To bud på hvor Danmarks fremtidige naturområder skal placeres findes nu digitalt. Imens venter vi på at også Biodiversitetsrådets bud lægges frem.

I 2022 publicerede Århus Universitet en rapport, der kom med et bud på hvor man burde finde plads til de 30% beskyttet natur, som Danmark har forpligtet sig på at levere i henhold til FN og EU. Her i det tidlige forår udgav Københavns Universitet sit bud, og i juni publicerde Biodiversitetsrådet sine overvejelser omkring Danmarks fremtidige arealplanlægning.

De to første kort er nu publiceret på Danmarks Arealinformation. Herved er det blevet muligt, at studere nærmere hvor fremtidens natur skal udfoldes og hvilken karakter, der skal have.

Naturligvis er der stort sammenfald mellem de to kort. Alligevel er der dog kun 70% sammenfald. desuden er der heller ikke ganske enighed om prioriteringen af de enkelte områder.

Den århusianske kortlægning lægger således vægt på en række kriterier, såsom arealernes nuværende biodiversitetsværdi, deres potentiale for at udvikles til værdifuld natur og deres potentiale for at sammenbinde naturområder. Altså der hvor der er størst potentiale for at udvikle en rig biodiversitet med nye levesteder for alverdens arter.

Den københavnske model, derimod, har mere begræsnet valgt en tilgang, der udelukkende ser på mængde af arter de pågældende steder. Kortet afspejler således meget mekanisk den nuværende situation. De steder, hvor der er flest arter tilbage – dvs. størst biodiversitet – er lagt til grund for kortets udpegninger.

Klosterheden

I forbindelse med fortællingen om, hvorledes den historiske og kulturelle omklamring af Klosterheden har stoppet for ethvert forsøg på at få Danmarks tredjestørste skov lagt ud til Naturnationalpark, har vi set nærmere på hvorledes de to arealundersøgelser, betragter området.

Det viser sig nu, at begge udpeger området til at indrulleres i porteføljen af Danmarks fremtidigt beskyttede naturområder. Ligeledes hersker der enighed om kvaliteten af de to områder. Men hvor forskergruppen fra Århus betragter Klosterheden som tilhørende den lysegrønne kategori med de 20% (der kun skal være beskyttet, men ikke strengt beskyttet) anser den Københavnske forskergruppe såvel Klosterheden som Stråsø for at skulle have første prioritet (1. prioritet: rød, anden prioritet: mørk lilla  og tredje prioritet: lyslilla). Dog har Stråsø en anelse mere “kvalitet” eller “bedre standard” allerede nu.

Det fremgår heraf at, hvor København lægger vægt på at områderne skal være så store og sammenhængende som muligt, opererer Århus med den noget mere følsomme og sammensatte naturindikator, der er udviklet dér med mere flydende og varierede grænser, Læg eksempelvis mærke til på kortet med biodiversitetsscoren, hvorledes selve Klosterheden scorer 3-5, scorer den nordøstlige udstikker langs Bredkær Bæk 6 – 9. Dette afspejler sig i kortet fra Århus Universitet.

Anvisning: