På den vestlige bred af Jungshoved Nor ligger en imponerende kirke. Nu genforvildes kirkens omgivelser
Jungshoved kirke er en klassisk borgkirke. Beliggende ca. halvtreds meter nord for det gamle voldsted har kirken tydeligvis hørt til Jungshoved slot, der formodes at datere sig tilbage til det tidlige 1100-tal. Selvom voldstedet var forholdsvis lille, må det i middelalderen have været et imponerende bygningsværk med en dyb ydre voldgrav og en vold med palisader og pælespærringer. Formentlig blev borgen bygget med henblik på at beskytte mod vendernes indsejling i fjorden, der da også var udstyret med en spærring der rakte fra Jungshoved til Gl. Oregaard. Muligvis har der eksisteret en egentlig bro tværs over Jungshoved Nor.
Selve voldstedet ser i dag ikke imponerende ud, og borgbanken – ca. 20 x 20 m har næppe givet plads til mere end et fæstningstårn. Men i 1100-tallet har det været imponerende. Selve borgens økonomibygninger har været beliggende på forborgen, hvor således også kirken er blevet placeret .
Kirken overgik til selveje i 1919, og lå indtil fornylig indlejret i herregården Jungshoveds ejendom på godt 1330 ha. Umiddelbart vest for godsets ejendom ind mod Staurby mod øst ejede kirken dog 8 ha plus strandeng. Men denne jord er nu mageskiftet med jorden rundt om kirken og voldstedet. Hensigten er at kirken på denne måde får mulighed for at omgive sig med stor vild natur præget af græssende kvæg, blomsterenge og genoprettede vådområder – og ikke som nu, hvor godset indtil fornylig pløjet til kanten af de fredede områder.
Selve kirkebygningen er næppe ældre end 1225-1250 og bestod oprindeligt af to fag skib og et kvadratisk kor. Senere blev tilbygget endnu et fag samt et sengotisk sakristi og et tårn mod nord. Tårnets utraditionelle placering skyldes formentlig en bekymring for at bygge for tæt på stranden mod vest. I selve tårnet er fundet spor af en glug formet som et geværskydeskår. Kirken har tydeligvis indgået i Jungshoved forsvarsværker. I bunden af tårnet befinder sig i dag Brockenhuusernes gravkapel. Her er opstillet to sarkofager udført af Johannes Wiedewelt i slutningen af 1700-årene.
Jungshoved Nor
Jungshoved Kirke med sin smukke lokalitet og udsigt over vandet er udpeget som en del af et såkaldt Natura 2000-område. Beliggende overfor Nyord hører det desuden ind under fuglebeskyttelsesområdet, Ramsar 161. Området er således både udpeget som habitatområde og fuglebeskyttelsesområde. Området er som Natura 2000 specielt udpeget på grund af forekomsten af marine naturtyper såsom sandbanker, mudder- og sandflader, der blottes ved ebbe, bugter og vige samt strandenge og strandvolde. Længere inde i landet findes Ræveholmsmose og Sorteholm med rigkær og tidvis våde enge. Ved Ræveholmsmose har en lokal familie af biologer fået støtte fra Naturfonden til at genskabe rigkæret.
Hele området er spisekammer for trækfugle, men rummer også forekomster af en rig ynglende fuglebestand.
Det fremgår af den overordnede plan for hele området, at de beskyttede kystområders økologiske integretet skal sikres gennem stop for dræning, udbredt græsning, en lav belastning af næringsstoffer samt etablering af korridorer, så der genskabes gode sprednings- og etableringsmuligheder for arterne. Dette er en del af den indsats, som Danmark skal gøre for at leve op til EUs lovgivning på området, nærmere betegnet EUs vandrammedirektiv og lov om naturgenopretning.
Kirkens omgivelser rewildes
Jungshoved Menighedsråd fører nu an ved at vise vejen. Selvom området kun er på 11 hektarer er planen, at det skal udbygges efterhånden som de øvrige lodsejere på egnen ser det som attraktivt at tilsutte sig. Projektet er udviklet isamarbejde med WWF, og finansielt støttet af energivirksomheden Topsø. https://www.topsoe.com/
– Ved at omdanne kirkens arealer til et åbent og urørt naturområde kan vi gavne biodiversiteten og invitere danskerne ind i et fællesskab om den kultur og natur, som vi alle sammen deler og bærer et ansvar for,” siger formand for Jungshoved menighedsråd Kirsten Thomsen. Hun tilføjer at hendes store drøm med tiden er at kunne genskabe naturen langs hele bredden af Jungshoved Nor, således at der bygges bro mellem kirkens projekt og rewildingprojekterne på Gl. Oregård på den anden side af Noret. Helt konkret skal området nu tages ud af dyrkning, søer og vandhuller skal genetableres og der skal sættes græssende kvæg ud.
– Området omkring Jungshoved Kirke er oplagt til naturgenopretning og -beskyttelse. Derfor er vi enormt glade for, at vi sammen med menighedsrådet kan omdanne kirkens arealer til et fantastisk naturområde, der både vil være en tiltrængt oase for nogle af vores mange sårbare danske arter og for lokale borgere, siger Jacob Fjalland, miljøfaglig direktør i WWF Verdensnaturfonden.
Han suppeleres af Mikkel Thrane, Head of Sustainability hos Topsoe, der udtaler at Topsoe Energy ser frem til at bidrage til at styrke biodiversiteten i området.
– WWF har stor erfaring med denne type naturgenopretningsprojekter, hvor både den naturlige flora boostes, og hvor forudsætningerne for et rigt dyreliv forbedres, udtaler han.
De videre perspektiver
Naturgenopretningsprojektet omkring Jungshoved Kirke viser vejen for, hvordan folkekirken kan omdanne sine arealer til natur. Med sine 11.000 hektar jord er Folkekirken landets tredjestørste jordejer, og det er derfor helt oplagt, at også kirken bidrager til mere og bedre natur i Danmark.
– Mange kirker ligger i områder med et stort potentiale for naturindsatser. Derfor er det helt oplagt at tænke Folkekirkens arealer ind i arbejdet med at forbedre biodiversiteten og skabe rekreative områder i Danmark,” siger Jacob Fjalland fra WWF Verdensnaturfonden.
– Vi håber, at vi med dette projekt kan inspirere andre menighedsråd i landet til at skabe endnu mere natur omkring kirkerne. Det vil komme både naturen og Folkekirken i sin helhed til gavn, siger Kirsten Thomsen afslutningsvis.
Kilde:
Pressemeddelelse fra WWF Verdensnaturfonden.
Natura 2000 plan. 2022 – 2027. Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund.
Foto:
Jungshoveed Kirke © Jonas Lysholdt Ejderskov/WWF Verdensnaturfonden