Til gengæld er danske universiteter partnere i wildE projektet.

 

Læs mere: