Klosterhedens plantage fungerede indtil 2013 som en opdragelsesanstalt for utilpassede unge. Denne fortid klæber endnu til skoven og forhindrer dens genforvildning

Oprindelig var Klosterheden ”bare” en hede. Senere – fra 1920 og indtil 2013 blev den rammen om først en statslig arbejdslejr og senere en ”arbejdsteknisk ungdomsskole”, hvor unge utilpassede kunne ”arbejde under åben himmel” således at deres sundhed og sociale netværk kunne “styrkes”, således som Enhedslistens Per Clausen udtrykte det til citat i Politiken 17.7.2013 (her citeret fra Knudsen et al 2022, s. 20). 

Dengang som nu var formålet at skabe rum for afretningen af socialt utilpassede unge og hermed bidrage til deres moralske oprustning. Denne ”funktionelle” forståelse af hvad Klosterheden var  afspejles endnu i dag i Naturstyrelsens samarbejde med kommuner om at organisere alt fra rygestopkurser til kurser for kræftramte, depressionsramte, og unge, som ikke er blevet helt klar til at komme videre fra skolen. (Udtalelse af skovrider Per Ravnsbæk fra 2022, og gengivet ibidem, s 20-21). Skovrideren fortsatte i øvrigt her i 2022 med at fortælle, at ”dette er et udviklingsområde for Naturstyrelsen”. 

I virkelighedens verden handler det tydeligvis om, at skoven på en social bæredygtig måde tænkes at skulle bidrage til at sikre ”adgang” til grønne områder, læring og selvudvikling, sundhed, livskvalitet og velvære. 

Endnu i dag opfattes Klosterheden, der i dag er Danmarks tredjestørste skov således stadig af myndighederne som en et rekreativt rum, der skal fremme folkesundheden gennem folkets indøvelse i den ”rette” restituering, således – lyder den underforståede undertekst – at befolkningens arbejdsvilje kan bringes på god fod. 

Klosterheden som ramme om livsglæden

For et par år siden påtog en gruppe etnologer, historikere, antropologer og biologer sig imidlertid at undersøge hvad skovens knap 200.000 årlige gæster mon tænkte om denne? Købte de ind på denne kulturelle forståelse af skoven som naturterapi, hvis rødder givetvis kan findes i 20ernes og 30ernes forherligelse af det sunde og raske friluftsliv som kimen til ”det gode liv”? Eller betragtede de skoven på en anderledes vis, eksempelvis mere nationalromantisk?

Gennem en serie af interviews og andet feltarbejde afdækkede forskerne herved en række dybt interessante forhold. Det viste sig således, at skoven i hvert fald ikke blev betragtet som specielt dansk endsige vestjysk. Til gengæld var skoven for de adspurgte et ”anderledes” sted; det, der i fagtermer kaldes en heterotopi – et fremmed, intenst og omformende ”sted” fyldt med underfundige, skræmmende og modsætningsfyldte stemninger. Et spirituelt sted, mente mange, der derfor også anså det for et sted, hvor de som individer kunne ”tanke op” ved at søg stilhed og ensomhed.

I den forstand viste studiet således, at der gik en lige linje mellem Klosterhedens traditionelle funktionalitet som genopdragelsesanstalt, Naturstyrelsens fortsatte kursusvirksomhed og den enkelte skovgængers selvhelende og selvforvaltede restituering. På en måde kan man sige at studiet afdækkede borgernes vilje til ”at styre sig selv i pagt med staten og arbejdsmarkedets ønsker og rationalitet.”, som forfatterne skrev afslutningsvis. 

Det bliver da også tydeligt, hvis vi i dag – dvs. 2024 – studerer Klosterhedens officielle facebookside – at der på de kanter er fin samklang mellem den statslige forvaltning og folket. Her er fyldt med billeder af mennesker, der færdes i naturen – på udflugt eller alene, til fods eller på mountainbike, med madpakker eller kikkerter. Det er således en geskæftig skov.

Kampen mod genforvilding

Men Klosterheden er andet og mere. Det er således Danmarks tredjestørste skov, der dækker 6400 ha, hvoraf de 5000 ha er tilplantet med hovedsagelig nåletræer. Hele dette område indrammer  de sidste 1400 ha beskyttet hede og natur, der gennemskæres af Flynder Å og som er udlagt til Natura 2000. Inde midt i plantagen ligger således resterne af det fantastiske naturlandskab, der engang med sine krat, hede og moser dækkede de store nørrejydske vidder.

Det giver sig da også til kende i det forhold, at en væsentlig del af den nordlige og midterste del udviser en artscore på 5, mens omgivelserne med en artscore 3 heller ikke er til at kimse af. Alt andet lige skulle det være nok til at få Naturstyrelsen til at spærre øjnene op. Ikke desto mindre er Klosterheden på intet tidspunkt blevet bragt i spil som en fremtidig naturnationalpark. Dette skal ses i modsætning til Stråsø, som ligger længere mod syd og som på visse områder karakteriseres som værende i noget dårligere stand. Begge områder er dog udlagt som nationalt prioriterede naturområder.

Det er imidlertid tydeligt, at Klosterheden aldrig er kommett i spil som andet end driftet skov og rekreationsskov. 

I dag driftes Klosterheden da også benhårdt om end naturnært i henhold til to ordninger, der skal garantere at skovdriften ikke skader lokalområdets drikke- og grundvand. Og rundt om Klosterheden er store områder udlagt til fremtidig skovrejsning (se kort). 

Samtidig er skoven som ovenfor berettet udlagt til rekreationsskov, hvor naboer og andet godtfolk ureflekteret kan fortsætte med at udleve det gode liv i henhold til industri- og arbejdersamfundets kulturelle logik.

Dette sker ganske uden hensyn til, at området netop nationalt er prioriteret som naturområde. Inde i Natura 2000 området findes således revling-indlandsklit, enekrat, hængesæk, tidvis våd eng, kildevæld, surt overdrev, skovbevokset tørvemose m fl. Af arter kan nævnes bæklampretter, og oddere samt naturligvis Fiskeørn, Natravn, den Rødryggede torskade og den Store hornugle.

Endelig er det naturligvis vanskeligt, at se bort fra at netop Klosterheden allerede i 1999 blev udvalgt som rammen for et af de ældste rewildingprojekter i Danmark, da 18 bævere blev udsat i Klosterheden. I dag lever der mellem 250 og 300 bævere, der til stadighed gøres til genstand for hadekampagner fra naboernes side. Kampagner, der herefter flittigt refereres af blandt andet Skovdyrkerne og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Det ville være befriende, hvis Naturstyrelsen for en gangs skyld gjorde op med sin iboende kulturblindhed og følgagtighed overfor Friluftsrådet, og i stedet satte naturhensynene i hovedsædet ved at udpege hele eller dele af Klosterheden til naturnationalpark. Og rewilde den. 

 

KILDE:

Klosterheden Plantage – en skov af træer og heterotopier
Af Inger Bjørn Knudsen, Lotte Isager, Mette Lund Andersen & Ida Theilade
Kulturstudier Nr. 2, 2022 23/26

Klosterhedens Plantage igennem 150 år. En overraskende historie om bæredygtighed.
Af Lotte Isager, Esben Graugaard, Mette Lund Andersen, Inger Bjørn Knudsen og Jesper Bækgaard.
Temp nr 24 2022 

Natura 2000-plan: 2022 – 2027
Flynder Å og heder i Klostehede Plantage.
Miljøstyrelsen 2023

Naturnationalpark Klosterheden
Af Rune Engelbreth Larsen
Fra. Danmarks Genforvildede Natur 2020