I dag findes der først og fremmest en stor bestand af kronhjorte ved Kolindsund, ligesom odderen holder til i området. Men for 5000 år siden var der fyldt med flokke af vildheste
Efter næsten 150 års intensiv dyrkning af søbunden ved Kolindsund, ser det nu ud til at søen retableres. Regn, oversvømmelser, og truende saltvand i grundvandet bevirker at dyrkningen ikke længere giver mening for de fleste. Spørgsmålet er dog hvordan fremtidens landskab skal se ud? Det kan vi hente inspiration til ved at kigge nærmere på fortidens.
Det vil nemlig naturligvis være oplagt, at arbejde for at store områder rundt om søen genetableres som en Naturnationalpark, hvor vildheste og andre af fortidens dyr såsom urokser og vildsvin igen løber frit rundt i store flokke. Således som vi ved fra arkæologerne var tilfældet i den sene bondestenalder ved Ginnerup, ca. 3400-2800 f kr., hvor udgravningerne af en boplads har dokumenteret et rigt og frodigt landskab fyldt med megafauna.
Helt konkret har arkæologerne udgravet tusindvis af benrester fra bopladsen. Kun 20% heraf har kunnet identificeres, men de fordeler sig så til gengæld på 41 forskellige dyreearter – såvel fisk, som fugle og pattedyr.
Af fiskearter er fundet fjæsing, fladfisk, ål, laks, sild, torsk, ulk, makrel, karper og havbars. Ligeledes er sæler dokumenterede. Hertil føjer sig rester af muldvarpe, hare, mosegris, skovmår og grævling samt vildkat, bjørn og formentlig en ulv. Endelig føjer sig hertil kronhjorte, elge, rådyr, urokser og vildsvin, samt den helt dominerende art, vildheste. Da det er bondestenalderen, vi befinder os i, føjer sig rester af får, geder, tamokser og -svin til samlingen.
Alt andet lige er et en imponerende samling af dyr, der er fundet ved Ginnerup. Selvom arkæologerne ikke har foretaget (eller publiceret) pollenanalyser af fundmaterialet, siger dyrene en masse om det landskab, de er færdedes i. Mens mange af dem – bjørne, skovmår, egern og hjorte – har hørt til i skove, må de store flokke af vildheste, urokser og harer have færdedes i skovbryn, lysåbne løvenge og græsningsskove. Forskerne har konkluderet at landskabet må have været utroligt varieret.
Når arkæologerne med så stor sikkerhed kan identificere dyrene som henholdsvis vilde og domesticerede, skyldes det omfattende analyser af aDNA.
I særlig grad bidrager studierne af Ginneruphestenes genomer til indsigt i forskellige varianter. Ginneruphestene udviser således tæt slægtskab med heste udgravede ved Hohler Stein på højde med Düsseldorf i Tyskland; og viser det sig ved Hüde, der ligger noget nordligere. I skrivende stund pågår dog yderligere undersøgelser. Herved kan der også kastes lys over hestenes udseende, farve osv. Andre studier af hestegenomer har således vist at hestene genetisk har skiftet farve alt efter om de havde tilpasset sig et liv i skoven eller på sletten – tænk på forskellen på de brune Exmoors og de grå Konikker.
Den seneste publikation kan således fortælle, at netop Ginneruphestene var græssere, hvorimod dyrene længere mod syd – selvom de tilhørte samme varietet – havde et større indtag af kviste, løv og buskads.
Fundet af stenalderhesten ved Ginnerup er bare en gave, der bliver ved at give.
KILDER:
Ginnerup Revisited. New Excavations at a Key Neolithic Site on Djursland, Denmark
I: Journal of Neolitic Archaeology 15.03.2023
Lutz Klassen, Uffe Rasmussen, Jacob Kveiborg, Michael Richards, Ludovic Orlando, Jens-Christian Svenning, Kenneth Ritchie, Marianne H. Andreasen, Bente Philippsen, Rune Iversen, Niels N. Johannsen
Paleodiet reconstructions and human utilization of middle Holocene Equus ferus in northwest Europe
Af Jacob Kveiborg, Antigone Uzunidis, Lutz Klassen, Florian Klimscha, Niels Nørkjær Johannsen, Uffe Lind Rasmussen, Michael P. Richards, Jens-Christian Svenning.
I: Palaeogeography, Palaeoclimatology, Palaeoecology, Vol 649, 01.09.2024